<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tag skyklapperne af: Vi er ved at vænne os til ufriheden

Vi tror, vi kan grine ad det meste. Men det er ikke sjovt, når Nick Hækkerup siger, at overvågning er lig med frihed. Sådan taler en regering, der vil spærre befolkningen inde i magtens jernhandske.

Min partifælle, folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, kan ikke lide de kinesisk producerede overvågningskameraer. Han ved lige så godt som jeg, at overvågning af alt og alle er en nødvendighed i et totalitært regime som Kina. Borgerne er ikke enkeltindivider med udstrakte borgerrettigheder, borgerne er blot en masse, som går i takt. Et totalitært regime som Kina har ud fra egen tankegang mange farlige fjender, også i Danmark. Vi er jo rapkæftede og siger, hvad der passer os, og render rundt med de flag, vi har lyst til.

Det kan ikke overraske, hvis Kina sælger kameraer med indbygget teknik, der sikrer, at kineserne kan overvåge danskerne. Det må naturligvis standses, som Aastrup forlanger.

Regeringen hylder det totalitære. Har vi da intet lært af historien?

Men hvordan er vi selv? Vi ynder jo at kalde os et demokrati med ret til privat udfoldelse uden at blive kontrolleret af statsmagten. Vi har det sort på hvidt i vor gode, gamle grundlov. Men hvad er den skinbarlige virkelighed?

Demokrati betyder folkestyre. Og sandelig er det folket, der sammensætter Folketinget. Men dermed er det ikke slut. Det er Folketingets forbistrede pligt løbende at kigge regeringen i kortene. Og vel at mærke ikke at nøjes med at kigge i kortene, men at tage konsekvenserne af de afsløringer, som større aviser igen og igen fremlægger om regeringens magtudfoldelse. I stedet har vi det i Danmark med at tro, at vi kan grine problemerne væk. Vi er gode til satire. Måske så gode, at vi glemmer alvoren bag.

Der er gjort meget grin med justitsministeren. Ham, vi troede var lovens vogter og folkets værner. Ja, i vort lille fredelige land kan vi slet ikke forestille os, at regeringen vil os noget ondt. Så når justitsministeren, der ligesom de andre ministre blot er megafon for statsminister Mette Frederiksen, fra Folketingets talerstol fortæller os, at overvågning er frihed, så skraldgriner vi og fremstiller sjove tegninger. Men det er slet ikke sjovt. Nick Hækkerup siger, hvad Mette Frederiksen mener og viser i dagligdagen. Overvågning er frihed, siger Hækkerup. Sådan tænker en regering, der vil spærre borgerne inde i magtens jernhandske.

Overvågning er frihed. Jamen, tydeligere kan den totalitære ideologi da ikke præsenteres. Tydeligere kan regeringens fundamentale lyst til at udøve magt da ikke formuleres.

Magtudøvelsen sniger sig ind i alle kroge af vort liv. Også før coronaen. Overvågningen kommer snigende, uden at så mange lægger mærke til det. For jeg har da ikke noget at skjule. Og det er da trygt og godt, at de andre bliver overvåget. Det angår jo ikke mig.

Jo, det er præcis det, det gør. Det angår vor frihed. I et frit land påtager borgere, der virkelig vil friheden, sig også et demokratisk ansvar fremfor fornærmet at brokke sig over småting på de sociale medier. Frihed er at tage ansvar for eget liv i stedet for at blive slave af formynderstaten. Men det er så bekvemt at overlade ansvaret til regeringen, der så gerne vil bestemme og være barnepige.

Statsministeren fortæller os, at vi ikke må danse om juletræet, og at vi bare skal holde mund, hvis vi har en anden mening end statsministeren. For der er ikke noget at diskutere, om abort for eksempel. Vi suser ned ad slisken. Ikke blot må vi tåle flere og flere indgreb, men en grundlæggende og principiel samtale om friheden er stort set fraværende også i Folketinget. Det er det værste.

Vi er simpelthen ved at vænne os til ufriheden. Kun få gør sig klart, at de mange indgreb er en form for frihedsberøvelse. En usund mentalitet præget af mangel på principielle indvendinger breder sig i folk og Folketinget.

Tag skyklapperne af folkens. Regeringen hylder det totalitære. Har vi da intet lært af historien?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
28.09.21, 09:15
Politikerne har i årtier talt og talt om, hvordan de vil forbedre den kommunale ældrepleje. Det er bare ikke blevet bedre. Og det bliver ikke bedre af fortsat snak og flere af de initiativer, politikerne allerede har forsøgt igen og igen. Læs mere
Af Henrik Dahl
27.09.21, 14:48
Vores samfundsmodel er bedre end den hippie-anarkistiske samfundsmodel, grundlæggerne af Christiania troede på. Det er et gode for borgerne at leve i et samfund, hvor der er respekt for den almindelige voksne ansvarlighed og for de traditioner og værdier, der har tjent os godt gennem umindelige tider. Læs mere
Af Martin Lidegaard
26.09.21, 12:05
Danske virksomheder er langt foran politikerne på Christiansborg i viljen til grøn omstilling. Hvorfor bakker vi dem ikke helhjertet op? Læs mere
Af Mikael Jalving
26.09.21, 09:30
Ny lærebog i islams tilblivelse falder på et meget, meget tørt sted, i en tid, hvor det i medierne alt for nemt reduceres til noget med tørklæder, tolerance, eid og slik uden animalsk gelatine. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.09.21, 09:04
Det er fortsat eksotisk, når en mand møder op til babyrytmik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.21, 11:30
Held og lykke til SSW's vej til Forbundsdagen, der vil være den nordligste delstats tiltrængte stemme i Berlin – og måske tungen på vægtskålen. Læs mere
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere