Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Se, hvad vi evner at tilpasse os til

Historien forældes ikke, men lærer os om os selv i dag. Bøgerne om nazismens og kommunismens brutalitet viser os, hvad det vil sige at være menneske. Hvordan vi selv er, selv om vi ikke vil indrømme det.

Jeg har den samme erfaring, som historieprofessor Bent Jensen nævner i sin store bog ”Gulag og glemsel”. Mange kender til eksistensen af Hitlers koncentrationslejre. Stort set ukendt er og var derimod de sovjetiske udryddelseslejre, der eksisterede fra revolutionen i 1917 og først blev endelig afviklet ved kommunismens sammenbrud.

Den mangel i vor historiske hukommelse har Danmarks Radio forsøgt at råde bod på. DR2 har sendt en fransk dokumentarserie i tre dele om de berygtede sovjetiske udryddelseslejre. Serien ”Stalins berygtede Gulag” kan stadig ses på dr.dk og anbefales på det varmeste.

I årtier deporterede de paranoide sovjetiske diktatorer millioner af egne statsborgere til udryddelseslejre i Sibirien. Enhver, der blot trådte den mindste smule ved siden af, kunne give anledning til diktatorernes sygelige mistænksomhed. Helt ubegrundet mistanke om illoyalitet over for regimet kunne føre til deportation til arbejdslejre i Sibirien med flere måneders mørke – med temperaturer under 30 graders frost, med sult og sygdom, vold og voldtægt.

Under Anden Verdenskrig kom borgere i Østeuropa i klemme. De kendte danske jøder Rachel og Israel Rachlin, forældre til Samuel Rachlin, har i den fantastiske beretning i bogen ”16 år i Sibirien” fortalt, at de, fordi de var jøder, blev deporteret fra de baltiske lande til det nordligste Sibirien og henvist til tvangsarbejde under kummerlige vilkår. Under så barske og primitive forhold omkom som forventet masser af mennesker, der blev betragtet som en trussel mod despoternes egen magt. Frygtens regime udryddede næsten enhver opposition i den øvrige befolkning.

Heldigvis var der overlevende. Det er deres vidnesbyrd, vi møder i den franske tv-serie. Mennesker, der stille og roligt med korte replikker giver os indtryk af forholdene, så vi ikke fatter, at de kunne overleve, og så vi ikke fatter, at de kan fortælle så præcist og tilsyneladende uden en indædt vrede og bitterhed.

Men disse beretninger er jo fortid, siger du måske. Nej, historisk blik og historisk viden er aldrig fortid. Det er nutid. Ikke mindst gennem de store skønlitterære forfattere lærer vi, at historien netop er påtrængende aktuel. Flere nobelpristagere og andre betydelige forfattere har skrevet om deres ophold i udryddelseslejre i Europa og i Sovjet. Og efter læsningen af en stribe bøger med vidneudsagn om Stalins og Hitlers dødslejre finder man svaret på, hvorfor nogle kunne overleve.

Forklaringen er uhyggelig. De overlevede på grund af stærk fysik og/eller psyke, men ikke mindst fordi de på den ene eller anden måde forstod at indordne sig og tilpasse sig. Det er uhyggeligt, hvad mennesket kan indordne sig under. Og det er en uhyggelig konklusion at nå frem til, at man for at overleve til en vis grad tilpasser sig de mest brutale despoter og dermed kommer til at give magten lettere spil.

De skønlitterære værker om antisemitismen, nazismens og kommunismens brutalitet viser os, hvad det vil sige at være menneske. Viser os, hvordan vi selv er, selv om vi ikke vil indrømme det. Demokratiets kendemærke er magtens spredning på mange hjerner og hjerter. De forfattere, der skrev om magten og magtesløsheden, burde være pensum flere gange i livet for enhver borger i Vesten.

Folketingets opposition har et stort ansvar for at følge og forfølge magten. Medierne ligeledes. Enhver borger, der tager ansvar, bidrager til at sprede magten og gøre det vanskeligere for politikere med despotiske tilbøjeligheder.

Gulag og Auschwitz må aldrig glemmes. De er vor samvittighed, der vedvarende minder os om, at det onde altid er i mennesket.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.