<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad hjælper grønne planer, når det bare er snak

Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul.

»Han, som kan stormen binde/hvem bølgen lyde må…«

Sådan har vi i århundreder sunget i den kristne verden. Paul Gerhardts digtning er inspireret af den flere tusinde år gamle ”Salmernes Bog”. Jøder såvel som kristne og muslimer ved det jo godt. Mennesket bliver aldrig så meget herre over naturen, at vi kan binde stormen eller byde over bølgen. Alligevel er det, som om naturkatastroferne kommer bag på os.

Som barn oplevede jeg i Tyskland, at vandet steg og sivede ind i bilens kabine. I Norditalien så vi børn, hvordan asfalten var trukket op og lå i småstykker efter en skypumpe. Flere tyfoner flyttede flere gange vores store og tunge telt.

I 2002 sad jeg på en høj skrænt i Torgau i det tidligere DDR og stirrede ned i Elben og vidste, at vandet ville stige 10 meter og oversvømme den nyrenoverede by. Næste dag var byen oversvømmet. Jeg tog planmæssigt toget hjem fra Wittenberg. Mine medkursister på præstekurset nåede nogle dage senere det sidste tog, før Wittenberg var oversvømmet. Da var Dresden og mange andre byer med nyrenoverede bygninger allerede oversvømmet.

Minderne er sprunget frem, når jeg i de seneste dage har fulgt de vel værste oversvømmelser i Mellemeuropa nogensinde. Hver gang funderer man over naturkræfterne, men hvor meget tager vi egentlig ved lære af de ulykker, der vælter ned over os. Bliver vi klogere?

I denne uge kørte jeg for første gang i lange tider til Københavns centrum. Efter min smag er havnefronten totalt spoleret med de mest rædselsfulde høje bygninger, som tænkes kan. Der bygges så højt, at jeg føler, jeg kører i en tunnel, og så tæt på vandkanten, at jeg føler, at bygningerne er ved at vælte ud i vandet. Gad vide om ikke den grimme havnefront bliver fremtidens slum? Det socialdemokratiske styre i København bygger på kunstige øer, uden tanke for at vandet ikke skal stige meget for at skabe oversvømmelse på land. Der skal med djævelens vold og magt bygges på et af de få åndehuller, Amager Fælled.

Her på Vestegnen snakkes om en borgerlig borgmester, om hvem det siges, at han ikke kan tåle at se en græsplæne, før han vil bygge. Og det gør han så, indtil nogen tager sig sammen til at klage og måske får medhold i klageinstansen.

Den socialdemokratiske klimaminister messer igen og igen for åben skærm: »Vi har verdens mest ambitiøse klimaplan«. Men sandheden er jo, at det er det rene snak. Egon Olsen og Olsen-banden iværksætter dog deres plan, selv om det altid går galt. Denne regering iværksætter planer, der handler om at plastre landet til med flere motorveje. Om man så brugte en milliard til en særlig gangbro til en sjælden museart, kan det jo ikke skjule, at det går den helt forkerte vej i Danmark. Regeringen taler om klimaplan, som de små børn om deres ambitiøse luftkasteller, når de skal skrive ønskesedler til jul og fødselsdag.

I Tyskland steg vandet 10 meter i 2002. I 2021 har vandmasserne skyllet nærmest hele byer væk. Hvor meget skal vandet egentlig stige i de danske farvande samtidig med en uheldig storm, før hele hovedstaden, Aarhus og andre byer, omgivet af brede asfalterede motorveje, er oversvømmet? Naturkræfterne er da ligeglade med ambitiøse planer. Men måske holdning og handling kunne gøre en forskel.

Regering og Folketing lægger mere asfalt, hvor der kunne være natur, og nogle kommuner bygger, fordi hver plet skal udnyttes til grimt betonbyggeri i stedet for grønne åndehuller. På Christiansborg snakkes der om planer, der bekvemt først er iværksat, når børnebørnene har ansvaret.

Vil naturkræfterne vente så længe? Naturen slår igen, også når vi mindst venter det. Den erfaring er så gammel som menneskeheden selv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere