Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Risikogruppen er glemt i genåbningen

Danmark er i fuld gang med at åbne igen, og økonomiske hensyn tæller lige nu mere end menneskeliv. De svageste står uden rettigheder.

Sent onsdag aften blev døren til Danmark og til danskernes dagligdag åbnet lidt mere.

Det krævede mange og lange politiske forhandlinger, men endelig blev partilederne enige. Billedet var, som det altid er efter den slags forhandlinger. Alle ser så kække og glade ud. Alle har de i de sidste timer af forhandlingerne i deres hoveder formuleret de sætninger, der skal tilflyde deres vælgere. Alle har fået indrømmelser. Alle har fået de andre til at rykke.

Alt kan lade sig gøre, når bare man vil løbe risikoen. Problemet er blot, at de politikere, der villige til at løbe risikoen, bruger hele risikogruppen, der ikke er spurgt, som risikovillig kapital.

Mange vælgergrupper er glade. Dem, der udbyder og forbruger kunst og kultur, højskoler og underholdningsindustrien, har omsider fået deres ønsker opfyldt. Grænsen til Tyskland er ikke mere så lukket, som den har været. ”Jeg skal besøge kæresten” er det nye ”sesam, luk dig op”, som ingen grænsevagt kan kontrollere rigtigheden af.

Sommerhusudlejerne ved den jyske vestkyst er derimod ikke tilfredse. For logikken i de seneste beslutninger er lige så fraværende, som i tidligere beslutninger.

Eksperternes sundhedsfaglige råd er heller ikke, hvad de har været. Eksperterne har nu lært det politiske spil og ønsker ikke mere at blive spændt for politikernes vogn.

Sådan læser jeg ekspertudtalelserne fra regeringens egne eksperter. Usikkerheden står badet i projektørlys. Konsekvenserne af mere åbne institutioner, restauranter og grænser er, set ud fra et sundhedsfagligt synspunkt, forbundet med risiko.

Så er det sagt. Politikerne kan ikke mere hverken vaske eller spritte ansvaret af på sundhedsfagkundskaben.

Der er i Danmark mere end en million pensionister og yngre med diabetes, kol og andre kroniske lidelser.

Tv-lægen får bekymrede spørgsmål fra denne risikogruppe og svarer med at vise pædagogiske tegninger, der skal dokumentere, at vi skam ikke skal være så bekymrede, for der er så få af os i risikogruppen, der bliver syge og dør.

Smittetrykket er fortsat lavt trods genåbning af samfundet

Men det, som den sympatiske tv-læge glemmer at fortælle, er at de forholdsvis få dødsfald måske skyldes, at de svageste af angst for at blive smittede lever i isolation. Vi skal jo holde afstand på to meter, og det lader sig ikke gøre ude i samfundet, hvor der kun skal holdes én meters afstand. Og en million mennesker kan jo ikke rende rundt med megafon og bede andre holde afstand.

Dr.dk melder trøsterigt, at der er syv døde, men færre indlagte. Ja, de syv døde tæller jo ikke mere som indlagte. Sådan er statistik.

Dr.dk oplyser desuden, at der på verdensplan er omkring 5 mio. smittede. Knap to mio. er blevet raske og mindre end en halv million er døde. Statistik kan bruges til meget. Og hvad der er blevet af den resterende to en halv million, der åbenbart hverken er raske eller døde, melder DR’s historie intet om.

Vi i risikogruppen mangler klare rettigheder. For når der ikke er klare pligter, men kun retningslinjer, anbefalinger og råd, for f eks. fodterapeuter, massører, tatovører og frisører, er der tilsvarende ingen rettigheder, som vi kunder og patienter i risikogruppen kan forlange eller støtte ret på. Vi aner ikke, hvad vi med retlig virkning kan kræve af sikkerhedsforanstaltninger fra dem, der skal behandle os og røre ved os.

En professor udtaler, at genåbningen er »risikovillig, men kan lade sig gøre.«

Ja, naturligvis. Alt kan lade sig gøre, når bare man vil løbe risikoen. Problemet er blot, at de politikere, der villige til at løbe risikoen, bruger hele risikogruppen, der ikke er spurgt, som risikovillig kapital.

EU-viruschef er ikke i tvivl: Spørgsmålet er ikke om, men hvornår anden bølge kommer

Det er, som om det nu drejer sig mere om kroner og ører end om liv og død. Det er, som om den store del af befolkningen, der udgør risikogruppen, er glemt. Ladt i stikken. For som en ung mand sagde til mig: »De gamle dør jo alligevel.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere
Af Martin Ågerup
06.07.20, 11:13
Kimen til den borgerlige krise blev lagt, da Fogh trak Venstre mod midten Læs mere
Af Nauja Lynge
05.07.20, 19:23
Hvad sker der med grønlændere, som kommer til Danmark for at studere, men som vender hjem som glødende frihedskæmpere? Læs mere
Af Martin Ågerup
05.07.20, 17:42
Femte blog om den borgerlige krise og veje ud af den Læs mere
Af Isabella Arendt
04.07.20, 15:03
I et års tid nu har vi alle ventet på, hvad de borgerlige partier mon stiller op med sig selv. Vi har brug for en fælles borgerlig vision. Ikke som krisehåndtering eller valgflæsk, men som en reel vision for, hvor Danmark skal bevæge sig hen om ikke bare fire år, men 40 år. Læs mere