<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis alle holdninger er lige gyldige, bliver de ligegyldige

Det er så fristende at tro, at vi kan tie antisemitismen ihjel. Det kan vi ikke – og det skal vi ikke. Og handlingsplaner er ikke nok.

Billederne af den grusomme gravskænding af jødiske grave i Randers vil ikke forsvinde fra min nethinde.

For mange danskere, der er yngre end mig, har denne modbydelige forbrydelse på kirkegården i Randers måske ikke samme betydning. Desværre.

Der tales jo hele tiden om racisme og forskelsbehandling, om lighed og identitet.

Men det må slås fast med syvtommersøm, at antisemitismen, der er nazismens modbydelige kendemærke, er noget ganske andet end småracisme og diskrimination. Antisemitisme må ikke blandes sammen med andre forbrydelser og chikanerier. Antisemitiske holdninger og gerninger mod danske landsmænd overgår ganske enkelt alt andet i modbydelighed og grusomhed.

Når jeg ser billeder af disse nazister med deres faner marchere rundt i gaderne, spørger jeg mig selv, om ikke de har forældre, der forstår, hvad det her drejer sig om. Om ikke de fanebærende har gået i skole og lært om holocaust, om koncentrationslejre og om massemorderen Hitler.

De fleste husker sikkert Matador. Danske nazister kom også til Korsbæk.

Maude Varnæs kigger ud ad vinduet og konstaterer, at de ser noget sølle ud.

Først da hun møder medmennesket i sin egen stue, den jødiske bogholder på flugt fra nazisterne, fatter hun antisemitismens grusomme umenneskelighed. Maude træder i karakter og hjælper Stein det første stykke på vej til sikkerheden i Sverige.

Sådan handlede mange danskere dengang. For som den unge Daniel Skjern giver udtryk for, så har han da aldrig tænkt, at det at være dansk jøde skulle være udtryk for andet end det at være dansk.

Men nazisterne gav os syn for sagn under besættelsen, og gravskændingen for nylig viser, at der stadig er nazister i Danmark. De er ikke nynazister eller noget andet. De er slet og ret nazister og skal kaldes for det, de er.

De tilhører ikke blot en ideologi, der vil udrydde deres egne landsmænd, danske jøder. Men de hylder en forrykt ideologi om, at det af Gud skabte menneske skal vurderes efter race. De hylder et racerent Norden og benægter holocaust.

De kan straffes for deres propaganda, hvis den går ud på at tilskynde til drab, vold, hærværk eller anden forbrydelse.

Blasfemi kan de derimod ikke straffes for. Den gerning, der i strafferettens historie typisk har givet sig udtryk i forhånelse af jøder, har Folketinget desværre og med helt åbne øjne gjort straffri.

Nu taler regeringen om en handlingsplan. Men hvad vil regeringen egentlig gøre? Straf og forbud rækker jo ikke for nazister. De er så overbeviste om deres egen glans og herlighed, at de praler af både holdninger og handlinger. I al åbenhed søger de at hverve medlemmer på skolerne.

Det er så fristende bare at lade stå til og at trække på skuldrene. Det er så fristende at tro, at vi kan tie dem ihjel. Det har europæerne prøvet én gang for meget.

En neutral, holdningsløs skole, hvor lærerne bare giver udtryk for, at den ene holdning kan være lige så god som den anden, kan være medvirkende til, at nazisterne får flere tilhængere i Danmark, ligesom i Sverige.

Det er på tide, at vi siger det højt og lærer hinanden og vore børn, at det altså ikke er alle holdninger, der er lige gyldige. For så bliver nemlig alt ligegyldigt. Og det giver fremgang for nazistiske militante og aggressive kræfter, der handler stik imod menneskelighed og lige værdighed for alle borgere.

Nazisterne kalder sig en modstandsgruppe.

Men det er alle os andre, der skal gå til modstand imod ethvert tilløb til nazisme og antisemitisme i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
30.09.20, 16:06
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jørgensen er et godt bud på en ny forsvarschef. Læs mere
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere