Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Åh, Simon Emil Ammitzbøll. Jeg tænker alt for meget på ham

… og får næsten ondt i maven af det.

Gennem mere end et år har jeg været i et udredningsforløb på Rigshospitalet. Årsagen er underordnet, men jeg kan afsløre, at det gav mig en vis portion angst, mangen en søvnløs nat og et behov for løbende kontakt med hospitalsvæsnet. Det viste sig da alt kom til alt – og trods det, at jeg var under kniven et par gange – at jeg ikke var alvorligt syg, og i sidste uge blev mit forløb afsluttet. Så nu sidder jeg så her. Med en kold øl i aftensolen på min altan og med tanker om to mennesker: Den fantastiske læge, jeg blev tildelt på ”Riget” og, strangely so, Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg tænker på min læge, fordi hun var en perfekt kombination af skrap, myndig, professionel og nærværende.  Hun havde sit engagement og humør intakt og var, hvad man ville kalde en ildsjæl i lyset af, at hun befinder sig i et offentligt hospitalsvæsen, der er i knæ. Da vores ”afskeds-konsultation” lakkede mod enden, kiggede hun mig i øjnene og sagde noget, jeg sent vil glemme: ”Vi slipper dig nu. Er du okay med det?” Jeg svarede, at det var jeg og blev rørt. For hun kunne ikke have givet mig en bedre behandling. Ikke alene havde hun hver gang, vi mødtes, taget sig tid til at lytte og svare på mine sikkert alt for mange alt for bekymrede spørgsmål. Hun havde også det varme menneskelige overskud, som jeg hører, at stadig flere patienter savner at få, men som stadig flere offentligt hospitalsansatte savner at kunne give, fordi de styrter rundt og er topstressede. 

Det sidste er afgørende at huske. For guderne skal vide, at selvom jeg på min vej gennem de offentlige hospitaler også blev mødt med smil og overskud af andre læger og sygeplejersker, oplevede jeg i endnu højere grad ansatte, der havde mistet begge dele. Som stod og skændtes på gangene om natten om, hvem der havde mest travlt. Som gav kontra-beskeder til patienterne. Som mistede overblik over, hvor meget smertestillende de havde givet og til hvem. Og som tog blodprøver på de forkerte. Personligt var jeg også ude for, at en læge gav besked om, at de under min første operation havde fjernet min blindtarm, selvom de ikke havde, og noget helt tredje viste sig at være galt. 

Lægen og hans kolleger var afsindig dygtige og gjorde deres allerbedste. Men presset, de var under, førte til forvirring, og det forekommer mig et under, at de ikke for længst er hoppet fuld tid over i det private, hvor fremtiden synes lysere. De er der jo for pokker ikke længere på grund af men på trods af systemet: På trods af arbejdsforholdene og lønnen. På trods af flere patienter, mere stress og mindre tid til samtale. Hvilket bringer mig til, hvorfor jeg også tænker meget på Simon Emil Ammitzbøll: Forleden blev han interviewet af TV2 News om den nye økonomiaftale med KL. Her understregede ministeren, at regeringen vil have endnu mere PRIVAT velfærd i fremtiden. Privat velfærd?! Smag lige på det. Det jo ikke andet end New Public Management-ord for ”død over den fælles velfærd” og fortsat liv i regeringens urimelige krav til bl.a. hospitalerne om både at svinge spareskalpellen og skabe produktivitetsstigninger på to procent pr år. Det giver mig næsten ondt i maven (igen).

Derfor vil jeg skynde mig at sende min læge og hendes afdeling en buket blomster. Som tak for god behandling. Og som et mikroskopisk bidrag til, at de bevarer overskuddet til at blive. Blive i det offentlige, hvor alle, uanset formue, kun skal tage sygesikringskortet op af pungen, når helbredsuheldet er ude.

Min øl er tom nu, og jeg er fuld af lykke over, at min ”private tilstand” i denne omgang var en slags falsk alarm. Men åh, hvor Simon Emil Ammitzbøll og hans ”private velfærd” får mine klokker til at ringe.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig, det sidste vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere
Af Rune Lund
17.01.19, 13:28
Der er mere centralisering, privatisering og ulighed i sundhed på vej, hvis regeringen kommer igennem med sin reform. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.19, 09:37
En befrielse, at akademikere kan skrive så gennemført fornuftigt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.01.19, 20:12
Tag nu øjnene væk fra jeres kommunale computerskærm, og hør på hvad manden siger til jer. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
16.01.19, 18:09
Vi skylder de 8 døde og deres pårørende at lære af ulykken på Storebæltsbroen d. 2. Januar 2019 Læs mere
Af Anders Vistisen
16.01.19, 16:19
EU understøtter - Ifølge den tyske kansler Angela Merkel - illegal migration. Hun og EU står med et forklaringsproblem. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her