Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Svendebrevet skal hyldes lige så meget som studenterhuen

Sig mig engang, hvor bliver den samme kollektive ekstase og lykkerus af, når tømreren får sit svendebrev. Er vi løbet tør for champagne og konfetti eller lider vi af uddannelsessnobberi?

Stort tillykke til alverdens studenter, uanset hvad farve din hue måtte have. Godt gået.

Men når det så er sagt, så håber jeg, at vi en dag når dertil, hvor de unge mennesker, der i løbet af året får et svendebrev i hånden, får lige så meget ros, konfetti, champagne og omtale i medierne - som studenterne gør. Vi trænger til lidt mere respekt og anerkendelse af håndens arbejde.

Aviserne er fyldt med historier om 12-tals studenter, der sprænger skalaen. De sociale medier flyder over med lykønskninger og virtuelle kram og roser. Alt sammen fordi, at (en del af) fremtidens råstof, de unge studenter, har fået huen på. Men hvor blev den hyldest af, da tømreren, smeden, kokken eller tjeneren fik sit svendebrev i hånden? Den udeblev.

Et svendebrev med karakteren 12 er åbenbart ikke noget, der kan få hr. og fru Danmark til at løfte på hatten. Det er ikke en begivenhed, der sætter en bølge af begejstring i gang på redaktionerne. Vi får ikke armene op over hovedet.

Og hvorfor så det? Svaret er sørgeligt og meget lidt klædeligt for et land som vores, der historisk set bygger på godt fagligt arbejde. Grundlæggende dækker det jo over uddannelsessnobberi. For det er fortsat sådan i Danmark, at håndens arbejde ikke nyder lige så meget anseelse som åndens arbejde.

Det er ikke lige så fint at blive murer med en guldmedalje og karakteren 12, som det er at blive student fra Tårnby Gymnasium med et snit på 10,5. Skulderklappet udebliver i hvert fald.

Men det undrer mig heller ikke. For det er en velkendt offentlig hemmelighed, at man i Folkeskolen bliver præsenteret primært for det boglige og det akademiske hyldes. Jeg vil næsten gå så langt at sige, at studenterhuen allerede i Folkeskolen bliver ledestjernen.

Og studievejelederne kunne aldrig drømme om at vejlede et ungt menneske til en faglig uddannelse, hvis de bare udviser en smule boglig forståelse. En erhvervsuddannelse skal man kun tage, hvis man ikke er ”klog” nok til at komme i gymnasiet. Det er det, vi opflaskes med. De fleste forældre hepper nok også på, at den lille purk tilvælger en boglig uddannelse.

Jeg ved godt, at der kan være flere årsager til, at man ønsker en anden uddannelsesvej for sit barn. Det handler nemlig også om løn, udsigt til tidlig nedslidning og pensionsalder, men alt i alt, så bunder det først og fremmest i snobberi.

Men faktisk burde man vel vende det om og sige, at netop fordi man indvilliger i et hårdt fysisk arbejdsliv, hvor løn- og arbejdsvilkår ofte presses, så burde man hyldes mere. For at være håndværker er hårdt arbejde. Jeg tilbringer meget af min tid på byggepladser, og det er ikke for sarte sjæle. Det kræver mod og viljestyrke. Det er fx. ikke alle, der ville kunne danse på tagryggen med 8 mursten i hånden. 

Det er egentligt ubegribeligt. At de mennesker, der i bogstaveligste forstand bygger, udvikler og vedligeholder fremtidens Danmark ikke får mere anseelse i vores samfund.

Derudover, så er det uden tvivl et samfundsøkonomisk selvmål af dimensioner. For virkeligheden er, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Det ved vi. Og der findes kun et alternativ, og det er mere udenlandsk arbejdskraft. Men når en faglig uddannelse i dag ikke regnes for meget, så bliver det saftsuseme svært at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Alt i alt er vores uddannelsessnobberi uværdigt og skadeligt for vores samfundsøkonomi. Så måske skulle vi til at gøre noget ved det. Måske skulle vi til at tale håndværket op i stedet for ned under gulvbrædderne.

Derfor til mine faglige kammerater og deres kollegaer: Godt arbejde. I er uundværlige for vores samfund. I skal være stolte af jeres fag.

Det ville klæde Danmark – vis rigdom – der i den grad bygger på håndens arbejde, at vi udviste lidt mere respekt for svendebrevet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
22.11.18, 11:25
Det er forkert, når nationalbankdirektør Per Callesen hævder, at danske skatteydere ikke kan komme til nødlidende banker i f.eks. Italien, hvis vi går med i EU´s bankunion. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.11.18, 11:02
EU ønsker nu at danske dagpenge skal gives til udlændinge efter én arbejdsdag. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.11.18, 09:55
Grønland profiterer på Danmarks medlemskab. Og det må det gerne. Men for fremtiden kommer det til at foregå via en synlig politik for rigsfællesskabet. Læs mere
Af Naser Khader
22.11.18, 08:28
Vi kan ikke bruge gårsdagens danske redskaber til denne gruppe af kriminelle. Læs mere
Af Casper Hedegaard
21.11.18, 12:39
Besparelser på uddannelse sætter en stærk begrænsing på vores lands udviklingspotentiale. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
21.11.18, 11:23
Vi skal have strengere straffe, mere politi og politikere med røv i bukserne. Luk også vores grænser og stop indvandringen, vi har problemer nok, som det er. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.11.18, 10:07
Frygten hersker rundt omkring i vores Europa. Derfor skal der en grundig massage til, og den skal leveres af trygge proeuropæiske hænder. Venstre er klar på at vise vejen! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her