<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kønskrigen går amok III

Hvor længe skal den seksualforskrækkede militante feministiske juntas påstande stå uimodsagte? Hvor længe vil mændene agere umælende tøsedrenge?

BTs netavis har i dag en interessant såkaldt afsløring af sexchikane i et kendt firma. Der foreligger et stykke ad vejen vidneudsagn.

Som tidligere anklager og politikvinde genkender jeg forløbet til trivialitet.

En kendt virksomhed har firmafest. Vi er i sommeren 2016.

Hovedpersonerne er chefen på omkring fyrre år og en tidligere praktikant på 21 år. Hun er ikke mere i virksomheden.

Chefen bliver i løbet af aftenen stangberuset. Han danser med den 21- årige kvinde.

Vidnerne var dengang medarbejdere, der var med til festen og senere på værtshusbesøg.

Dansen udvikler sig til, at chefen tager kvinden på ballerne.

Desuden hiver han gentagne gange i hendes trusser og bh gennem kvindens kjole. Hun forsøger gentagne gange at fjerne hans hænder.

Tilsyneladende afbryder hun ikke dansen eller beder om hjælp fra de andre, men siger, at hun finder chefens berøringer ubehagelige.

Da festen slutter omkring klokken 01, tager nogle få medarbejdere og chefen videre på værtshuset Bobs Hytte på Vesterbro. Kvinden går med og følges med chefen et par meter bag de andre.

»Så ser jeg det selv flere gange – hver gang jeg vender mig om og kigger på dem, fjerner chefen sin hånd fra hendes røv,« siger medarbejderen og fortsætter:

»Det sker gentagne gange, hvor jeg begynder at holde øje med dem og bliver ved med at kigge, da hun jo tidligere har sagt til mig, det var ubehageligt, og hun havde afvist ham ved at fjerne hans hænder.«

Han fortæller videre:

»Vi kommer ind på Bobs Hytte, et værtshus på Vesterbro. Jeg prøver ligesom at lægge mig imellem de to og gøre det svært for ham. Han er meget beruset.«

Til sidst stopper chefen sin pågående adfærd over for kvinden, fordi en flok værtshusgæster spørger, hvad chefen laver på Bobs Hytte, fortæller den tidligere medarbejder.

Han sender chefen hjem i en taxa.

Her slutter beretningen i BT.


Denne beretning udmærker sig ved, at vi i dag får en nærmere beskrivelse, som kan give anledning til på et mere konkret grundlag at tage en diskussion om ikke kvinderne skulle tænke på at passe bedre på sig selv.

I denne sag er den pågældende ikke mere ansat.

Hun finder angivelig chefens berøringer ubehagelig, men forlader ikke dansegulvet. Hun beder heller ikke om hjælp, men fortsætter dansen og festen.

Som en af de få fortsætter hun på værtshusbesøg og spadserer sammen med chefen, der fortsætter sine berøringer, uden at det får pigen til at gå hen til de andre.

Nu spørger jeg stilfærdigt.

Jamen er det ikke rimeligt, at vi forlanger, at medierne, ligesom BT i dag, beskriver disse sager noget mere kritisk og udførligt, frem for i langt de fleste tilfælde at løbe videre med kvindens forklaring uden at tvinge hende til at fortælle, hvem krænkeren er. Har manden ikke også krav på at give sin version af sagen? Og kan det være rigtigt, at medierne bliver ved med at formidle beretninger, der sætter alle mænd på en arbejdsplads under mistanke, fordi vi ikke får navnet på ham pilfingeren. Og hvordan tror man egentlig, at hustruer, der ikke ved om det er deres mænd, der har været ude på den grimme, vil reagere.

Eller er vi kommer dertil, at enhver påstand om sexchikane fra en kvinde blot skal anvendes til at dømme halvdelen af menneskeheden, nemlig mændene.

Er det ikke på tide, at den seksualforskrækkede, feministiske junta får et kvalificeret modspil.

Eller er alle mænd med nogle få undtagelser, da blevet en flok umælende tøsedrenge, der bare underkaster sig en militant og enøjet feminisme?

Husk på vor kloge og verdensberømte eventyrdigter med de vise ord i eventyret, Den lykkelige Familie:

Og da ingen sagde den imod, var det jo sandt.






Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Rune Lund
05.12.20, 00:33
- bilaftale mangler ambitioner Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
04.12.20, 21:13
Når systemet giver mulighed for at sexmisbrugere kan udnytte børn og tilmed ikke giver hårde fængselsstraffe, når misbrug finder sted, må man stille spørgsmål ved, om samfundet tager vare på sine svageste. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.12.20, 16:41
Intet er for langt til venstre for TV2’s journalist (og for så mange andre journalister) Læs mere
Af Alex Vanopslagh
04.12.20, 13:28
Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
04.12.20, 13:25
Konkurrence på velfærdsområdet er en god ting Læs mere
Af Christina Egelund
04.12.20, 13:08
Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere