<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kønskrigen 4.  Kan Frank og Morten ikke engang bære en brandert?

Alle må bidrage til genindførelse af ligestillingen - for begge køn

Jeg fornærmer vist ingen ved at konstatere, at både Morten Østergård og Frank Jensen er ud over den spæde ungdom.

Om det betyder, at de er blevet klogere, er til gengæld et godt spørgsmål.

De lever i hvert fald ikke op til mine forventninger om politisk lederskab. De opfører sig som små uartige drenge, der hele tiden skal afprøve grænser.

Et gammelt ord siger, at når alkoholen går ind, går forstanden ud.

Det er gammel visdom. De fleste af os har den ene gang efter den anden gennem hele livet erfaret sandheden i denne visdom.

Problemet er jo ikke, at man hygger sig med et par drinks i festligt lag. Problemet opstår, hvis man ikke kan bære en brandert og alligevel (for skatteborgernes regning?) i embedet drikker sig i hegnet og totalt mister sansen for sin egen begrænsning og handler, som man ikke ville handle i ædru tilstand.

For jeg går da ud fra, at hverken Morten eller Frank, som jeg begge kender, ikke i ædru tilstand render rundt og gramser på kvinder, der ikke udtrykkeligt har bedt om det.

Jeg går da ud fra, at de i ædru tilstand rent faktisk er i stand til at bruge og tænke med det, de har mellem ørerne og ikke lader sig styre af andre organer.

Mænd, der er så umodne, at de drikker, så forstanden går ud, skal virkelig passe på i vor tid. Ikke mindst, hvis de indtager magtpositioner.

Tiderne har ændret sig totalt. Da jeg for mange årtier siden var i den alder, hvor mændene tog mig på lår og barm og klaskede mig bagi, blev jeg måske rasende og gjorde håndfast regningen op lige på stedet.

Til andre tider udviste jeg en moderlig overbærenhed over for de umodne barnerøve, der kunne slippe fra gramseriet med min moderlige belæring.

Min generation klarede ærterne selv og satte klare grænser – og så var den potte ude, uden at vi kvinder rendte klynkende rundt og bar nag i syv -tolv år.

Nu er det anderledes. Det er som om, større og mindre krænkelser vokser i betydning, samtidig med, at der samles til bunke, så stødet mod mændene kan sættes ind på det rette tidspunkt.

Det er, hvad der er sket for Morten og Frank. Og der ville kommer flere bekendelser og flere sager, for der ruller en tsunami ind over mændene, der ikke kan værge sig imod, at ældgamle sager nu trækkes frem.

Jeg kan ikke fordrage denne form for kvindekamp, hvor det handler om politisk magtkamp, oplevet krænkelse og udlevet hævnfølelse. Jeg kan ikke fordrage, at hele verden skal involveres så mange år efter.

Jeg kan ikke fordrage, at kvinder, der ikke er kvalificerede, på samme tid forlanger at blive behandlet som skørt porcelæn og på samme tid forlanger stillinger, som om det at være kvinde er en særlig faglig kvalifikation.

Men uanset, hvad jeg mener, så kan tsunamien ikke stoppes, før mændene har fået ryddet op i fortiden og holder op med at drikke hjernen ud.

Politisk lederskab og andet lederskab er altså ikke en gymnasiefest!!!!!!!!!!


Vi skal have ligestillingen tilbage.

Den ægte ligestilling, vel at mærke.

Den ligestilling hvor kønnene i respekt for hinanden kan omgås naturligt på arbejdspladsen og have det sjovt uden lumre undertoner og uden alkohol.

Den ligestilling, hvor kvinderne accepterer og respekterer, at den bedst kvalificerede uden skelen til køn, besætter chefstillingen.

Denne ægte ligestilling - for begge køn - bør alle bidrage til.




Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
06.05.21, 22:20
Dette forslag, hvis det vedtages og gennemføres, kan gøre den socialdemokratiske regering uovervindelig i de næste adskillige valg. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
06.05.21, 14:45
Det giver ganske enkelt ikke mening, det som foregår på Christiansborg. Læs mere
Af Annika Smith
06.05.21, 13:45
Hvornår forstår politikerne, at migræne også er deres hovedpine? Læs mere
Af Uffe Elbæk
06.05.21, 05:30
Der ruller en politisk tidsånd hen over det land, jeg har boet i hele mit liv, som jeg hverken forstår eller er enig i. Læs mere
Af Isabella Arendt
05.05.21, 16:11
Landbrugsforhandlingerne er igang. KD bidrager specifikt med at sikre en teknologineutral tilgang. Det har den praktisk fordel, at vi slipper for at skulle lovgive og ændre lovene efterhånden som dansk landbrug finder på nye idéer - og det er trods alt det klogeste for alle. Læs mere
Af Mikael Jalving
05.05.21, 15:10
Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere. Læs mere
Af Henrik Dahl
05.05.21, 14:40
En litterat mener ikke, at vi kan synge "Den danske sang er en ung blond pige" – fordi forfatteren Kai Hoffmann ifølge ham var racist. Det er en opvisning i, hvor farlig "woke-ismen" er. Læs mere
Af Martin Ågerup
05.05.21, 12:06
Kravet om pladsbillet er meningsløs og håndhæves ikke. Drop det Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
05.05.21, 08:19
Floridas republikanere laver valgrestriktioner, der rammer egne vælgere. Læs mere
Af Utku H. Güzel
04.05.21, 19:21
Det er da helt forståeligt, at statsministeren ikke ville bruge mange kræfter på hendes 1. maj-tale, nu hvor det går så godt herhjemme. Læs mere