Regeringen kører virkelig på pumperne:
- Først opkastede statsministeren sig til lovgiver på et pressemøde om aflivning af mink
- Så viste det sig, at statsministerens påbud slet ikke var lovlige uden om Folktinget
- Så nægtede statsministeren at standse den ulovlige tilstand, hun selv havde skabt
- Så rådnede de døde mink til fare for folkesundheden
- Så blev Mogens Jensen fyret i et forsøg på at redde statsministerens skind
- Så blev justitsministeren sat ind som hjælpetrop. Statsministeren havde slet ikke givet påbud, hed det nu.
- De mere end 50 gange skal var slet ikke ment som påbud, men nærmest som fri leg med minkavlernes liv og velfærd
- Så blev Justitsministeriets ellers så tavse og neutrale embedsmænd beordret til at kompromittere sig selv og tvunget til at politisere og gøre pressen tavs
- Så kunne flere medier fortælle, hvordan de har fået direkte telefoniske henvendelser fra Justitsministeriets højtstående embedsmænd, om ikke at kalde statsministerens ulovlige dispositioner for ulovlige. Helt uhørt, at Justitsministeriets embedsmænd bliver sendt på politisk aktion for at gøre medierne tavse
- Så står vi borgere tilbage og spørger os selv om statsministeren ikke er til at regne med, når hun næste gang siger ordet, skal
- Så står vi borgere tilbage og spørger os selv om denne stærkt problematiske offensiv fra selveste Justitsministeriets juridiske chefer betyder, at hele embedsværket på Slotsholmen er blevet personlige politiske spindoktorer for statsministeren
- Vi borgere konstaterer, at dette forsøg på feberredning i ellevte time efter flere ugers konstatering af hjemmelsmanglen, dokumnterer, at regeringen virkelig kører på pumperne, og at skibet synker
- Vi borgere konstaterer, at regeringens indsættelse af politi og det militære og civile forsvar for at knægte minkavlerne, ikke har standset kritikken.
- Vi konstaterer, at regeringen klamrer sig til det sidste halmstrå og kompromitterer embedsværket
- De sidste hjælpetropper er sat ind helt i strid med deres formål.
- Minkavlerne, der har fået deres og hele familiens liv smadret, har stadig ikke fået en krone.