Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Da Grønland var koloni

Lær af historien. Den kan ikke fjernes.

Statuen af missionæren Hans Egede, der er placeret i Nuuk skal fjernes, mener et grønlandsk folketingsmedlem.  Uanset, hvem der ejer statuen, bør spørgsmålet naturligvis være et grønlandsk anliggende, som hverken Danmark eller Rigsfællesskabet skal blande sig i.

Forhåbentlig ønsker det grønlandske folketingsmedlem ikke, at Grønlands historie skal glemmes.  Statuen kan man fjerne. Ikke historien. Men naturligvis kan man ved at fjerne de historiske og meget synlige mindesmærker dermed også nedprioritere historien i bevidstheden blandt grønlændere og blandt danskere og andre turister.

Der er ellers alt mulig grund til at både det grønlandske og det danske folk løbende besinder sig på fortidens forhold mellem Grønland og Danmark.

Mange meninger om fortiden bør løbende revideres i Danmark, hvis man vil forstå nogle af de synspunkter, der fra tid til anden fremføres af grønlandske politikere.

Jeg var for nogle år siden medlem af selvstyrekommissionen, der forberedte loven om Grønlands Selvstyre.

Et markant medlem af kommissionen var Lars Emil Johansen, der både har været formand for Inatsisartut (Landstinget) og landsstyreformand.

Han lærte mig blandt meget andet, at han selv og andre grønlændere mener, at Grundloven af 1953, der ændrede Grønlands retsstilling fra at være en koloni til en ligeberettiget del af det danske rige, var et overgreb.

Der burde have været en folkeafstemning.

Mange vil sikkert sige, at ingen i Grønland vel kunne være imod, at status som koloni blev ophævet, så Grundloven også gælder for Grønland og det grønlandske folk.

Men som tiden er gået og jeg har tænkt meget over Lars Emils ord, indser jeg, at det set med nutidens øjne havde været rigtigt at lade grønlænderne stemme om spørgsmålet.. Ikke fordi resultatet var blevet anderledes, men fordi der er stor forskel på, at en kolonimagt af nåde skænker kolonien friheden og ved den afgørelse i virkeligheden manifesterer sin egen magt, og på en folkeafstemning, hvor det grønlandske folk selv havde truffet afgørelsen.

Den historie og følelsen af uret er der stadig grønlændere, der bærer med sig.

Historien kan og skal vi ikke ændre. Men vi kan netop ved at lære det grønlandske folks historie og danske koloniherrers historie bedre at kende, intensivere en ligeværdig samtale og nå til større forståelse og måske hele nogle af de sår, som det stolte grønlandske folk bærer rundt på. Blandt andet fra kolonitiden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere