<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

JP skal bringe tegninger, jeg ikke bryder mig om

Et andet land skal ikke bestemme, hvad en dansk avis trykker. Og en dansk politiker skal heller ikke kræve en navngiven journalist fjernet, fordi han ikke er enig med ham. Det er det, ytringsfrihed handler om.

Så er den gal igen. Morgenavisen Jyllands-Posten har fornærmet ved at bringe en tegning, hvor det kinesiske flags stjerner er erstattet af tegning af den virus, der hærger i Kina.

Den kinesiske ambassadør i Danmark forlanger en undskyldning og forlanger, at tegningen trækkes tilbage.

Chefredaktøren nægter med rette at undskylde eller tilbagetrække, hvad der lovligt er viderebragt.

Vi er da mange, der ikke bryder os om at se, hvordan Dannebrog af og til behandles. Men det betyder jo ikke, at der skal undskyldes, endsige at tegninger med Dannebrog skal trækkes tilbage.

I et land med ytringsfrihed må jeg finde mig i at læse og betragte tegninger, jeg ikke altid bryder mig om. Det er faktisk også derfor, at jeg læser aviser. For at blive mødt med andre meninger end min egen, for at se de skæve vinkler og for at møde satiren.

Hvis man er uenig eller føler sig krænket, er midlet i et frit land at tage til genmæle og forklare, hvorfor jeg ikke er enig i en artikel eller satiretegning.

Det er ærgerligt, at den kinesiske ambassadør forhindrer en dialog ved at forlange undskyldning og tilbagetrækning af tegningen.

Tænk, hvis ambassadøren i stedet havde taget til genmæle ved at begrunde, hvorfor han er ked af tegningen, fremfor at stille krav og derved demonstrere, at han ikke aner, at han befinder sig i et land med ytringsfrihed.

Jeg forstår da godt, hvis der er kinesere, der er kede af tegningen, og i Danmark er det deres frie ret at ytre sig om deres følelser og meninger.

Men et forlangende, der i realiteten er et forsøg på at få et forbud, kortslutter jo enhver dialog og svækker ambassadørens mulighed for at få os til at forstå, hvad han føler og mener.

Desværre er vi danskere ikke altid selv de bedste forkæmpere for ytringsfriheden. Mens dette skriver, fremsætter DF’s Søren Espersen krav om, at en dygtig studievært på DR’s program Deadline skal fjernes fra sin stilling, fordi Søren Espersen er utilfreds med en bestemt udsendelse.

Det er vel det mest alvorlige angreb på ytringsfriheden at forlange fyring af en journalist, fordi man er uenig med ham.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere
Af Henrik Højlund
13.01.21, 15:16
Coronaepidemien forstærker øjensynlig argumentationen mod Guds eksistens. Men det ser ikke bedre ud uden Gud. Læs mere
Af Søren Gade
13.01.21, 10:48
Det glæder mig, at det i går kom frem, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at Højesterets afgørelse om at udvise bandelederen Shuaib Khan var helt på sin plads. Læs mere
Af Harun Demirtas
13.01.21, 10:12
Ikke fordi det skal handle om, hvem af os der er mest vigtige. Hvad kalder du så dig og dit arbejde som du kunne klare fra en sofa? Sygeplejerskerne har reddet liv. Hvad gjorde du? Læs mere
Af Jens Kindberg
13.01.21, 08:51
TryghedsGruppen skal sikre projektet. Læs mere