Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Flygtningelejre i Afrika er en død sild.

Regeringens valgløfter er uden hold i virkeligheden

Det var en pinagtig oplevelse at høre integrationsminister Mattias Tesfaye på DR2s deadline mandag aften.

Integrationsministeren og statsministeren forsøger desperat, men aldeles forgæves at overbevise vælgerne om, at regeringen vil indfri det stærkt opreklamerede valgløfte om flygtningelejre i Afrika.

Den ide har været lanceret siden Tesfaye var en lille dreng og begyndte i skolen.

Venstre foreslog allerede i udlændingeoplæg fra 1989 og med mig som pennefører at flytte asylsagsbehandlingen til EU-flygtningelejre i Afrika.

Og det var ikke første gang. Jeg støttede mig dengang til udenrigsminister Uffe Ellemann- Jensen, der nogle år før havde lanceret ideen i FN.

Dengang så verden meget anderledes ud, og jeg troede selv på, at ideen kunne gennemføres. Jeg mødte derimod kun hån og kritik fra Tefayes nuværende parti, socialdemokratiet.

Medens jeg for længst har opgivet tanken, og anser ideen for en død sild, så forsøgte Tesfaye i deadline at udvise en optimisme, som dog blev afsløret som falsk.

Tesfaye benytter sig af regeringens hoveddisciplin, udenoms snak.

På de mange relevante spørgsmål, blev der ikke givet svar.

Tesfaye var meget fluffy og anførte, at han skam talte med EU lande. Han kunne dog ikke nævne noget land.

Tesfaye anførte, at han er i dialog med UNHCR, men DRs journalist kunne oplyse, at det ikke er noget UNHCR kan bekræfte.

Tesfaye mener, at der er såkaldt sikre lande i Afrika. Men trods gentagne spørgsmål kunne Tesfaye dog ikke nævne et eneste sikkert land i Afrika.

I kampens hede kom han til at fortale sig, og fortalte, at vurderingen af om nogle lande er sikre, skifter. Det er jo en ren tilståelse af, at der ikke er lande, der er så sikre, at Danmark kan tage ansvaret for at asylsøgere holdes i flygtningelejre.

Og det er jo netop sagen.

Verden bliver ikke bedre foreløbig og menneskeretsdomstolen bliver mere og mere påpasselig med at betegne lande som sikre.

Allerede da jeg var minister undlod jeg at tilbagesende en tuneser til Italien, fordi jeg ikke turde stole på at Italien ville beholde den pågældende. En menneskerettighedsdom var netop gået Italien imod, da landet havde forsøgt at hjemsende en tuneser. Landet er ikke sikkert.

Regeringens valgløfte er en død sild, og det har regeringen vidst også i valgkampen, for det har været diskuteret i mere end 30 år.

Sådan er det desværre med denne regering. Den kom til magten på at love asyllejre, love at det er Arnes tur. Ja statsministeren sidder nytårsdag og fortæller befolkningen, at der er en klimalov. Men det er der ikke. Der foreligger ikke så meget som et lovforslag i Folketinget.    

Løftere om forbedringer i velfærden i kommunerne var også varm luft, for kommunerne får ikke flere penge og undsiges af egne borgmestre og støttepartierne.

Der er ingen udsigt til, at de opreklamerede valgløfter bliver opfyldt.

Til gengæld bliver det mere og mere synligt, at vælgerne er blevet ført bag lyset.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere