Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Evangeliet er ikke et partipolitisk program, som nogen skal gøre til sin ejendom

Danskerne har holdt gudstjenester i 1.000 år. Vores tro og kultur og måden at tænke på er gennemsyret af kristendommen.

Forberedelserne til juleaften er, som de plejer. Forbrugerræset fylder. Vi tærer på verdens ressourcer, som om naturen var til for at blive ødelagt af menneskene og ikke en gave til os i en skabt verden. Mange er forjagede og jamrer over, hvor forfærdeligt de andre opfører sig. Alligevel får vi gaverne pakket ind. Vi får juletræet pyntet. Julemaden kommer på bordet i tide. Tirsdag eftermiddag sidder en stor del af familien Danmark bænket side om side i det store fællesskab, som julegudstjenesten er.

Overalt i Danmark lytter vi til det glade budskab fra englene på marken. Den nat blev alt nyt. Med glæden for hele folket er det slut med menneskets frelse ved egne gerninger. Troen på Guds barmhjertighed er ikke mere en menneskelig præstation, men Guds gave til menneskene. I Gudsriget er det ikke mere lovgerningerne, der frelser. Vi er sat frie til at leve livet i ansvar uden at skulle tækkes Gud for at blive frelst. Så mange flere kræfter har vi fået til at leve livet i kald og stand. Vi er sat i verden for at tage livets ansvar og livets embede på os.

Danskerne har holdt gudstjenester i 1.000 år og sunget salmer. Naturligvis betyder det noget. Vor tro og kultur og vor måde at tænke på er gennemsyret af kristendommen. Om det skal vare ved, det bestemmer den enkelte selv. Ligesom hyrderne den første nat af englene blev kaldt som vidner på Jesu fødsel, bliver vi kaldede som vidner, når vi hører englenes budskab julenat. Mennesket er borger i to riger. I kejserens og i Guds rige. Vi skal tjene både kejser og Gud. Men med kristendommen er sammenblandingen af kejserens rige og Guds rige ophævet.

Den evangeliske skelnen mellem de to riger får politiske konsekvenser. Den verdslige øvrighed skal holde sig fra at blande sig i forholdet mellem mennesker og Gud. Ethvert forsøg på fra magtens side at sætte sig på menneskenes hjerte bør besvares med Jesu egne ord: ”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”

”Hvor der er ånd, er der frihed, ”skriver Paulus. Og det følger faktisk direkte af den verdslige Danmarks Riges Grundlov. Den forudsætter netop, at det er den danske folkekirke, der er den evangelisk-lutherske kirke og ikke alt muligt andet. Det er ikke tilfældigt, at de lande, der har flertal af evangelisk-lutherske menigheder, stadig er de lande, der har størst frihed.

Grundlovens ytrings- og religionsfrihedsbestemmelser er netop verdslige frihedsbestemmelser og ikke religiøse bestemmelser. Men de har deres grund i kristendommen. Det er en konsekvens af kristendommen, at statsmagten har pligt til at give borgerne et frirum til at ytre sig og dyrke religionen efter egen overbevisning. Staten har altså pligt til at give den enkelte frihed til at give Gud, hvad Guds er. Men borgeren har på sin side pligt til at give kejseren, staten, hvad statens er. Det fastslås netop i grundloven, at friheden kun kan udøves i ansvar og respekt for den lovgivning, der er vedtaget af Folketinget. Man kan netop ikke efter grundloven blande kejserens regimente og Guds regimente sammen, endsige sætte statens love under religionen. Til gengæld står statens love ikke over kristendommen. For statens love er ikke love i Guds rige, men i kejserens rige.

Juleevangeliet er budskabet om Guds omsorg for alle. Evangeliet er netop ikke et partipolitisk program, som præst eller menighed skal gøre til deres ejendom. Juleevangeliet er beretningen om Guds gave til os: fødselsdagsbarnet, Guds søn, der blev født julenat.

Lad os ikke midt i fejringen af fødselsdagen glemme fødselsdagsbarnet. Glædelig jul.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere