Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En rummelig folkekirke? Min bare …

Kirkeminister Mette Bock skal tage et opgør med præster, der diskriminerer homoseksuelle – ikke forsvare dem.

Det var i juli 2017. Solen skinnede. Og jeg stod og fældede en glædeståre midt på gågaden i Tórshavn. Det var jeg ikke ene om: Hundredvis af mennesker omkring mig var lige så bevægede. Foran os på en scene stod nemlig en smuk dame, Jóhanna Sigurdardóttir, Islands første kvindelige statsminister og verdens første åbent homoseksuelle regeringsleder. Hun var inviteret til byen sammen med sin kone for at markere Færøernes ottende ”Pride” og første måned som en nation, hvor homoseksuelle par kan blive borgerligt viet. Og hendes ord om fremskridt – om at være på rette vej – trods modstand fra en kerne af religiøse politikere og præster, gjorde indtryk. At det var en homoseksuel (eks)regeringsperson fra Island og ikke en regeringsperson fra Danmark, som færingerne havde inviteret, var desuden sigende: Jeg bor i Danmark, men kommer oprindeligt fra Færøerne. Og jeg har lagt øre til mange danskere, der, ofte med rette, har kritiseret Færøernes behandling af homoseksuelle. Kritikken har næsten altid været fulgt af selvros over, at Danmark er bedre til at tolerere homoseksuelle end mine åbenbart ”oldnordiske” landsmænd. ”Vær ikke et uland”. ”Ret ind efter dansk lovgivning”. ”Følg det bedste (underforstået ”danske”) eksempel,” har jeg hørt flere sige på lettere nykolonialistisk facon. Og det har været svært at tage seriøst. For selvom jeg har delt deres bekymring over situationen på Færøerne, er Danmark ofte sakket bagud i forhold til andre lande, hvad angår ligestilling af homoseksuelle, tidligere også sammenlignet med Island. Det samme vidner den nuværende modstand mod homovielser om: 

Homoseksuelle i Danmark har jo siden 2012 haft juridisk ret til at blive gift i kirken. Men ifølge TV 2’s nylige rundspørge vil hver femte danske præst slet ikke vie homoseksuelle par. Og paragraf 7a i loven om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning tillader dem endda at smække kirkedøren i for homopar, der vil giftes. At præsterne lønnes af staten, og at vielsen i folkekirken er et borgerligt hverv, som kirken varetager på vegne af staten, gør kun sagen værre. Ifølge TV 2 har en homoseksuel kristen mand fra Viborg f.eks. fået hele 16 afslag fra forskellige præster på at blive gift med sin elskede. Ikke desto mindre legitimerer kirkeminister Mette Bock (LA) præsternes diskriminerende praksis med ord om, at ”Vi har en … meget rummelig folkekirke, hvor der skal være plads til forskellige standpunkter”. Tilsvarende ord bruger hun også om TV 2’s afsløringer af, at hver ottende mandlige præst er imod kvindelige præster: Det skal der også være plads til i den danske folkekirke, mener hun.

Plads? Rummelighed? Min bare … 

De positive ord dækker ikke over andet end frygt for at tage et opgør med den del af præstestanden, der hænger fast i fortiden og diskriminerer i religionens navn.

Efter sigende deltog en tredjedel af de adspurgte præster i TV 2’s rundspørge om homovielser. Det kan derfor samlet set være mindre – eller mere – end hver femte præst, der ikke vil udføre dem. Hvad hvis det var hver fjerde eller hver tredje? Hvor grænsen for den såkaldte rummelighed går for Mette Bock, vides ikke. Men for mig ligger den fast: Vi skal ikke tillade diskrimination i det offentlige, hverken på Færøerne eller i Danmark. Derfor bør LGBT’s bøn om at få fjernet paragraf 7a også blive hørt. Nu. Ellers er den religiøse del af Danmark jo ikke mindre oldnordisk end den religiøse del af Færøerne, der vender ryggen til Jóhanna Sigurdardóttir og hendes kone på en scene i Tórshavn en julidag i 2017. 

Jeg håber, at de danskere, jeg taler med om homorettigheder fremover, tager lige så skarp afstand som jeg fra hyklerisk politikersnak om ”plads” og ”rummelighed” i folkekirken, så længe lovgivningen sikrer det stik modsatte. Og jeg håber, de vil pege fingre ad Mette Bock, før de peger fingre ad mit barndomsland. Ingen af os er et uland. Og vi kan begge lære af det bedste eksempel.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.11.18, 16:12
Det er skræmmende, at nogen synes, en sygeplejerske er en landsforræder, fordi hun hjælper mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom og død. Men også det, at der er mennesker med dette forfærdelige menneskesyn i Danmark. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig, for at kinesisk mineprojekt kan omgås Unesco-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her