<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære medier, stop Corona-hysteriet

Det er ikke i orden at lukrere på danskernes frygt

”Antal døde og smittede af dødelig virus stiger støt”

”Sådan skal danskerne forholde sig til dødelig virus”

”Endnu en smittet med dødelig virus i USA”

”Dødelig virus er kommet til Frankrig”

Det gør mig sgu ærgerlig, når jeg læser sådanne overskrifter om Corona-virussen, som Ekstra Bladet har præsenteret de seneste dage – alle som ”breaking news” med gul bjælke. Læser man kun Ekstra Bladet, vil man hurtigt blive overbevist om, at vi som folk og land er på randen af udslettelse – hvilket jo på så mange måder er forkert og problematisk at signalere. For i takt med, at overskrifterne er smidt på eb.dk, har vores regering opfordret alle til at holde sig til fakta. Eksperterne har bedt os om at oppe os på hygiejnefronten, men har ellers også bedt os tage det roligt. Og overlæge på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, understreger, at Covid-19 bedst kan sammenlignes med ”en sæsoninfluenza i den tunge ende af skalaen” og at dødeligheden blandt inficerede på verdensplan ”måske mere er i promillestørrelsen end i procenter”. Verdenssundhedsorganisationen deler samme vurdering og skønner, at dødeligheden pt. ligger mellem 0,3 - 1 procent. 

I en tid med adgang til en milliard forskellige bud online på smitte-scenarier for virussen, har de danske etablerede medier efter min mening en fornem opgave i og et helt særligt ansvar for at bringe os sandhed og fakta. Fakta som dem Tyra Grove Krause kommer med. I Ekstra Bladets egen beskrivelse af sig selv, skriver de da også, at ”vi viser læseren virkeligheden, som den er”. Så hvorfor de i deres overskrifter blæser på både proportionerne, procenterne og promillerne, begriber jeg ikke. Jeg kan ikke forstå det som andet end et forsøg på at lukrere på danskernes frygt. For faktum er jo, at virussen slår nogle ihjel. Og indsætter man ordet ”dødelig” i så godt som alle overskrifter og skruer truslen op på max, så kan man jo være sikker på at få panikken til at rulle, salgstallet til at stige og antallet af click til at eksplodere. Det er imidlertid ikke spor i orden at lukrere på danskernes frygt, når man hører til blandt landets største aviser. Og selvom jeg forstår, hvorfor mediedækningen er så massiv al den stund, at der er tale om en ny virus, er der som bekendt set fra en sundhedsfaglig vinkel ikke grund til så stor bekymring, som medierne antyder. Eller mere end antyder: For det er ikke kun Ekstra Bladet, der går coronamok. Jyllands-Posten er allerede af P1 blevet beskyldt for at have blæst en overskrift om smittefaren ud af proportioner. BT har haft historien "Prinsesse Marie testet for farlig sygdom" (de refererede til Corona, men fandt senere ud af, at der var tale om Ebola). Og TV2 News har omtalt virussen som en ”dræber” og bragte især i starten af Corona-udbruddet i Kina og Italien talrige beretninger fra udsendte korrespondenter og lettere panikslagne kinesere på gaden. Vurderinger fra eksperter, var de imidlertid uendeligt langsomme om at indhente, hvilket efterlod en med flere spørgsmål end svar som seer.

Jeg har eller stor respekt for de danske mediers lødige og, fornemmer man, altid velresearchede nyhedsdækning. Det gælder også Ekstra Bladets. Skubber man det lidt lumre lag ”underholdning” til side, finder man talrige eksempler på eminent graver-journalistik. Og man kan kun elske, at de revser pamperne og står på den lille mands side i hans uendelige "kamp mod systemet". At de agerer vagthund og holder sådan nogle som mig, politikerne, i ørerne, er jeg også mere taknemmelig for, end de aner. De er dygtige. Men det er også derfor, de skuffer mig med deres overskrifter. For godt nok er der ikke tale om ”fake news”, når man i sine overskrifter konsekvent kalder Corona-virussen for ”dødelig”. Men der er – hvis eksperternes vurderinger af virussen ellers står til troende – tale om ”forvrængede news”. Og forvrængede news gør ikke frygten og forvirringen derude et hak bedre, tværtimod.

En del danskere er jo lige nu nervøse, hamstrer sprit og masker og skovler informationer ind om, hvordan de skal forholde sig. Overfor dem – læserne, seerne og lytterne – har medierne et ansvar. Et ansvar for at holde en velproportioneret og retvisende journalistisk linje, der ligger i tråd med budskaberne fra landets sundhedsfaglige ekspertise. Og ja, et ansvar for at vise virkeligheden, som den er. Politisk kommentator Noa Redington har på et tidpunkt sagt, at medierne ”har en magt i deres egen ret. Magten til at forme vores oplevelse af verden”. Og som Ekstra Bladet selv siger: Det ”forpligter” at være Danmarks største kommercielle nyhedsmedie. Nemlig. Især nu.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Rune Lund
05.12.20, 00:33
- bilaftale mangler ambitioner Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
04.12.20, 21:13
Når systemet giver mulighed for at sexmisbrugere kan udnytte børn og tilmed ikke giver hårde fængselsstraffe, når misbrug finder sted, må man stille spørgsmål ved, om samfundet tager vare på sine svageste. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.12.20, 16:41
Intet er for langt til venstre for TV2’s journalist (og for så mange andre journalister) Læs mere
Af Alex Vanopslagh
04.12.20, 13:28
Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
04.12.20, 13:25
Konkurrence på velfærdsområdet er en god ting Læs mere
Af Christina Egelund
04.12.20, 13:08
Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere