Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tesfaye klarede vridemaskinen flot. Gid andre tog ved lære af ham

Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt.

Knebent var blækket tørt, før journalister og enkelte politikere, der hverken er eksperter i fransk eller udlændingeret eller er i besiddelse af dybere kendskab til den konkrete sag, var helt oppe i det røde felt af sensationslyst:

”Tusinder af sager skal genoptages.”

Det, som journalister og politikere straks gjorde sig kloge på, var, hvilke konsekvenser der kan drages af en EU-afgørelse om, hvorvidt tilknytningskravet i udlændingeloven er i overensstemmelse med EU-retten. Det er det ikke, mener altså EU-Domstolen, der har udtalt sig på foranledning af Østre Landsret, der behandler en sag om familiesammenføring.

Det nye var imidlertid, at ministeren få timer efter domsafsigelsen slet ikke havde nogen mening. Tålmodigt og venligt forklarede han igen og igen sensationslystne journalister, at han først skulle studere dommen nærmere og overveje dens konsekvenser.

Integrationsminister Mattias Tesfaye slap naturligvis ikke for at komme i mediernes vridemaskine.

Det nye var imidlertid, at ministeren få timer efter domsafsigelsen slet ikke havde nogen mening. Tålmodigt og venligt forklarede han igen og igen sensationslystne journalister, at han først skulle studere dommen nærmere og overveje dens konsekvenser, før han ville udtale sig.

Det var velgørende at høre en politiker, der ikke bare gør sig klog på en sag, han ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i. Kendsgerningen er nemlig, at det tager tid og kræver mange drøftelser i embedsværket, før der kan drages en klar konklusion.

Dertil kommer, at der jo slet ikke er tale om en endelig dom, men en afgørelse, som Landsretten har bedt om forud for afsigelse af dom i en konkret familiesammenføringssag.

Journalisternes påstande om, at masser af sager skal genoptages, er kun med til at skabe måske uberettigede forventninger for en masse mennesker, der har fået afslag på familiesammenføring.

Sagen er jo, at de, der har fået afslag på grund af tilknytningskravet, ikke nødvendigvis står til at få en opholdstilladelse. Der kan være så mange andre betingelser, som ikke er opfyldt.

Og mon ikke også det vil være naturligt at undersøge, om hele sagens usædvanlige forløb drejer sig om proformaægteskab.

En tyrk gifter sig med en landsmand og lader sig skille for derefter at indgå ægteskab med en tysker i Danmark, hvilket ægteskab udløser en opholdstilladelse. Derefter lader tyrkeren sig skille og gifter sig igen med kone nummer et.

Man kan ikke bebrejde de danske myndigheder, hvis de nærmere undersøger, om den tyrkiske mand i virkeligheden har giftet sig med en herboende EU-borger for at erhverve opholdstilladelse, så han derefter ved at lade sig skille og igen gifte sig med kone nummer et kan få den tyrkiske kone og flere børn familiesammenført i Danmark.

Se, alle disse mellemregninger, som minister og embedsmænd er nødt til at gennemtænke, interesserer ikke de journalister, der aner en sensation i budskabet om, at tusinder af sager skal genoptages.

Den nyslåede integrationsminister Mattias Tesfaye var langt klogere. Han havde lyttet til de råd, han helt tydeligt havde fået fra sine embedsmænd i Integrationsministeriet og måske også i Justitsministeriet.

Stor ros til Tefaye, fordi han klarede ilddåben.

Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Gid alle andre i regering og folketing tager ved lære af Tesfaye.

Det bliver naturligvis noget vanskeligere for den hurtige og letfærdige tjubangjournalistik. Til gengæld vil det gavne både den mere grundige journalistik og kvaliteten i den offentlige debat, om der tænkes, før der tales.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.20, 22:20
Det går muntert for sig i den fagre, nye, politisk korrekte verden. Underholdningsværdien er uovertruffen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.20, 10:00
Ved skæbnens ironi blev jeg nytårsaften bænket sammen med en hel flok terapeuter. Det blev en længere snak. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.20, 23:16
Det grønlandske parti, Atassut, vil ikke fortsat deltage, hvis det blot er spild af økonomiske ressourcer. Det forstår jeg godt og har også flere gange foreslået at sætte den på hold af samme årsag. Læs mere
Af Isabella Arendt
18.01.20, 08:44
Da reformen blev indført, mente regeringen, at vi bare skulle være tålmodige, så ville den virke. Nu er den igen evalueret og dumper – til -3 endda. Hvor længe skal vi vente? Hvor længe skal vi være tålmodige, i et håb om at reformen virker »lige om lidt«? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.01.20, 22:04
Måske er det på tide at vise vores egen styrke – og måske er det, hvad han provokerer os til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.01.20, 11:30
Jakob Ellemann-Jensens reaktion over for Kristian Jensen var nødvendig, for den tidligere næstformand har – igen – opført sig forbløffende illoyalt. Den eneste sejrherre er Mette Frederiksen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.01.20, 15:16
Alle dømte er arabere, afghanere eller andre fra ikkevestlige lande. Læs mere
Af Søren Gade
16.01.20, 14:59
Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa Læs mere