Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Intet godt nyt fra rød stue

Legen i rød stue virker mere og mere umoden og uprofessionel.

Der var engang en rigtig miljøaktivist. Han var læge. Fjordbyens sundhed lå ham meget på sinde.

Da han opdagede, at fjorden var forurenet, advarede han befolkningen om de farer, som fjorden udgjorde for miljø og sundhed.

Folk blev så glade for doktoren. Pludselig talte alle om miljø og forurening. Selv mente doktor Stockmann, at det var en sand lykke for byen, at han gjorde sin opdagelse, så problemet kunne blive løst. Vandledningerne skulle omlægges, og et nyt kloaksystem måtte anlægges. Det ville ganske vist koste enorme summer, og samtidig måtte badeanstalten lukke. Den var en giftig, forurenet grav.

Doktor Stockmann fik den kompakte majoritet bag sig. Indtil regningen blev præsenteret.

De miljøbegejstrede havde slet ikke tænkt på regningen. Hvis forureningsproblemet skulle løses, kunne det ruinere byen.

Folkestemningen skiftede på et øjeblik, for folk havde slet ikke tænkt sig, at de selv skulle betale.

Når jeg i denne tid følger legen i rød stue og følger S, SF og EL’s optimistiske og begejstrede udmeldinger om alt det, de vil forære befolkningen, kommer jeg til at tænke på Ibsens skuespil, ”En folkefjende”.

Når jeg i denne tid følger legen i rød stue og følger S, SF og EL’s optimistiske og begejstrede udmeldinger om alt det, de vil forære befolkningen, kommer jeg til at tænke på Ibsens skuespil, ”En folkefjende”. Det er, som om historien gentager sig.

Man fornemmer, at stemningen under mødet uden Morten Østergaard har været så himmelsk, at der kom en højtflyvende klimaaftale ud af sammenkomsten.

De tre røde ledere svæver lige så højt som doktor Stockmann. Der er ingen jordforbindelse. Ingen forbindelse til virkeligheden.

Der fantaseres om klimamål. Men ingen af de tre aner, om det er muligt at nå disse mål. Og de har stadig ingen forslag til, hvordan de vil nå de mål, de selv har opstillet.

Hvem der skal betale, forlyder der intet nyt om.

Pia Olsen Dyhr erkender, at der mangler penge til klima

De tre røde er ikke til at drive til at fortælle, hvem der skal betale. De siger ikke engang, at pengene skal være til stede, før de kan bruges. Det kræver derimod den liberale Morten Østergaard.

De Radikale foreslår mere udenlandsk arbejdskraft. Rockwool Fonden peger på, at virksomhederne og dermed statskassen får større indtjening, hvis vi arbejder mere.

Er det mon den vej, Mette Frederiksen vil gå? Skal vi til at bestille meget mere? Og skal pensionsalderen sættes op, nu vi lever længere? Danmark kan jo ikke leve af, at de unge er studenter, indtil de er 30 år og vil på pension, når de er 60 og nyde livet, til de er 90.

Mette Frederiksens løfte om at bruge 3 mia. kr. på at gå den anden vej og lempe pensionsalderen for visse grupper har ikke opbakning i Folketinget. Og vismændene anbefaler, at Mette Frederiksen venter med at indfri dette valgløfte.

Rød stue holder stadig os skatteborgere i uvished om, hvor stor regningen bliver og i uvidenhed om, hvem der skal betale.

Når de røde kommer ud ad døren og udtaler sig til medierne, hører vi alene om den gode stemning og alle de kostbare drømme, de ønsker virkeliggjort.

Mette Frederiksen: Forhandlingsklimaet er godt

Undskyld, at jeg skriver det. Men legen i rød stue virker ærligt talt mere og mere umoden og uprofessionel. De, der ønsker at lede landet, ønsker ikke engang at følge de mest simple grundregler for enhver families husholdningsbudget. Pengene skal være til stede, før de kan bruges.

Men penge er jo slet ikke nok. Man kan drive en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke.

Det drejer sig om holdninger. Befolkningens holdninger.

Hvor meget er befolkningen i grunden parat til at ofre?

Det er en ældgammel erfaring, at det er lettere at stille krav til naboen end til sig selv og langt lettere at fremsige smukke ord end selv at leve op til dem.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere