<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Johannes Møllehave er død

Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket.



MØLLEHAVE I GLIMT

Der er nu noget særligt ved en mand, der kører igennem det halve land for at se et kuld nyfødte hundehvalpe. Det gjorde Johannes Møllehave for en del år siden.

Børnene ringede en eftermiddag fra Langeland og fortalte, at familiens hund netop havde fået hvalpe.

Ægteparret Møllehave startede omgående bilen og kørte på barselsvisit. Nordsjælland - Langeland, tur/retur. De lykkelige bedsteforældre vendte først tilbage ud på natten.

Man kan le længe af Møllehaves festlige form for selvironi og evne til at give os noget for tanken. Således stod han og tudede da der havde været fødsel i familien. Sikker på, at barnet, der var helt blåt, var døden nær. Indtil lægen kom. Så hvast på Møllehave og spurgte ham: ” Hvordan tror De, at de ville se ud efter i 9 måneder at have ligget i vand.

Hvordan får man indført et ord i Møllehaves selskab. I samtalebogen med Benny Andersen når Benny Andersen næppe at tænke på et af sine egne digte, før Møllehave allerede har reciteret det.

Man skal stå tidligt op, hvis man skal kile sig i et splitsekunds pause i Møllehaves fortælling. Min ringhed blev af DK 4 inviteret til et interview om H. C. Andersen. Det er umuligt at hamle op med Møllehave, der ved så utrolig meget og er så begejstret for H. C. Andersen, at han ikke kan vente på svar på de spørgsmål, han selv stiller. Er man ikke hurtigere end lyset, kommer Møllehave selv først med svarene.

Det går over stok og sten i Møllehaves liv. Han skriver for os, men også for sig selv og om sig selv i beretningen om en socialrådgiver, der kom til Grønland. Alt var timet og tilrettelagt og indført i lommebogen. Så blev der tåge og helikopteren kunne ikke lette. Den travle socialrådgiver, der pludselig fik tid til sin rådighed gik rastløst og panikslagen rundt i bygden - fortabt, hvor han før havde været et målrettet energibundt.

”Jeg ler ikke af ham, for jeg ligner ham.”

Derfor har Møllehave brug for alt den tid, han kan støve op. I London står der et atomdrevet ur. På tusind år vil det tabe et sekund. Det sekund ville Møllehave gerne eje, og straks er der til en hel historie om det tabte sekund.

I barndommens fantasiland fortabte Møllehave og jeg os hvert på vort sted i den samme voldsporno. Tiltrukket og frastødt af uhyggen og katastroferne i de gammeltestamentlige fortællinger, har vi igen og igen mæsket os i syndfloden fremstillet i Dores billedbibel.

Med Møllehaves vidunderlige evne til at tegne en situation og et varigt indtryk med få ord, konstaterer han om vor fælles barndoms bog: ”Dores billedbibel, der hvis den blev filmatiseret, ville være forbudt for børn.”

En mand med Møllehaves vitalitet, viden og verbale evner kan let blive beskyldt for at være en overfladisk gøgler, en bajads uden dybde. Men tag ikke fejl. Han har svar på rede hånd, men ”Min overfladiskhed stikker ikke særlig dybt.”

Møllehaves hurtige og kvikke bemærkninger rummer ikke blot livsvisdom, men skærer ind til benet som ellers kun den skarpeste juridiske hjerne kan.

De menneskekærlige videnskabsmænd med alle deres forsikringer om, hvad de kan gøre for menneskeheden og om, at de er så dygtige, at de i generne kan se om et foster vil blive en byrde for samfundet, sættes i en prædiken på plads af Møllehave med ganske får ord. Han minder os om, at videnskaben hverken kan forhindre eller forudse, at en ny Hitler er på vej. De fanatiske magtskikkelsers hensynsløshed og brutalitet røber sig nemlig ikke ved videnskabens undersøgelser af et foster.

Møllehave er først og sidst præst. Man skal lære at sørge for sine synder. Der er kun en udvej. ”Hvis jeg skal sørge for mine synder – må jeg møde det eneste, der kan ophæve synden - og det er tilgivelsen. ”Det var derfor jeg kom for at høre, hvad Gud vil tale til mig.”

Møllehave er blandt uendelig meget andet, som titlerne på et par af sine bøger: Lystig og ligefrem. Til trøst.

Kære Johannes. Du har rørt ved mit hjerte. Gid din livsild vil brænde endnu i mange år.

Fra min artikel i hyldestskrift til Johannes Møllehave på 70 års- dagen.




Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere