Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hjertedød er ikke bare en sag, der skal jaskes igennem

Tak til sundhedsminister Magnus Heunicke for at lære af fortidens fejl og bruge tid på at orientere sig i det svære spørgsmål om organdonation.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fortjener stor tak for sin åbenhed om organdonation.

Sagen er, at det forventes, at der åbnes for organdonation ikke blot efter, at hjernedød er konstateret, men tillige efter at hjertedød er konstateret.

Det er en vigtig folkelig sag, som naturligvis ikke skal jaskes igennem uden om borgerne.

Ministeren bør orientere sig i fortiden og lære af forgængernes fejltagelser. Da hjernedødskriteriet blev indført, var det næsten umuligt at få minister og myndigheder til åbent at informere om, at en hjernedød ikke ligner en død, fordi hjertet banker og åndedrættet fungerer ved hjælp af respirator.

En del pårørende har gennem årene fortalt mig om deres triste oplevelser på hospitalerne, hvor personalet ikke viste hensyn til de pårørende.

Læg nu alle de ubehagelige kendsgerninger frem, så vi får regulært beslutningsgrundlag, både hvad angår faktiske oplysninger og oplysninger om konsekvenserne også set fra et etisk perspektiv.

Vi skal ikke glæde os over, at den ene dør, for at en anden kan leve. Det underminerer den enkeltes ret til at leve og bestemme over sit eget liv.

Mennesket er ikke blot et eksemplar af en tilfældig dyreart og har ingen forpligtelse til at være reservedelslager for andre.

Lad os nu få den diskussion hjemme ved morgenbordet, så alle ved, hvad der sker ved organdonation, så flest mulige kan tage stilling til, om de vil være donorer og i hvilket omfang.

Der skal tages stilling til, hvordan man vil forholde sig over for de borgere, der allerede har tilmeldt sig som organdonorer, under forudsætning af at alene hjernedødskriteriet anvendes.

Lige så vigtigt er det at vide, om man i fremtiden kan tilmelde sig som organdonor, under forudsætning af at man er hjertedød.

Lad nu hver en sten blive vendt i fuld åbenhed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.02.20, 18:13
Tal fra den nye tænketank Unitos viser tydeligt, at det er på høje tid at sende de personer, som har kvitteret for let adgang til Danmark med kriminalitet og klanmentalitet, væk herfra. Læs mere
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkelig så langt fra almindelige borgere, som den tidligere statsminister afslører i et indlæg på Facebook, hvor han brokker sig over p-forholdene i København. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere