<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Retsstatens fundament skælver, hvis ministeriet blander sig

Noget tyder på, at domstolenes uafhængighed blev anfægtet af regeringen og Justitsministeriet under coronakrisen. Det er mere end bekymrende.

Det er historisk, og det er meget bekymrende, at der er rejst tvivl om, hvorvidt domstolene lever op til kravet om uafhængighed. Dokumenter tyder imidlertid på, at domstolene har rettet ind og efterkommet direktiver fra regeringen under Danmarks nedlukning.

Med domstolenes tavshed vokser mistilliden desværre dag for dag.

Det var lige omvendt, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 meddelte, at Tvindloven måtte ændres. Den daværende statsminister havde læst dommen fra Højesteret, der erklærede nogle paragraffer i Tvindloven for grundlovsstridige.

Poul Nyrup Rasmussen var ikke i tvivl om magtfordelingen mellem domstolene og de øvrige statsmagter. Regering og Folketing lagde uden videre Højesterets vurdering til grund. I 1977 havde statsminister Anker Jørgensen resolut grebet ind over for justitsminister Orla Møllers konstituering af politikeren Per Gudme som landsdommer.

Konstituering af landsdommere var og er ikke et anliggende, justitsministeren skal blande sig i. Vi har ikke, som i USA, politisk udpegede dommere. Højesterets præsident, Mogens Hvidt, protesterede højlydt. Anker Jørgensen sørgede for, at den konstituering ikke blev til noget.

Begge statsministre bøjede sig for Højesteret. Ikke blot fordi grundloven foreskriver en klar magtfordeling, men fordi de to statsministre havde grundlæggende tillid til domstolene og forstod, at denne tillid er helt afgørende for domstolenes autoritet og dermed for retsstaten.

Bekymringen over det billede, de fremlagte dokumenter tegner i den aktuelle diskussion, vokser også, fordi domstolene i skrivende stund endnu ikke har kunnet eller ikke har ønsket at gendrive kritikken. I stedet ser det for offentligheden ud, som om domstolene lukker sig om sig selv og gemmer sig bag en påstået ret til aktindsigt.

Mediernes historier bygger ikke mindst på mails, der angiveligt er lækket til Dagbladet Information. De giver et billede af, at Justitsministeriet ikke har respekteret domstolenes uafhængighed, og at heller ikke domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, eller de enkelte retters præsidenter – bortset fra enkelte undtagelser – har evnet at sige fra, som de burde.

DR’s “Deadline” forsøgte forleden at samle trådene og oplyse om, hvad vi ved. Eksperterne i studiet var meget forsigtige og gjorde klart opmærksom på, hvad der er viden, og hvad der er gisninger. Især advokat og tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen gjorde, hvad han kunne for at nedtone sin bekymring, som han dog ikke kunne skjule.

Den fremlagte mailkorrespondance og eksperternes udsagn tyder i den grad på, at der er givet direktiver fra Justitsministeriet, der ikke burde gives, og at domstolsstyrelsens direktør har været alt for ivrig efter at bukke for Justitsministeriet, også når det drejer sig om, hvordan sagerne i retterne skulle prioriteres. En klar krænkelse af domstolens uafhængighed.

Det er helt afgørende for tilliden til domstolene og dermed til retssamfundet, at der ikke hersker tvivl om, at Justitsministeriet holder fingrene væk fra domstolene.

Lige så afgørende er det, at domstolsstyrelsens direktør holder op med at skabe tvivl om, hvorvidt domstolene evner at leve op til kravet om uafhængighed. Direktøren skal afvise enhver indblanding fra Justitsministeriet. Han skal desuden holde op med at lege overdommer, men tværtimod afholde sig fra at give direktiver til de enkelte retter om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Endelig skal han sørge for, at offentligheden får kendskab til hele hændelsesforløbet. Med domstolenes tavshed vokser mistilliden desværre dag for dag.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
30.09.20, 16:06
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jørgensen er et godt bud på en ny forsvarschef. Læs mere
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere