Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det Konservative Folkepartis moral er i frit fald

Er justitsministeren regeringens svar på religiøse hadprædikanter?

På et samråd i Folketinget har justitsministeren direkte sagt, at det ville være bedst, om danske syrienkrigere blev slået ihjel i krigen, så Danmark slap for at modtage krigere, der er danske statsborgere.

Landets justitsminister, som skulle være værnet af lov og ret og beskytter af landets borgere, viser en chokerende foragt for menneskeliv.

Ingen af os har nogen som helst sympati for danskere, der drager i kamp i Syrien eller andre steder for at kæmpe side om side med fanatiske og brutale islamister.

Men uanset hvor meget man må lægge afstand til syrienkrigerne, er det er rystende, at Danmarks justitsminister helt officielt og i embeds medfør i en forberedt tale i Folketinget giver udtryk for det ønske, at danske statsborgere mister livet i kamp.

Det er, som om rettens vogter ønsker sine egne problemer med syrienkrigerne udraderet ved at ønske mennesker udslettet.

Har Danmark virkelig en justitsminister, der er så aldeles uden respekt for menneskeliv? Og har Det Konservative Folkeparti fuldstændigt forladt alle dyder om respekt for ret og menneskeliv?

Har vi en regering, der vil føre valgkamp på den menneskeforagt, som justitsministeren udviser?

Er justitsministeren regeringens og Det Konservative Folkepartis svar på religiøse hadprædikanter?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Siden borgerkrigen i Syrien brød ud i 2012, er mindst 125 danske personer rejst til konfliktområderne.

I 2012 og 2013 var trafikken af syrienfarere nærmest i eksplosiv stigning, men antallet af rejsende er ifølge PET faldende. Til gengæld bliver de udrejste længere tid i konfliktzonen, de er yngre og tilslutter sig nu i overvejende grad Islamisk Stat, IS, hvor de førhen især rejste til al-Qaeda-relaterede grupper.

PET vurderer, at syrienfarerne – der i øvrigt også drager til Irak – udgør den væsentligste faktor i terrortrusselsbilledet i Danmark.

Redaktionen anbefaler
Mere
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}