Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg tror, at statsministeren er ved at forlade kommandobroen

Mette Frederiksen spreder tvivl om sit lederskab


Det var helt forudsigeligt, at Mette Frederiksen ville føre regeringen tilbage til det klassiske socialdemokratiske pamperi.

Gamle venner, ikke mindst fra DSU-tiden, har haft gyldne dage siden regeringsskiftet. Ministrene tør ikke være omgivet af andre end dem, man kender og er enige med.

Derfor har flere ministre vist den svaghed, at de også ansætter embedsmænd med den rette politiske farve.

De syv ministre afviser, at der er tale om politiske ansættelser. Naturligvis gør de det. For det følger af det klassiske socialdemokratiske DNA, at Socialdemokratiet ved magten betyder, at der helst kun er socialdemokratier på alle poster.

Det betragtes ikke som politik, men som naturlov.

Særlig demokratisk er det ikke.

Venstres formand har da også med rettet kritiseret ministrenes brud på det ældgamle princip, at embedsmænd er upolitiske.

Udnævnelserne gavner hverken ministre eller de pågældende embedsmænd. Vi borgere vil jo altid være i tvivl, om der i Udlændingeministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Klimaministeriet bliver truffet politiske beslutninger, der ikke er saglige.

Men denne absolutte nydannelse det er at ansætte politiske embedsmænd og den mistillid, udnævnelserne medfører, synes at gå uden om statsministeren.

Statsministeren synes at være aldeles ligeglad med regeringens førelse i foreløbig syv ministerier.

Undskyld, jeg spørger: Vil statsministeren slet ikke mere være leder af regeringen?

Er Mette Frederiksen i virkeligheden ved at forlade kommandobroen?

Statsministeren demonstrerer dertil en uhyggelig udemokratisk uvilje imod at indordne sig under Folketinget.

Folkestyre betyder, at Folkets Ting kan kontrollere statsministeren og hele regeringen.

Også dette princip undergraver statsministeren, der dermed viser, at hun slet ikke ønsker at tage ansvar og være leder af regeringen.

Mette Frederiksen ønsker åbenbart slet ikke mere at være kaptajnen på broen. I stedet frasiger hun sig ledelsesansvaret og kryber i stedet i et musehul.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
26.01.20, 10:47
Flere udenlandske medier opfordrer til at besøge Grønland, inden isen smelter. Læs mere
Af Mikael Jalving
26.01.20, 07:00
Sandheden er, at vor udlændingepolitik igennem snart 40 år har været alt andet end retfærdig, realistisk, fast og fair. Læs mere
Af Nauja Lynge
25.01.20, 22:25
Skulle det forhold engang ændre sig, så laver vi en ny strategi. Indtil da er vi forenet i et kongerige, og det tager vi udgangspunkt i, når vi udformer en strategi. Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
25.01.20, 16:49
Gak-gak Mette og Rabat Bødskov tager til Bruxelles Læs mere
Af Isabella Arendt
25.01.20, 13:26
SF synes, topchefer tjener for mange penge. Det vil de nu forbyde. Jeg synes, at SF har adskillige forkerte holdninger til samfundet - men har dog ikke tænkt mig at forbyde dem at fremstille forslag, jeg ikke er enig med. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.01.20, 22:58
Deadlinevært Steen Nørskov opførte sig uhyrligt groft over for Tommy Robinson, der kan bevise forsøget på at lave fake news gennem optagelser, han selv foretog i studiet. Læs mere
Af Marie Høgh
24.01.20, 14:30
Mette Frederiksens historisk ringe nytårstale var en opvisning i statslig formynderlyst. Men det kniber med ånden i den borgerlige lejr, hvor der tilsyneladende ikke er nogen, der for alvor anfægter tanken om den gennemregulerede stat. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.01.20, 13:29
Det er i ellevte time, at danske politikere officielt får sig en holdning om rigsfællesskabet. En holdning, som ikke kun luftes på varmestuer og i grønlandske medier. Læs mere
Af Søren Gade
23.01.20, 14:30
Danske nyrepatienter kan ikke få betalt en livreddende transplantation i USA af det offentlige – kun hvis man selv har mulighed for at punge ud. Det er en urimelig forskel. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.01.20, 14:13
En kollega udviste solidaritet med mig i praksis. Det er åbenbart efterspurgt. Læs mere