Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Statsministeren må placere ansvaret hos os selv

Statsministeren tør slet ikke være realist. I stedet sætter hun sin lid til, at forskerne ad åre kommer med idéer til løsninger. Ansvaret væltes over på forskerne.

Da jeg hørte statsministerens åbningstale, hæftede jeg mig ved det, alle politikere i denne tid kalder for ”planen med de mest ambitiøse klimamål.” Plan. Mest ambitiøse klimamål. Det er, som om vi har hørt det før. Var det ikke præcis det samme, som den tidligere klimaminister messede igen og igen?

En ting er jo at have en plan. Det er der mange, der har. Noget ganske andet er det at få planen ført ud i livet. Og det haster.

Men Mette Frederiksen er slet ikke kommet i gang. Først skal der afsættes penge til forskning. Så skal der findes forskere, der vil forske, som Mette Frederiksen vil. Og hvordan ved Mette Frederiksen overhovedet, om der er forskere, og om de i løbet af ingen tid kan finde idéer, der kan bruges til noget? Og så skal forskningen omsættes til virkelighed. Og hvad koster det? Mens græsset gror, dør horsemor.

Der var jo intet i statsministerens tale, der overhovedet havde skær af realisme og handlekraft, hvad angår klimaet.

Statsministeren tør slet ikke være realist. I stedet sætter hun sin lid til, at forskerne ad åre kommer med idéer til løsninger. Ansvaret væltes over på forskerne.

Men hvis der overhovedet ad åre kommer forslag til løsninger fra forskerne, har Mette Frederiksen så den tilstrækkelige indsigt, så hun kan vælge de rette idéer? Eller skal der først nedsættes ekspertudvalg, der i måneder og år skal vurdere forskningens eventuelle resultater? Og hvad så derefter?

Da jeg hørte åbningstalen, tænkte jeg: Hvor er det typisk. Der er i virkeligheden intet nyt om klimaindsatsen.

Tænk, hvis vi havde en statsminister, der turde sige rent ud til befolkningen. ”Det er jer, der skal betale. Det er jer, der skal ændre livsførelse, og det skal være nu. Klimaindsatsen er ikke de andre. Klimaindsatsen skal komme fra jer.”

Men det tør statsministeren ikke. Hun vil hellere ride på en bølge af sympati fra skolebørn, der demonstrerer, i stedet for selv at tage ansvar.

Gad vide, om Mette Frederiksen nogensinde har hørt om den idealistiske norske læge, der allerede for hundrede år siden påpegede, at vandet i byens badeanstalt var forgiftet. Det norske folk var dengang akkurat så letbevægeligt, som klimademonstranterne er i dag.

Lægen blev omgående en helt. Udnævnt til en sand folkeven. Han havde jo ved at påpege forgiftningen afværget, at befolkningen gik i vandet og blev syge. Jo, folkevennen havde den kompakte majoritet bag sig. En tid.

Lige indtil det gik op den samme kompakte majoritet, at regningen skulle betales – af den selvsamme majoritet. På et splitsekund vendte den kompakte majoritet på en tallerken. Lægen var ikke mere en folkeven, men en folkefjende. Der blev kastet med sten imod hans hus, så ruderne knustes.

Så længe den idealistiske læge kunne optræde som byens frelsermand og alene gøre opmærksom på katastrofen, blev han tiljublet. Folket svævede hen af begejstring over, at deres læge havde påpeget et alvorligt problem.

Mette Frederiksen: Børn og unge kræver klimaforandringer af os

Men så snart der skulle findes løsninger, og det gik op for folket, at problemet ikke gik væk af sig selv, men at der kun var dem selv til at betale, gik de til voldshandlinger imod doktor Stockmann. For han havde jo slet ikke reddet dem fra ulykkerne, som de troede.

Nu forstod de, at de selv skulle betale, og at det var den enkelte, der måtte lid afsavn.

Sådan reagerede folket i den lille norske by i 1882, da Henrik Ibsen skrev sit drama ”En folkefiende”.

Denne menneskelige reaktion, som gentager sig hver dag på jorden, når vi selv pålægges et ansvar, bør imidlertid ikke afholde statsminister Mette Frederiksen fra at placere ansvaret det eneste sted, hvor det kan placeres. Hos den enkelte. Hos os selv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.11.19, 06:58
Ugens klart bedst sælgende digter trækker på tre stærke længsler i tiden. Læs mere
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.11.19, 13:43
Tja. Jeg har ikke den store tillid til, at regeringen læser med her. Og heller ikke tillid til, at regeringen holder sine valgløfter. Desværre. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
14.11.19, 11:24
Politisk korrekthed gør Vesten blind for de voldsomme kristenforfølgelser. Nu sætter vi, præster i folkekirken, fokus på sagen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.11.19, 22:17
Danmark har ikke længere interesse i at opretholde den (u)orden, at vi skal tage imod alle med rødbedefarvet pas, som gerne vil tilbage til Danmark. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.11.19, 18:50
Det er en skændsel, at jødiske landsmænd ikke kan være i fred i Danmark Læs mere