Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Støjberg ydmyger statsministeren

Nu må statsministeren vise, at han er statsminister og et mandfolk.

For rullende tv-kamera så vi alle, at statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig udtalte sig meget afslappet om den situation, at borgmestre ville nægte at kræve håndtryk af statsborgeransøgere. »Så finder vi på noget andet«, sagde statsministeren meget afslappet. En fornuftig opblødning.

Men nu viser det sig, at statsministeren slet ikke er herre i eget hus. Det er slet ikke statsministeren, der bestemmer i regeringen. Det gør Støjberg, der nu har svaret Folketinget, at hun vil tvinge borgmestrene til at give hånd.

Hvis de nægter at give hånd, skal de betale tvangsbøder.

En eller anden tilsynsmyndighed skal kunne udstede disse tvangsbøger.

Og hvad så, Støjberg, når borgmesteren stadig nægter og i øvrigt ikke vil betale? Skal borgmesteren så i fængsel?

Og hvad så, når tilsynsmyndigheden nægter at udstede tvangsbøder, fordi det er for vanvittigt? Hvad så, Støjberg? Skal der så være en tredje myndighed, der skal udstede tvangsbøder over for genstridige tilsynsmyndigheder?

Og hvad så, Støjberg, hvis alle disse borgmestre og tilsynsmyndigheder og tilsynsmyndighedernes vogtere alle nægter noget så vanvittigt, som at gennemtvinge håndtryk ved tvangsbøder?

Skal de så alle ind i Hotel Gitterly og sidde bøderne af? Og hvad så, Støjberg, når de stadig ikke vil give hånd?

Det virker som om, regeringen bor i et juridisk galehus, hvor magt og religiøs fanatisme har fortrængt ret og frihed og frisind.

Det virker som om, regeringen forsøger at efterligne de værste islamister. For det er netop den opførsel, man kender fra islamistiske stater. Lov er religion, og religion er lov. Omgangsformer håndhæves ved magtudøvelse.

Håndtrykket er blevet regulær lovreligion for regeringen. Ren totalitarisme. Og det stopper jo ikke her. Forslaget er udtryk for et opgør med Danmark som frit land.

Er det virkelig denne magtbryde, der er så udansk, der bliver regeringens valggrundlag?






Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Birthe Rønn Hornbech, (f. 1943), cand.jur., forfatter og samfundsdebattør. Tidl. vicepolitimester, MF og minister (V).
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
22.02.19, 16:32
Når justitsministeren ikke er villig til at beskytte befolkningen, så burde han gå. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.02.19, 14:00
Partiet mener tilsyneladende, at Danmark er et stykke hvidt papir, en blank tavle, et hotel, som alle kan tjekke ud og ind på. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her