*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gik du i fælden? Husk på, at flertallet ikke er curling-forældre

Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne.

Jeg slår mig lige så meget på de historier om forældre, der går al for langt i deres forældrerolle, som alle andre. At man som forældre ikke kan se, at det ikke er omsorg, når man nærmest passiviserer sine børn, er mig en gåde. Selvom børn formelt set ikke er myndige, så behøver man jo ikke tilstræbe en mental umyndiggørelse.

Ubehjælpsomhed og vattethed, som er de åbenlyse konsekvenser af curling-forældrenes galimatias, skaber mennesker, som er rustet meget dårligt til livet – som jo som bekendt er barskt og en konkurrence fra morgen til aften.

Senest har historien om forældre, der har klaget til Roskilde festival over, at deres børn fryser, at de ikke må slå deres telt op under farlige højspændingslinjer, fået folk til tastaturet og raset over curling-forældrene. Der er også for tid til anden historier om curlingforældre, der går med deres børn til jobsamtale, nærmest skriver deres børns stile, fylder deres børns køleskabe med mad, henter deres vasketøj, vasker det og leverer det tilbage til deres udeboende børn, passer deres børns kæledyr som et fudtidsjob og kører deres børn i skole – nærmest bærer dem ind i klasseværelset og så videre.

Det store spørgsmål er dog: Er vi ved at tegne et billede af en forældregeneration som puttenuttede slapsvanse, der har givet op på essensen af forældregerningen – som ikke har hold i virkeligheden? Meget tyder på det.

Det er kun et fåtal – en promille - af forældrene, der kan løbe med den lyssky titel som curlingforældre. Og det skal vi huske på. Sandheden er, at der er intet empirisk belæg for at tale om curling-forældre. Det er en konstruktion, som har taget fart, fordi de sociale medier gør det nemt at synliggøre, når forældre går for langt i en misforstået kærlighed til deres børn. Og vi elsker at blive forarget – nærmest som en syge – så det gør vi så i hobetal.

Men flertallet af forældre gør som forældre skal gøre. Polstrer deres børn med kærlighed, understøtter deres børn selvværd og selvtillid, for så at sende dem ud i den kyniske verden, hvor de må stå på egne ben uden nogen kære mor.

Vi må derfor også vogte os for at falde i fælden, hvor mediernes iver efter at skabe debat og få flest mulige ”clicks” på deres hjemmeside, får en sag til at syne af meget mere end hvad den kan holde til. Vi må ikke lade enkelte historier om pinlige curling-forældre blive til den hele sandhed, til vores kollektive opfattelse af forældrestanden, når vi i virkeligheden taler om en promille eller mindre.

Vi må spørge os selv om en håndfuld forældre, der skriver om deres poder på Facebook virkelig er nok til at tale om curling-forældre som en tendens?

Vi kan ikke forvente medierne sikrer proportionalitet mellem virkeligheden og hvad de skriver om – for det gør de ikke. Vi må selv være de rationelle og fornuftige og ikke falde i med begge ben. Debatten om curling-forældrene minder om så mange andre debatter vi har her til lands, om udlændinge, islam og muslimer, om skat mv. Debatter, hvor mediedækningen har skabt et virkelighedsfjernt billede, som al for mange har taget til sig.

Vi risikerer – som vi allerede har gjort ift. væsentlige samfundsanliggender – at skabe kløfter i vores samfund, at misforstå hinanden, opildne til fordomme, tale ned til hinanden og miste respekten for hinanden.

Curlingforældre er ikke et fænomen, som vi burde bruge tid på, men det er mediernes manglende selvkritik til gengæld.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de sidste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem Regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere
Af Gitte Seeberg
08.12.17, 12:55
Er det fordi, nogle mænd har følt sig personligt truffet, eller er det fordi, de har en særlig masochistisk trang til at forsvare noget, som ikke kan forsvares? Læs mere
Af Christel Schaldemose
08.12.17, 11:38
Dieselgate har haft store menneskelige omkostninger. Nu er der endelig EU-enighed om skrappere regler, der skal være med til at undgå en ny skandale. Læs mere
Af Louis Jacobsen
07.12.17, 17:41
Kim Simonsen påstår i deadline 6.12.17, at salget af Alka blev diskuteret på åbne hovedbestyrelsesmøder i fagbevægelsen. Det er ikke altid godt at tage uenigheder offentligt. Men den påstand der blev luftet på landsdækkende TV er, ja, noget af en påstand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her