Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Han kaldte færingerne barbarer - med munden fuld af frikadelle

Jeg hører ofte danskere sige, at det er forkert af færinger at dræbe grindehvaler, fordi de er intelligente og sociale dyr. Men hvad må grise så ikke tænke, som oftest står presset sammen på gigantiske farme?

Jeg kommer oprindeligt fra Færøerne og bliver for tiden kontaktet af flere, der vil høre noget om øerne. For Færøerne er som bekendt et af de lande, man her i coronatiden kan rejse til på ferie som dansker, og jeg kan varmt anbefale en tur derop. Færøerne er af National Geographic kåret som verdens bedste ødestination og det med god grund: Den historiske arkitektur er unik og velbevaret. Og at vandre i de færøske fjelde kan føles, som gik man på sin egen mennesketomme, smukke og uspolerede planet med fugle og får som eneste selskab.

Man er omgivet af himmel og hav til alle sider og har et konstant skiftende vejr, der får en til at føle sig lille på den sunde måde. Færingerne besidder desuden en stærk sproglig og kulturel identitet og er et hjertevarmt folk – humoristisk, intelligent og gæstfrit.

Tager man derop, skal man imidlertid være forberedt på én ting: Færinger fanger og spiser grindehvaler. Det ved de fleste sikkert. Men at se en fangst i virkeligheden kan give lidt af et chok. Det kan se voldsomt ud, når de store dyr inddrives, pisker løs med halerne og farver vandet neonrødt af blod. Og det sker ikke sjældent, at turister, deriblandt danskere, fortørnes over det i en sådan grad, at de protesterer og demonstrerer mod fangsten efterfølgende.

Jeg forstår godt reaktionen. For mange udefrakommende synes, at grindehvaler er nuttede og eksotiske. Og det at slå dyr ihjel ”for åbne gardiner” er immervæk en sjældenhed i Danmark. Før man dog går helt kold på færingerne, vil jeg opfordre til, at man sætter sig ind i forholdene omkring fangsten.

Jeg vil også opfordre til, at man ser indad og minder sig selv om de køddyr eller såkaldte ”produktionsdyr”, som man selv sætter tænderne i hjemme i Danmark, hvis man hører til blandt flertallet. Eksempelvis sad jeg til en fest engang over for en fyr, der hørte, at jeg kom fra Færøerne.

Han kaldte straks færingerne for barbarer på grund af grindefangsten – imens han havde munden fuld af frikadelle. Og det forekom mig bizart. Jeg har nemlig et par gange besøgt både et svineslagteri og et kyllingeslagteri og har fundet det væsentligt mere forfærdende end de grindefangster, jeg har set på Færøerne.

Fordi grindehvalerne udgør en vild og ”ukontrollerbar” kødressource, går færingerne op i, at fangsten er bæredygtig. At tale om bæredygtighed i den konventionelle kødindustri i Danmark giver til gengæld ikke rigtig mening for mig, i og med at dyrene er blevet reduceret til en ”kontrollerbar” ressource, som man skruer mere og mere op for med det ene formål at producere mere mælk og kød. At slagtningen af svin, kvæg og kyllinger foregår bag lukkede døre, afføder samtidig en bekvem mulighed hos forbrugeren for at ignorere, hvor kødet, som han/hun spiser, kommer fra.

Det minder mig om et paradoks, jeg oplevede, da jeg for en del år siden boede i New York. En dag flød medierne over af ”heartbreaking” news om en ko, der var sluppet ud af en kvægtransport på vej mod slagteriet. Koen løb for livet gennem New Yorks gader. Og i byen, der ellers har burgerbarer på næsten hvert et gadehjørne, begyndte indbyggerne at heppe vildt på, at koen ville undslippe slagtedøden.

Den endte da også med at blive købt af et nærliggende dyreshelter, der lod den leve lykkeligt på en grøn eng efterfølgende. Ikke overraskende fik dens mere ”usynlige” venner i kvægtransporten ikke samme rare skæbne.

Helt så bekvemt står det ikke til på Færøerne. Da jeg boede deroppe som barn, så jeg og mine venner på grindefangsten inde fra land med lige dele gru og nysgerrighed. Hvalerne blev efter aflivningen trukket op på land, parteret og fordelt blandt bygdens familier og lå så med jævne mellemrum på ens tallerken som spæk, bøf eller i tørrede skiver i månederne efter. Og selv om fangsten dengang som nu er kilde til dyb kontrovers, er én ting sikkert: Vi var aldrig i tvivl om, hvor kødet fra hvalerne, fårene eller fiskene, som vi spiste, kom fra. Vi var heller aldrig i tvivl om, at de – dyrene – havde haft et godt liv, inden de endte på vores tallerkener.

Anderledes oplevede jeg det, da jeg flyttede med mine forældre tilbage til Danmark. Her lå alt kød i firkantede, lyserøde pakker i supermarkedernes kølediske. Der var ingen spor af det ”blodbad”, der lå forud. Og ingen information om det liv, dyrene havde levet, på nær hvis kødet stammede fra økologiske eller ”fritgående” landbrug. Den folkelige medfølelse over dyrenes levevilkår og slagtning var også til at overse. Det er den stadig. Havde slagtningen foregået på Amager Fælled, ville det nok se anderledes ud.

Jeg har ofte hørt danskere sige, at det er forkert af færinger at dræbe grindehvaler, fordi de er intelligente og sociale dyr. Men hvad må grise så ikke tænke, som oftest står presset sammen på gigantiske farme i Danmark uden chance for at løbe rundt udenfor sammen med familien som en rigtig gris? En gris vurderes jo at være det fjerdemest intelligente dyr (efter chimpansen, delfinen og ravnen). Og jeg ved, at de er meget socialt bevidste.

Som barn på landet i Danmark havde jeg nemlig forskellige kæledyr, deriblandt en lille gris. Cirkeline, som grisen hed, var yderst selskabelig, markant klogere og mere velopdragen end vores hund. Og hun udtrykte flere nuancer af humør og følelser end den. Når jeg kom hjem fra skole, gik jeg ofte ind til hende og delte den mad, chokolade, cola eller kiks, jeg havde, med hende. Og Cirkeline gjorde altid to ”siddepladser” klar til os i form af halmbunker, som hun skubbede sammen med trynen. Så sad vi der i hver vores hjørne og ”snakkede” om løst og fast.

Cirkeline var også ret selektiv med hensyn til hvilke personer, hun kunne lide og ikke lide. Det gav hun udtryk for ved henholdsvis at ”smile” og logre med halen eller ved at snerre eller hvine. Mine år med Cirkeline afholdt mig imidlertid ikke fra at spise frikadeller dengang, ligesom mine år i grindefangstens land ikke havde afholdt mig fra at spise spæk. Men de fik mig til at tænke over, hvilket liv grindehvalerne havde levet, inden de blev slagtet, kontra det liv, de fleste grise i Danmark levede. Og så undrede jeg mig igen over, hvorfor danskerne havde så travlt med at løfte pegefingeren over for færingerne.

Jeg er klar over, at mine sammenligninger mellem færingernes og danskernes måder at skaffe sig kød på tenderer ”whataboutism”. Og jeg prøver ikke at forsvare eventuelle problemer, der nogle gange kan opstå ved grindefangsten, med, at det står værre til herhjemme – eller omvendt. Berettiget kritik, om den så rettes mod færinger, danskere eller andre folkeslag, kan og bør altid medføre forbedringer ved vores måde at behandle og aflive dyr på.

Hvad jeg imidlertid prøver at sige med alt dette, er, at jeg håber, at man vil besinde sig – og som kødspiser reflektere lidt – hvis man tager til Færøerne som turist og pludselig befinder sig tæt på en grindefangst. Færøerne er andet - og så meget mere end det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere