<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den borgerlige omsorg for de psykisk udsatte under coronaen er velkommen. Men den klinger hult

Venstre og LA har haft chancen for at genoprette psykiatrien i årevis – og har ikke grebet den.



I denne uge genåbner meget af Danmark. Argumenterne for det har været gode. Men ét har klinget hult, nemlig at der skulle genåbnes hurtigere for at forhindre en yderligere stigning i den psykiske mistrivsel. Det er selvfølgelig sandt og i den grad sørgeligt, at nedlukningen har fået antallet af unge med depression og angst til at eksplodere. Men argumentet blev brugt af politikere som Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Liberal Alliances Henrik Dahl.

Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om de borgerlige herrer har udviklet en pludselig og hidtil uset høj grad af omsorg for de psykisk syge, eller om de brugte dem som en ”kærkommen” anledning til at fremme deres og erhvervslivets dagsorden om, at Danmark skulle genåbnes endnu mere.

Men jeg ved, at deres forargelse på de psykisk udsattes vegne klingede hult: Ellemann-Jensen og Dahl, som hele Christiansborg, er jo klar over, at den offentlige psykiatri er amputeret økonomisk, ressource- og personalemæssigt efter at være blevet politisk underprioriteret i årtier.

Og det var derfor også under lavmålet, da de udtalte, at regeringen med sin forsigtigere genåbningsplan forholdt sig ”passivt” til stigningen i antallet af psykisk sårbare unge og ”undervurderede” den risiko for psykisk mistrivsel, der var forbundet med en fortsat nedlukning. Hvor handlekraftige har de selv været på psykisk syge danskeres vegne før coronakrisen?

Jeg spørger, fordi jeg både som socialpolitiker og en blandt tusindvis af pårørende oplever, hvordan den underfinansierede social- og behandlingspsykiatri forringer de syges chancer for helbredelse.

Min far fik et ”nervesammenbrud” for 24 år siden, og på grund af en behandling, der kun kan betegnes som langsom, utilstrækkelig og usammenhængende, kom han sig ikke, tværtimod. Han er i dag svært psykisk syg og holdes i live ved hjælp af høje doser beroligende medicin.

Og gennem årene, mens min mor har råbt på hjælp fra systemet, ja, så har systemet, den offentlige psykiatri, skreget på penge og ressourcer fra Christiansborg – og er blevet overhørt. I katastrofal grad: Vi er i dag ikke i nærheden af at have en offentlig psykiatri, der kan tackle det boom i depression og angst, der følger af coronaen.

Hvor var omsorgen og ”risikovurderingen” fra borgerlig side, da den blev ”effektiviseret” ind til benet, og pengene i stedet blev investeret i de privathospitaler, som de unge nu ikke har råd til at benytte?

Det kunne Venstre og LA have spurgt sig selv om, før de pudsede glorien og arrogant pegede fingre ad den ”passive” regering. De har som alle andre partier haft chancen i årevis for at styrke og krisesikre psykiatrien, men har ikke grebet den. Og nu ligger de psykisk syge, som de og andre folketingspolitikere har redt – presset sammen i for få senge på stuer med for lidt personale.

Heldigvis har finanslovspartierne – altså Venstre og Liberal Alliance undtaget – besluttet at tilføre psykiatrien 600 mio. kr. årligt fremover, hvilket er fantastisk.

Pengene lander for sent til at komme min far til gode. Men jeg tager som socialpolitiker og pårørende, hvad jeg kan få. Det gælder også Ellemann-Jensen og Dahls nyfundne omsorg på de psykisk syges vegne. For hul eller ”hel” – så håber jeg, at den holder – også efter genåbningen og denne psykiske coronatorturs tid.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere