<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En rummelig folkekirke? Min bare …

Kirkeminister Mette Bock skal tage et opgør med præster, der diskriminerer homoseksuelle – ikke forsvare dem.

Det var i juli 2017. Solen skinnede. Og jeg stod og fældede en glædeståre midt på gågaden i Tórshavn. Det var jeg ikke ene om: Hundredvis af mennesker omkring mig var lige så bevægede. Foran os på en scene stod nemlig en smuk dame, Jóhanna Sigurdardóttir, Islands første kvindelige statsminister og verdens første åbent homoseksuelle regeringsleder. Hun var inviteret til byen sammen med sin kone for at markere Færøernes ottende ”Pride” og første måned som en nation, hvor homoseksuelle par kan blive borgerligt viet. Og hendes ord om fremskridt – om at være på rette vej – trods modstand fra en kerne af religiøse politikere og præster, gjorde indtryk. At det var en homoseksuel (eks)regeringsperson fra Island og ikke en regeringsperson fra Danmark, som færingerne havde inviteret, var desuden sigende: Jeg bor i Danmark, men kommer oprindeligt fra Færøerne. Og jeg har lagt øre til mange danskere, der, ofte med rette, har kritiseret Færøernes behandling af homoseksuelle. Kritikken har næsten altid været fulgt af selvros over, at Danmark er bedre til at tolerere homoseksuelle end mine åbenbart ”oldnordiske” landsmænd. ”Vær ikke et uland”. ”Ret ind efter dansk lovgivning”. ”Følg det bedste (underforstået ”danske”) eksempel,” har jeg hørt flere sige på lettere nykolonialistisk facon. Og det har været svært at tage seriøst. For selvom jeg har delt deres bekymring over situationen på Færøerne, er Danmark ofte sakket bagud i forhold til andre lande, hvad angår ligestilling af homoseksuelle, tidligere også sammenlignet med Island. Det samme vidner den nuværende modstand mod homovielser om: 

Homoseksuelle i Danmark har jo siden 2012 haft juridisk ret til at blive gift i kirken. Men ifølge TV 2’s nylige rundspørge vil hver femte danske præst slet ikke vie homoseksuelle par. Og paragraf 7a i loven om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning tillader dem endda at smække kirkedøren i for homopar, der vil giftes. At præsterne lønnes af staten, og at vielsen i folkekirken er et borgerligt hverv, som kirken varetager på vegne af staten, gør kun sagen værre. Ifølge TV 2 har en homoseksuel kristen mand fra Viborg f.eks. fået hele 16 afslag fra forskellige præster på at blive gift med sin elskede. Ikke desto mindre legitimerer kirkeminister Mette Bock (LA) præsternes diskriminerende praksis med ord om, at ”Vi har en … meget rummelig folkekirke, hvor der skal være plads til forskellige standpunkter”. Tilsvarende ord bruger hun også om TV 2’s afsløringer af, at hver ottende mandlige præst er imod kvindelige præster: Det skal der også være plads til i den danske folkekirke, mener hun.

Plads? Rummelighed? Min bare … 

De positive ord dækker ikke over andet end frygt for at tage et opgør med den del af præstestanden, der hænger fast i fortiden og diskriminerer i religionens navn.

Efter sigende deltog en tredjedel af de adspurgte præster i TV 2’s rundspørge om homovielser. Det kan derfor samlet set være mindre – eller mere – end hver femte præst, der ikke vil udføre dem. Hvad hvis det var hver fjerde eller hver tredje? Hvor grænsen for den såkaldte rummelighed går for Mette Bock, vides ikke. Men for mig ligger den fast: Vi skal ikke tillade diskrimination i det offentlige, hverken på Færøerne eller i Danmark. Derfor bør LGBT’s bøn om at få fjernet paragraf 7a også blive hørt. Nu. Ellers er den religiøse del af Danmark jo ikke mindre oldnordisk end den religiøse del af Færøerne, der vender ryggen til Jóhanna Sigurdardóttir og hendes kone på en scene i Tórshavn en julidag i 2017. 

Jeg håber, at de danskere, jeg taler med om homorettigheder fremover, tager lige så skarp afstand som jeg fra hyklerisk politikersnak om ”plads” og ”rummelighed” i folkekirken, så længe lovgivningen sikrer det stik modsatte. Og jeg håber, de vil pege fingre ad Mette Bock, før de peger fingre ad mit barndomsland. Ingen af os er et uland. Og vi kan begge lære af det bedste eksempel.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Annika Smith (f. 1976) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF). Hun er uddannet sociolog og er oprindeligt fra Færøerne. Hun har været ansat i FN og EU-systemet. Annika blogger om samfund og politik med ræverødt og refleksivt blæk.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
02.03.21, 20:40
Vi skal kunne rumme hinandens holdninger og meninger til coronavirussen. En ting er, hvad myndighederne laver af regler og love, men en anden og mindst lige så vigtig ting er, at vi som befolkning accepterer hinandens forskelligheder. Læs mere
Af Nauja Lynge
02.03.21, 20:14
Mærkeligt er det i hvert fald at Danmark regner på en anden måde end nabolande i EU.   Læs mere
Af Gitte Seeberg
02.03.21, 09:16
Lad vaccinerne blive i Israel og komme palæstinenserne til gavn. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
02.03.21, 06:00
Tre ting vi har lært: Kvinder er dygtige til kriseledelse. Videnskab er afgørende for vores overlevelse. De rige bliver nødt til at hjælpe de fattige, hvis pandemier skal undgås. Læs mere
Af Nauja Lynge
01.03.21, 20:08
Danmark kan ikke bidrage, før der kommer en større forståelse for at problemet opstår i Grønland. Læs mere
Af Naser Khader
01.03.21, 17:54
Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at udviste bandemedlemmer kan bosætte sig i det sydlige Spanien, uden at de spanske myndigheder tilsyneladende kærer sig om det. Vi er til grin. Det minder om C. V. Jørgensens Costa Del Sol. Læs mere
Af Isabella Arendt
01.03.21, 17:26
Jeg havde næsten forventet, at DF ville slække på ligestilling og menneskerettighederne. Jeg er dog forundret over, at hverken Søren Pape eller Jakob Ellemann-Jensen siger fra. Hvor blev de anstændige borgerlige af? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
01.03.21, 12:58
Kender Dansk Folkeparti slet ikke antisemitismens historie? Tier og samtykker de andre partiledere? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
28.02.21, 22:15
De vil skabe revolution, bekæmpe den hvide mand og gøre op med objektiv forkning Læs mere