*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er du i tvivl torsdag? Så lyt til Rasmus

Jeg stemmer ja torsdag. Ikke fordi politikerne trygler eller truer mig til det, men fordi Rasmus ønsker det

Som SF’er kunne jeg torsdag vælge at følge mit parti blindt og stemme ja til ændringen af retsforbeholdet. Men så enkelt føler jeg ikke, at det er. De verbale knytnæveslag, som partierne har ladet regne ned over hinanden og vælgerne de seneste uger, har næsten fået mig til at vende den ellers vigtige afstemning ryggen. Som den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth og den politiske analytiker Jon Kiellberg siger, er flere af ja-partierne kammet over og har ”ramt fuldstændig skævt” med deres negative kampagnedagsorden og insinuationer om, at vi nærmest hjælper kriminelle og ”begejstrer børnelokkere”, hvis vi stemmer nej. ”Det bliver ekstremt forsimplet, og danskerne bliver i bund og grund ikke det mindste klogere på, hvad de egentlig skal stemme om”. Netop. 

Når jeg spørger mine nærmeste, hvad de stemmer torsdag, fornemmer jeg den samme tvivl og trods, som jeg selv har haft. Tvivl, fordi det er umuligt for dem at gennemskue, hvad afstemningen torsdag helt præcis går ud på. Og trods, fordi politikerne lover bål, brand og barnegråd, hvis de ikke stemmer ”rigtigt”.

Men nej-partierne har heller ikke været hæderlige. Tværtimod. 

Mistillid og mavereaktioner

Dansk Folkeparti har ført en veritabel skræmmekampagne med deres såen tvivl om, hvorvidt den 23 år gamle politiske aftale om forbeholdene nu også holder, eller om vi hiver EU’s ”mørke monster” af en fælles asyl- og udlændingepolitik med ind ad bagdøren, hvis vi stemmer ja. Aftalen blev ellers indgået af hele fem partier (V, S, Rad., SF og Kons.) og er noget af det mest bundsolide, Christiansborg har præsteret. Eller som Bertel Haarder skriver på sin facebook: ”Det er jo en politisk aftale om, at forbeholdene ikke kan hæves uden en folkeafstemning. Den har været holdt nu i 23 år, og ingen har på noget tidspunkt så meget som tænkt på at bryde den … Det ærgrer mig, at særligt Dansk Folkeparti … forsøger at så mistillid til det”. Det ærgrer også mig. Men vælgernes frygt er som bekendt et virksomt værktøj, især når tidsånden vil det.” Og tidsånden – med EU’s gældstragedier, flygtningepres og terrortrusler – vil det. Det samme vil politikerleden:

Meningsmålingerne viser, at mistilliden til politikerne er alarmerende høj her op til afstemningen: 74 pct. af dem, der vil stemme nej, mangler tillid til politikerne. Ifølge professor i statskundskab, Kasper Møller Hansen, er vi nemlig “i en situation, hvor vi skubber indholdet til side og stemmer ud fra en mavereaktion eller en trodsreaktion.” Ja. Og øv. For der er gode og reelle argumenter, der taler for, at vi skal have en ændring af retsforbeholdet – argumenter, der kommer fra NGO’erne og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationerne. At politikerne ælter samme argumenter til propagandamudder, de kan smide efter hinanden og de vælgere, de frygter stemmer ”forkert”, gør dem ikke dårligere. Men det gør dem næsten umulige at tage til sig. Derfor håber jeg, at tvivlerne vil ’tune væk’ fra politikerne og ind på folk som … ja, som Rasmus.

Rasmus Modsat

Rasmus er en af mine bekendte. Han er også direktør for organisationen Børns Vilkår, der blev stiftet af bl.a. Tine Bryld tilbage i 1977 for at hjælpe børn, der er i vanskeligheder eller udsættes for seksuelle overgreb. Rasmus og Børns Vilkår har forud for afstemningen på torsdag publiceret en video, hvor de anbefaler danskerne at stemme ja til tilvalgsordningen. Den kommer her:

Det er ret sjældent, at Børns Vilkår markerer sig så direkte i en afstemning, og det har vakt undren. Men som Rasmus siger: ”Vi blander os, fordi et ’ja’ er vigtig for børnene. Det er vores pligt at tale deres sag – også i de tilfælde, hvor vi risikerer kritik fra borgere, der er uenige med os. Nogle af de retsakter, der ligger i tilvalgsordningen, kan stille børn bedre, end de står i dag. Længere er den ikke”. Og nej, længere er den derfor heller ikke for mig. 

Rasmus og Børns Vilkår siger, ligesom ja-partierne, at det kan få konsekvenser for indsatsen mod seksuelle overgreb mod børn og distribution af børneporno på tværs af grænser, hvis vi forlader Europol-samarbejdet, eller skaber årelang usikkerhed om Danmarks stilling i det. 

Men hvad Rasmus gør modsat af politikere er, at han fremfører sine argumenter med respekt for vælgerne. Han siger, at vi hjælper børnene, hvis vi stemmer ja. Ikke at vi hjælper børnelokkerne, hvis vi stemmer nej. Samme soberhed udviser de andre organisationer, der anbefaler et ja: Børns Vilkår er sammen med Red Barnet, Børnerådet, BØRNEfonden og Politiforbundet blandt de 24 organisationer i landet, der af forskellige grunde står sammen om en ændring af retsforbeholdet. Og godt det samme. For de ved, hvad de taler om. Flertallet af dem er hverken for eller imod EU. De er heller ikke for eller imod venstre eller højre, dig eller mig. De er for deres sag. Derfor lytter jeg til dem.

Jeg vil ikke tvinges, tales ned til eller trues til at stemme ja. Jeg vil stemme ja, fordi Rasmus og hans kollegaer ønsker det. Havde Rasmus anbefalet et nej til folkeafstemningen på torsdag, ville jeg have rettet mig efter det. Men han anbefaler et ja.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet og er til daglig engageret i SF, hvor hun har været en del af landsledelsen og stedfortrædende medlem af Folketinget. Annika Smith er en del af Københavns Borgerrepræsentation fra 1. januar 2018. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her