Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Retsstatens fundament skælver, hvis ministeriet blander sig

Noget tyder på, at domstolenes uafhængighed blev anfægtet af regeringen og Justitsministeriet under coronakrisen. Det er mere end bekymrende.

Det er historisk, og det er meget bekymrende, at der er rejst tvivl om, hvorvidt domstolene lever op til kravet om uafhængighed. Dokumenter tyder imidlertid på, at domstolene har rettet ind og efterkommet direktiver fra regeringen under Danmarks nedlukning.

Med domstolenes tavshed vokser mistilliden desværre dag for dag.

Det var lige omvendt, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 meddelte, at Tvindloven måtte ændres. Den daværende statsminister havde læst dommen fra Højesteret, der erklærede nogle paragraffer i Tvindloven for grundlovsstridige.

Poul Nyrup Rasmussen var ikke i tvivl om magtfordelingen mellem domstolene og de øvrige statsmagter. Regering og Folketing lagde uden videre Højesterets vurdering til grund. I 1977 havde statsminister Anker Jørgensen resolut grebet ind over for justitsminister Orla Møllers konstituering af politikeren Per Gudme som landsdommer.

Konstituering af landsdommere var og er ikke et anliggende, justitsministeren skal blande sig i. Vi har ikke, som i USA, politisk udpegede dommere. Højesterets præsident, Mogens Hvidt, protesterede højlydt. Anker Jørgensen sørgede for, at den konstituering ikke blev til noget.

Begge statsministre bøjede sig for Højesteret. Ikke blot fordi grundloven foreskriver en klar magtfordeling, men fordi de to statsministre havde grundlæggende tillid til domstolene og forstod, at denne tillid er helt afgørende for domstolenes autoritet og dermed for retsstaten.

Bekymringen over det billede, de fremlagte dokumenter tegner i den aktuelle diskussion, vokser også, fordi domstolene i skrivende stund endnu ikke har kunnet eller ikke har ønsket at gendrive kritikken. I stedet ser det for offentligheden ud, som om domstolene lukker sig om sig selv og gemmer sig bag en påstået ret til aktindsigt.

Mediernes historier bygger ikke mindst på mails, der angiveligt er lækket til Dagbladet Information. De giver et billede af, at Justitsministeriet ikke har respekteret domstolenes uafhængighed, og at heller ikke domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, eller de enkelte retters præsidenter – bortset fra enkelte undtagelser – har evnet at sige fra, som de burde.

DR’s “Deadline” forsøgte forleden at samle trådene og oplyse om, hvad vi ved. Eksperterne i studiet var meget forsigtige og gjorde klart opmærksom på, hvad der er viden, og hvad der er gisninger. Især advokat og tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen gjorde, hvad han kunne for at nedtone sin bekymring, som han dog ikke kunne skjule.

Den fremlagte mailkorrespondance og eksperternes udsagn tyder i den grad på, at der er givet direktiver fra Justitsministeriet, der ikke burde gives, og at domstolsstyrelsens direktør har været alt for ivrig efter at bukke for Justitsministeriet, også når det drejer sig om, hvordan sagerne i retterne skulle prioriteres. En klar krænkelse af domstolens uafhængighed.

Det er helt afgørende for tilliden til domstolene og dermed til retssamfundet, at der ikke hersker tvivl om, at Justitsministeriet holder fingrene væk fra domstolene.

Lige så afgørende er det, at domstolsstyrelsens direktør holder op med at skabe tvivl om, hvorvidt domstolene evner at leve op til kravet om uafhængighed. Direktøren skal afvise enhver indblanding fra Justitsministeriet. Han skal desuden holde op med at lege overdommer, men tværtimod afholde sig fra at give direktiver til de enkelte retter om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Endelig skal han sørge for, at offentligheden får kendskab til hele hændelsesforløbet. Med domstolenes tavshed vokser mistilliden desværre dag for dag.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.