Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forargeligt!

Forstå det dog: Den enkelte løber sur i systemet



I TV-AVISEN torsdag forsætter beretningerne om pensionsselskabernes usmagelige snagen i pensionskundernes privatliv og deres metoder, der medfører, at kvinder føler sig forfulgt af ukendte mænd.

Historien er torsdag, at et pensionsselskab har overvåget en pensionsmodtager og begået fejl på fejl. Borgeren er frataget sin pension.

Pensionsselskabets advokat stiller op i tv og messer igen og igen, at borgeren jo bare kan hyre en advokat og klage .

Han optræder virkelig som den knusende overmagt overfor den syge og svage borger, når han igen og igen henviser til, at borgeren jo bare kan klage.

Det, der ryster mig, er pensionsselskabets og dets advokats totale mangel på forståelse af, at borgeren er i den situation, at han er løbet aldeles sur i alle de rapporter og skrivelser, som han overdænges med.

Advokaten og pensionsselskabet fatter ikke, at man kan føle sig så udmattet, at man anser det for håbløst at klage. Man orker det ganske enkelt ikke. Man orker ikke at tage kampen mod overmagten. Og det burde pensionsselskabet vide. I stedet vender de i virkeligheden bevisbyrden om og forlanger, at manden med krogede og gigtplagede hænder skal modbevise alle selskabets fejl.

Det lyder så let, når pensionsselskabet siger, at borgeren bare kan hyre en advokat. Åbenbart har selskabet ikke blot et minimum af forståelse for deres kunders forhold og for almenmenneskelige forhold.

Når man har gigt og dermed smerter, har man ikke uden videre overskud til at bruge kræfter på at finde en advokat og fremføre sin sag. Det kræver faktisk mentalt overskud. Jeg forstår godt, hvis den enkelte ikke orker kampen imod overmagten.

Naturligvis skal pensionsselskaberne værge sig imod svindel. Men de sager, der er fremført i Danmarks Radio, vidner om en syg kultur, der ikke synes at være helbredelse for ad frivillighedens vej.

Derfor må der lovgives, så der sættes en stopper for pensionsselskabernes overordentlig usympatiske kultur med anvendelse af såkaldte detektiver, der ikke synes at kende nogen grænser.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
12.07.20, 09:28
Når en regering griber til så omfattende og indgribende foranstaltninger som forsamlingsforbud, mulighed for at tvangsvaccinere borgere, tvangslukning af store dele af erhvervslivet, lukning af domstolene og neddrosling af medier som TV 2 og DR og grænselukninger, så skal beslutningerne kunne retfærdiggøres og forsvares. Lad os komme tilbage til normale retstilstande nu. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.20, 16:35
Den totalitære techgigant tåler ikke ytringsfrihed. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.07.20, 11:00
Biologi betyder også noget, og tak for det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
11.07.20, 10:21
Vi bliver nødt til at forholde os til, om udlændinge skal bestemme, hvem der må være i Danmark. Læs mere
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere