<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad skal feministerne dog stille op med paven? Her hjælper ingen kønskvoter

Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det.

Forleden læste jeg, at opfindsomme kvinder i Frankrig har ansøgt om at blive katolske biskopper. Meget underholdende, men en tom demonstration, der er svær at tage alvorlig. Det katolske præsteskab er og vil forblive enkønnet. Der er dog ingen tvivl om, at den opmærksomme pave Frans holder et vågent øje med, hvad der rører sig i den verden, der omgiver Vatikanstaten.

Hvem ved, om ikke også den snilde pave finder en løsning, så kvinderne uden ordination bliver endnu mere synlige i gudstjenesten?

Således begejstrede paven i den grad de danske og svenske journalister, der for nogle år siden dækkede hans besøg i Sverige, at de mere uvidende lyttere og læsere måtte tro, at årtusindgamle traditioner og dogmer i kirken stod for fald. Den glade paves venlighed rokker imidlertid ikke ved fundamentet. Den katolske biskop i Danmark Czeslaw Kozon fik hurtigt standset journalisternes vidtløftige spekulationer, der bundede i en afgrundsdyb uvidenhed om romerkirken. Uanset uvidende journalister og uanset hvor meget feministerne tromler frem, ændrer det ikke det katolske syn på præsteembedet.

Embedssynet er den helt grundlæggende forskel mellem den katolske og de protestantiske kirker. Vore kirker anerkender hinandens dåb og trosbekendelse. Men når romerkirken nægter nadverfællesskab med protestanter, skyldes det netop forskellen i opfattelsen af præsteembedet. Præstevielsen er hos katolikkerne et sakramente, indstiftet af Kristus og overgivet til apostlen Peter. Enhver katolsk præst er led i den kæde, der ubrudt siden Peters tid har fået ordinationen ved håndspålæggelse af en biskop. Den succession blev i Danmark brudt med Reformationen. Det kan lyde som pjat, men er alvor.

Lige så meget som katolikkerne hævder den apostolske succession, lige så meget undgås den ved ordination og bispevielse i folkekirken. Ved håndspålæggelsen ved ordination og bispevielse i folkekirken deltager præster fra kirker med successionen derfor ikke. Men der er jo andre måder end ved ordination at gøre kvinderne mere synlige. I de senere årtier har den katolske kirke således ladet messepiger gøre tjeneste ved gudstjenesten. Kvinder deltager ved messerne i oplæsning af bibeltekster m.v.

For nylig har paven udnævnt en række kvinder til højtstående poster i Vatikanet. Kvinderne skal sammen med flere biskopper overvåge Vatikanets økonomi. En klar tilkendegivelse af, at paven ønsker kvinder også på topposter. Topposter, der vel at mærke ikke er gejstlige embeder. Men hvem ved, om ikke også den snilde pave finder en løsning, så kvinderne uden ordination bliver endnu mere synlige i gudstjenesten?

Paven kan skele til de danske biskopper i slutningen af 1940’erne. Teologen Ruth Vermehren fik tilladelse til at fungere som præst og uddele nadver i danske kvindefængsler i en tid, hvor kvinder ikke havde adgang til præsteembede i folkekirken. Adgangen til at forrette nadver for de kvindelige indsatte og uden ordination blev af biskopperne betegnet som en nødsituation.

Det er vigtigt, at det respekteres, at spørgsmålet om kvinders adgang til ordination er et teologisk anliggende, der ikke har med kvindeundertrykkelse at gøre. Kvindelige præster er i flertal i folkekirken, men der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Her hjælper kønskvotering ikke. Krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for den katolske kirke og for folkekirkens sogne til at indrette sig, som deres teologi og tro bestemmer det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.09.20, 09:26
Igen har grupper af indvandrere forsøgt at tiltvinge sig adgang til et hospital, så politiet må skride ind. Det vil vi ikke have i Danmark. Læs mere