<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danske unge skader, sulter og skærer i sig selv – og det er vores forbandede skyld

Vi må tage et opgør med konkurrencestaten og give de unge mere ro på

De river deres hår ud. Brænder sig selv med lightere. Slår og river sig selv. Skærer sig i armene. Hælder kogende vand ud over sig selv. Udvikler spiseforstyrrelser. Drikker store mængder alkohol eller sågar opløsningsmidler. Spiser piller. Eller begår selvmord.

Ovenstående er ikke beskrivelsen af en ny zombieserie på Netflix, men derimod virkelighed. En dansk virkelighed: En ny stikprøveundersøgelse blandt godt 1700 danske gymnasieelever viser nemlig, at hver tredje – HVER TREDJE! – elev har gjort eller gør fysisk skade på sig selv. Og andre undersøgelser viser, at mellem en femtedel og en tredjedel af alle unge på landsplan har erfaringer med selvskade. De unge påfører sig fysiske skader for at ”cope med” eller dulme følelser, som er for svære for dem at håndtere på anden vis. Det er følelser, der er så komplekse og tunge, at de kan medføre risiko for selvmord. Og selvom jeg er bekendt med selvskade som fænomen, må jeg indrømme, at jeg ikke anede, at det stod så grelt til med de unge, før DR forleden sendte dokumentaren ”Døde pigers dagbog”. I dokumentaren beretter tre piger om et hemmeligt og temmelig omfangsrigt Instagram-netværk, hvor unge ikke alene deler deres tanker, men også deres metoder til, hvordan man kan skade eller tage livet af sig. Det var så ubegribeligt og ubærligt at se og læse om. Vi taler jo ikke om individuelle undtagelser af børn, der mistrives. Vi taler om mange. Så mange, at de udgør et symptom på en samfundsudvikling så alarmerende, at den burde få Christiansborg og resten os samlet i fælles ransagelse af, hvordan vi som samfund kan have svigtet så fælt:

Stress og et alt for stort forventningspres er ifølge eksperterne årsagen til de mange unges selvskade. Vi taler om unge helt ned i 12-årsalderen, der skader og ”straffer” sig selv, fordi de føler, at de ikke passer ind eller er gode nok, som de er. Derfor kan der heller ikke være tvivl om, at det er os – os som voksne og samfund – der fejler. Børn gør jo, hvad de ser, at vi voksne gør. Og er der noget, vi gør, er det at efterleve konkurrencestatens ustoppelige krav om at yde mere, bedre, hurtigere og længere – og gøre det hele til perfektion. Det er som om, en forbandelse hviler på os. En forbandelse, der forplanter sig i vores børn og skaber et pres, der fylder. Fylder, der hvor tankerne om skolearbejdet og lysten til at lære skulle være. Fylder der, hvor følelsen af at slappe af i sit eget selskab skulle sidde. Og fylder der, hvor selvværdet og hele glæden ved livet skulle ligge.

Især fra politisk hold er der desuden en konstant frygt for, om vores børn og unge ”bliver til noget”. Og den frygt går ofte forud for en reel interesse for, hvor børnene og de unge er lige nu – hvad de tænker, tumler med og er bekymrede for. Og ikke mindst hvad de kan blive gladere af. Det har vi selvfølgelig som forældre en stor del af ansvaret for. Det er os – med os selv som bedste eksempel – der skal anspore vores børn og unge til at stræbe efter et godt liv frem for en flot titel og en fed løn.

Men Mette Frederiksen, landets og børnenes statsminister, har også et ansvar. Et GIGANTISK ansvar. SF og venstrefløjen har banet lidt at vejen for, at børnene og de unge kan få mere ro på med gennemtrumfningen af minimumsnormeringerne, opgøret med de nationale test i folkeskolen og fjernelsen af uddannelsesloftet. Vi har også bedt om en national handleplan mod selvskade. Men med den epidemi af angst, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord der raser blandt de unge nu, rækker de tiltag jo nærmest som en skrædder i helvede. Der skal mere til. Eller mindre kunne man sige: For vi lever jo i et af verdens rigeste og mest privilegerede lande materielt set. Og vi bør derfor også spørge os selv, om vi blindt skal fortsætte med at producere, forbruge og ”vækste” for vækstens skyld, eller om de unges selvskadende adfærd er udtryk for, at vi har nået en smertegrænse i menneskelig forstand. Børnene og de unge får det jo ikke nemmere af en skole- og uddannelsesdebat, der alene handler om måltal og testresultater, effektivitet, egnethed, adgangskrav og om at komme hurtigt “gennem systemet”, så de ikke bliver overhalet af en imaginær kineser. Den slags er utvivlsomt fornuftigt nok rent økonomisk. Men de unge lader jo ikke tårerne tørre, kniven ligge og sorgerne vige til fordel for bruttonationalproduktet, tværtimod.

Vil statsministeren virkelig børnene det bedste, må hun derfor træde i karakter og gå nye veje. Reformere og sågar revolutionere. Og skabe en trivselsstat, hvor børn kan være børn frem for fodsoldater i den konkurrencestat, som hendes tidligere partifælle Bjarne Corydon var tilhænger af og blå blok er frontkæmper for. Hun må også gå ud og fortælle de unge, at livet ikke er et kapløb. Og at det ikke er dem, der sakker bagud, men os, de voksne, der har mistet målet af syne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
25.11.20, 11:12
En blå regering havde ikke overlevet en skandale som denne i 48 timer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.11.20, 09:16
Regeringens utilgivelige, sundhedsfarlige svineri nær badesø Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.11.20, 16:09
Hvad man vidste i forvejen, er nu grundigt, videnskabeligt belyst Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.11.20, 10:57
Begravede mink i forrådnelse er allerede kommet op til overfladen Læs mere
Af Nauja Lynge
24.11.20, 10:04
Borgerne mister den grundlæggende tro på at loven overholdes, og at demokratiet altid skal være søjlen, der rager op over alt andet. Læs mere
Af Rune Lund
24.11.20, 09:30
- uambitiøst forslag til grøn skattereform fra regeringen Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.11.20, 13:17
De dræbte mink i massegravene kan være farlige for drikkevandskvaliteten og dermed for folkesundheden, Mette Frederiksen Læs mere
Af Mikael Jalving
22.11.20, 10:00
Islam har altid handlet om magt og autoritet i nutiden. Nu har sognepræsten i Skive skrevet en vejviser til Muhammed, der er værd at læse. Læs mere
Af Marie Høgh
21.11.20, 22:08
Med et nyt lovforslag om tvangsoversættelse af alle prædikener på andre sprog end dansk sætter regeringen uden at blinke åndsfriheden over styr. Ja ja – jeg ved godt, det har til formål at ramme islamister, men tror regeringen selv på, at den derved forhindrer terror, død og ødelæggelse og islamisering af Vesten? Næppe. Men intet skal gå under regeringens radar – heller ikke åndelige forhold. Hjerteforhold – som troen er. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.20, 21:53
Skal man være fanatisk? Nej! Skal man være realist i forhold til etnicitet? Lige så meget ja! Læs mere