<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En ny grundlov? Nej, tak – det er svært nok med den, vi har

Djøf har spurgt et panel af jurister om behovet for en ny grundlov. Et spinkelt flertal taler for en revision. Hvorfor dog det, så længe politikerne ikke engang kan holde sig til den nuværende?

Det er næsten ikke til at tro. Men der er faktisk andet at tale om end corona, MeToo og balladen i Det Radikale Venstre.

I denne uge barslede min egen fagforening Djøf med en undersøgelse af grundloven. 49 pct. af det såkaldte juristpanel mener, at grundloven ikke er tidssvarende. 42 pct. mener det modsatte.

Mette Frederiksen får lov til at regere både på Slotsholmen og på Christiansborg. Det kan Folketinget gøre noget ved. Men gør det ikke.

Der er tilsyneladende ikke noget særligt nyt i juristpanelets konklusioner. Det er den gamle sang om, at Danmark bør indskrive flere borgerrettigheder fra menneskerettighedskonventionen i den danske grundlov. Men dertil er der for det første at sige, at Folketinget i halvfemserne og i nullerne gentagne gange afholdt debatter i og uden for folketingssalen og afholdt flere uhyre interessante konferencer. Det gav imidlertid ikke anledning til, at de politiske positioner flyttede sig en tøddel.

Den eneste sag, der ville kunne drage befolkningen til stemmeurnerne, var spørgsmålet om kønsligestilling i tronfølgeloven. Men den sag blev under Anders Fogh Rasmussens lederskab afklaret ved en folkeafstemning. Derefter er der ingen sag, der kan få befolkningen til stemmeurnerne, og kun få partier i Folketinget ønsker en grundlovsændring.

Flere topjurister vil opdatere landets vigtigste lov

For det andet kan man da med rette spørge, hvad og hvem det ville gavne med en grundlovsændring, når Folketinget ikke engang kan finde ud af at overholde den gældende grundlov. Det Radikale Venstre er det parti, der mest ivrigt har plæderet for en grundlovsrevision. Men det var også en radikal undervisningsminister, der på Nyrup-regeringens vegne i halvfemserne fremsatte et lovforslag, der var i strid med grundloven.

Højesteret fastslog, at Tvind-loven afgjorde en retstvist, som det ikke tilkommer Folketinget at afgøre. Loven var ugyldig. Folketinget overlod et politisk spørgsmål til en retlig afgørelse. Det burde aldrig være sket. Folketingets flertal fik på forhånd masser af advarsler, herunder fra mig selv, men kun få gad lytte. Hvad havde en grundlovsændring hjulpet i den sag?

Og hvad ville det hjælpe, om magtfordelingen blev præciseret i grundloven? Ville det bovlamme Folketing mon i den anledning træde i karakter som lovgiver i stedet for at overlade magten til Mette Frederiksen og hendes underdanige hofmænd og hofdamer? Jeg tvivler.

Hvilken forskel ville det gøre at indskrive menneskerettighederne i grundloven? Ville bestemmelsen om retten til liv mon hjælpe de tusinder af raske fostre, der hvert år dræbes? Overhovedet ikke. Og tænk, om vi fik en kønsligestillingsbestemmelse ind i grundloven. Ville det mon pacificere de marcherende kvindegardister, der tromler hen over alt og alle? Jeg tvivler.

Ville en ligestillingsbestemmelse betyde ligestilling for mænd, så det altid var de dygtigste, der fik stillingerne? Jeg tror det ikke. Jeg tror ikke engang, at de krigeriske feminister vil gå ind for lodtrækning til f.eks. professorstillingerne, så også den dygtigste kunne få en chance.

Nej, sagen er, at grundloven er slidstærk og kan holde i mange år endnu. Der er intet i grundloven, der forhindrer, at Folketinget forbedrer borgernes frihedsrettigheder og Folketingets egen arbejdsform. Det er bare at gå i gang. Men Folketinget forbedrer ikke borgernes rettigheder. Tværtimod. Udviklingen går i den stik modsatte retning. Borgernes frihed indskrænkes. Mette Frederiksen får lov til at regere både på Slotsholmen og på Christiansborg. Det kan Folketinget gøre noget ved. Men gør det ikke. Dertil har alt for mange folketingsmedlemmer alt for travlt med døgnet rundt at småkævles og smide knive efter hinanden. På Facebook.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Rune Lund
27.10.20, 08:36
Drop den meningsløse propaganda om ikkevestlig indvandring Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.10.20, 20:41
Flyselskaberne risikerer at lide samme skæbne som i tusindvis af raske mink Læs mere
Af Nauja Lynge
26.10.20, 11:58
Man mister troen på, at der er styr på det. Og det forværrer krisen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.10.20, 04:51
Danskerne er ikke vant til de store udsving i deres levevis. Derfor har coronaen været en rutsjebanetur – også for mig, der bor i USA Læs mere
Af Mikael Jalving
24.10.20, 18:00
Der er mere og mere hykleri over bevægelsen. Tag nu ham der Frank Jensen. Hvorfor blev han nu for meget – efter 30 år? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.20, 16:54
Og indtil coronaen ramte, var vækstraterne samtidig høje. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.10.20, 15:58
Hviderussernes frihedskamp bør være en folkesag Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.10.20, 12:00
Den mistænkeliggørelse af troende mennesker, som Mette Frederiksens nye "kirkepoliti" er udtryk for, er ubehagelig og fremkalder for den historiekyndige meget grimme billeder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.10.20, 20:41
Peger danske forskeres undersøgelse på, at brug af mundbind ikke har den store virkning? Er det derfor, de ikke kan få undersøgelsen ud?   Læs mere