<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Newspeak skjuler sandheden for borgerne

Vi har brug for et retorisk paradigmeskifte i dansk politik.

I disse dage er vi i Københavns Kommune i færd med at forhandle budget. Det kan som kommunalpolitiker være en frustrerende proces. Ikke, fordi vi skal læse os igennem bunker af forslag fra administrationen til, hvor der kan bruges eller spares penge.

Nej, det frustrerende ligger i, at forslagene er så propfulde af newspeak, at vi knap kan gennemskue de konsekvenser, vores beslutninger har for de borgere, der har sat os til at styre byen på deres vegne.

Jeg ved fra kolleger, at det samme gør sig gældende i andre kommuner, og at det udgør et alvorligt problem.

Jeg er eksempelvis socialordfører og skal finde steder, hvor man på socialområdet kan spare. Og jeg har brug for at have lys i lokalet, før jeg kan beslutte, hvor den mindst ringe besparelse ligger.

Forslagene er så propfulde af newspeak, at vi knap kan gennemskue de konsekvenser, vores beslutninger har for de borgere, der har sat os til at styre byen på deres vegne.

Problemet er bare, at ”kontakten” er svær at finde i det budgetmateriale, jeg præsenteres for:

Bag ord som ”effektivisering” eller ”omstrukturering” ligger nemlig ofte fyringer af f.eks. socialpædagoger på bosteder. Bag ”omstilling” ligger begrænsninger i hjælpen til borgere med handicap. Bag ”sammenlægning” eller ”modernisering” ligger lukninger af samværstilbud for psykisk syge og eksalkoholikere. Bag ”omprioritering” ligger en begrænsning i boligrådgivningen på et hjemløseherberg. Bag ord som ”fokusering”, ”tilpasning” eller ”optimering” ligger skrappere kriterier for hjælp til børn, der lever i problemramte familier.

Og selvom det altid er en politikers pligt at investere skattekronerne optimalt, så skylder vi borgene at sige det uden omsvøb, når fyringer af socialpædagoger f.eks ikke er udtryk for en ”effektivisering”, men en dårligere trivsel for handicappede.

Eller når lukning af bostedet ikke er udtryk for ”modernisering”, men slet og ret mindre hjælp til at komme ud af hjemløshed. Eller når begrænsning af tilbud til udsatte børn ikke er udtryk for ”fokusering”, men bare flere sammenbrudte familier.

De positive omskrivninger kan især som nyvalgt politiker være svære at gennemskue. Og det er noget møg for demokratiet som helhed. Mange politikere lader nemlig newspeak spilde over i deres dialog med borgerne, når de skal stå på mål for deres spare-beslutninger. Det skaber mistillid.

Vi risikerer, som sociologen Rasmus Willig siger, en »forarmelse af den demokratiske kultur«, når vi som system anvender »ord og sætninger, der på forskellig vis afvæbner, parkerer eller neutraliserer kritik« (Willig, ”Afvæbnet kritik”, 2016).

Og det er jo det, newspeak i sidste ende er til for: at beskytte magthaverne mod kritikken – hvilket nærer politikerleden.

Politikere og den administrative ledelse i landets kommuner må derfor tage fælles ansvar og skabe et retorisk paradigmeskifte. Jeg starter selv (som en SF-kollega på Frederiksberg Rådhus har gjort) med at stille et forslag i Borgerrepræsentationen om, at vi fremover, når der i forbindelse med budgetforhandlinger lægges op til at skære i kernevelfærden, udtrykker os tydeligt, kalder en spade for en spade, en besparelse for en besparelse og en serviceforringelse for, hvad den er.

Og jeg håber, at andre kommuner – også gerne Christiansborg – følger trop. Vi skal vise borgerne den respekt i det mindste at sige sandheden og se dem i øjnene, mens vi gør det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
10.04.21, 09:08
Når børn får lov at tage beslutninger, som ud fra deres modenhedsmæssige perspektiv er uoverkommelige, skader man dem mere, end man gavner. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
10.04.21, 08:00
De små poder i klasselokalerne bliver afgørende for, hvad vi vil med vores samfund og demokrati Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.04.21, 12:00
Jeg har fået en invitation til vaccination – men jeg ved ikke til hvilken vaccine, og det er med til at gøre mig utryg. Læs mere
Af Annika Smith
08.04.21, 16:30
Det bør mane til selvransagelse, at mange danskere mener, at dele af medierne svigter i coronadækningen. Læs mere
Af Henrik Dahl
08.04.21, 10:00
Regeringens forslag om en udvidelse af racismeparagraffen er en direkte trussel mod ytringsfriheden. Læs mere
Af Uffe Elbæk
08.04.21, 00:00
Der er intet belæg for påstanden om, at forskningskvaliteten og forskningsfriheden i Danmark er under pres eller for den sags skyld i frit fald. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.04.21, 19:13
Det hele handler om fordeling af goderne. I dette økonomiske system bliver en lille gruppes interesser plejet, og vi andre bliver spist af med almisser. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 11:16
Der er systemskifte på vej i Grønland efter et valg, hvor IA formodentlig slås sig sammen med Naleraq om en ny regering. Læs mere
Af Henrik Dahl
07.04.21, 11:00
Det er virkelig et pillearbejde at grave sig ned i den sproglige manipulation og de retoriske strategier, der anvendes for at præsentere den såkaldte normkritik som banal og ukontroversiel orientering til børn og unge om, hvordan verden er indrettet. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 09:44
Tendensen til, at medierne opfinde modsætningsforhold mellem Grønland og Danmark har ikke været kønt. Læs mere