Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Politikere, der meler deres egen kage, bør frygte folketingsvalget

Massemedierne vil kontrollere og afsløre folketingskandidaterne.

Jeg frygter, at folketingsvalget bliver mere svinsk og personligt end nogensinde. Partiernes spindoktorer vil blive sat til at hvirvle smuds op om politiske modstandere. Jeg forventer, at massemedierne blive mere nærgående, også fordi flere politikere selv har flyttet grænserne mellem privatliv og det offentlige hverv. Personsagerne øger politikerleden.

Mette Abildgaard blev taget på fersk gerning. Det, hun kaldte en nødsituation, var alene et mediestunt. Hendes ord om, at det var en nødløsning at tage barnet med i folketingssalen, var og er direkte i strid med sandheden. På Christiansborg er der altid tjenende ånder til at tage sig af medlemmernes børn.

At udnytte børn i valgkampe er et kendt, gammelt kneb. Og med diskussionen om børn på arbejdspladsen har det intet at gøre. Der er masser af lokaliteter på Borgen, hvor et barn kan opholde sig sammen med en sekretær.

Desværre øges vælgerens lyst til stemme på nye partier. Folketinget bliver endnu mere grumset og mangler manøvredygtighed.

Abildgaard sendte så hurtigt en opdatering på Facebook, at mistanken om, at det hele var nøje planlagt, var larmende.

Ovenikøbet måtte Abildgaard i Danmarks Radio krybe til korset og indrømme, at hun helt uberettiget havde citeret Pia Kjærsgaard, som hun slet ikke havde talt med.

Det blev afsløret, at Venstres politiske ordfører, Britt Bager, ved sidste folketingsvalg havde fået så mange penge af én enkelt donor, at Jyllands-Posten i sagens anledning på lederplads benyttede glosen korruption.

Mere trist var naturligvis Sass Larsens egen afsløring af, at han har lidt af depression. Denne beretning fra den private sfære vil være med til at flytte mediernes grænser for, hvor meget man vil blande sig i politikernes privatliv. Når først den enkelte selv åbner for emnet, får medierne blod på tanden. Jeg forudser, at massemedierne ikke mere vil udvise den diskretion, som politikerne tidligere har kunnet regne med.

Svar på, hvorfor den socialdemokratiske gruppeformand ikke kunne passe sine møder som statsrevisor, men kunne deltage i underholdningsudsendelser på tv, fik vi ikke.

Mere komisk var det, at den socialdemokratiske statsministerkandidat, Mette Frederiksen, ifølge DR sendte sine spindoktorer på banen for at argumentere for, at Mette Frederiksen skam ikke bor i Nordsjælland, men i Storkøbenhavn. Mette Frederiksen har flyttet privatadressen til Hareskovby, men det må endelig ikke hedde sig, at formanden er flyttet til Nordsjælland. Derfor indlemmede den socialdemokratiske spinhær den skønne lokalitet i Furesø Kommune i Storkøbenhavn!

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, der ellers gerne vil i medierne, er pludselig svær at få fat på, efter at han lænsede skatteborgernes pengekasse for selv at få en omfartsvej i baghaven.

Hans formand, Thulesen Dahl, ville ikke stå tilbage for sin trafikordfører og fik en helt ny jernbanestrækning, der pudsigt nok er placeret tæt på formandens bopæl og midt i valgkredsen.

Politikernes private forhold og for smarte stunts giver medierne lyst til mere dybdegående journalistik for ikke mindst i valgkampen at afklæde utroværdige og grådige politikere. Det er netop massemediernes opgave.

Desværre øges vælgerens lyst til stemme på nye partier. Folketinget bliver endnu mere grumset og mangler manøvredygtighed.

Risikoen for, at sofavælgernes flok vokser, er overhængende.

Politikerne må holde op med at se på egen fordel og overbevise vælgerne om, at det er fællesskabets sag, de kæmper for.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat
{"DriveBy-Authorized": 11399463,"DriveBy-NotAuthorized": 11399463,"Returning-Authorized": 11399463,"Returning-NotAuthorized": 11399463,"Fan-Authorized": 11399463,"Fan-NotAuthorized": 11399463,"Default": 11399463}