Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tak, Løkke. Tak, Ellemann

Politik er et blodigt håndværk.

Tak, er kun et fattigt ord, når Lars Løkkes indsats gøres op.

Hans eget liv var indsatsen i arbejdet for det parti, han tilsluttede sig i en meget ung alder, hvor de fleste overhovedet ikke har taget stilling til, hvad de vil med Danmark.

For de historisk kyndige er Lars Løkkes skæbne ikke ukendt. Mange magthavere er i tidens løb blevet fældet af deres egne. Verdenshistorien er fyldt med eksempler.

Lars Løkkes afgang er omgivet af synlig usselhed i Venstres forretningsudvalg. Flere stod frem i medierne og ville bare rive ned uden at have noget alternativ. Da Lars gik, fordi han ikke ville finde sig i, at hans ytringsfrihed på det kommende landsmøde skulle begrænses, var de samme personer i forretningsudvalget aldeles fraværende og tavse.

Dem, der mobbede ham ud, ville tale politik i stedet for personer. Samtidig forhindrer de formanden i at ytre sig om politik. Det hænger overhovedet ikke sammen.

Siden har vi ikke hørt fra Venstres forretningsudvalg, der fejt gemte sig, da pressen i lørdags ville vide, hvad der foregik.

Men dette forløb i erindringen, er det ekstra modigt, at Ellemann tør stille op på Venstres landsmøde. Det skal han have stor tak for. Han går ind til en krævende post, der tager hele hans liv.

Man kan så udtale et fromt håb om, at forretningsudvalget lægger usselheden på hylden og bakker op om formanden og giver ham den frihed, som en politisk leder nødvendigvis må have. Man kan håbe, at forretningsudvalget vil være mere tro imod den kommende formand. Men man kan have sin tvivl. En gang utro, giver mig tvivl om loyaliteten og troskaben i Venstres forretningsudvalg.

Jeg ønsker Jakob Ellemann al mulig held og lykke. Det får han brug for, hvis han bliver valgt.

Glem ikke ordene fra den gamle venstrehøvding I. C. Christensen:
Bliver jeg valgt, går jeg ind til en gerning, der på mange måder er besværlig og ikke uden fare for ens indre liv.”

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles et personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.02.20, 07:17
Dyr mad er en bekvem måde, man kan udvise sit kulturelle mereværd Læs mere
Af Nauja Lynge
17.02.20, 19:08
Socialdemokraterne har bygget en usynlig, men meget høj mur omkring regeringen, som før eller senere bryder sammen. Og når den gør det, bliver det umuligt at bygge den op igen! Læs mere