Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Britta Nielsen og hendes smarte sidekick af en advokat provokerer mig helt vildt

Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere.

Omtalen af retssagen mod Britta Nielsen, der er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk, irriterer mig allerede helt vildt.

Det gjorde det sådan set allerede sidste år, da det kom frem, at den 64-årige kvinde, en tidligere medarbejder i Socialstyrelsen, blev afsløret i – gennem 25 år – at have stjålet 117 mio. kr. af styrelsens penge. De mange penge skulle være gået til projekter for udsatte medborgere, men de nåede desværre aldrig frem. I stedet endte de i Britta Nielsens egne lommer.

Britta Nielsens tårevædede og nærmest patetiske forklaringer i retten provokerer mig i den grad. Hun mener simpelthen, at systemet i Socialstyrelsen var hullet som en si og helt uden sikkerhedsforanstaltninger. Det ”fristede” åbenbart damen i sådan en grad, at hun ikke kunne lade være med at overføre penge til sig selv. Selv om hun virkelig gerne ville stoppe.

Man stjæler simpelthen ikke 117 mio. kr. fra sine medborgere, fordi man kan.

Gang på gang trækker hun offerkortet, hun jamrer sig gennem grådkvalte og patetiske forklaringer om, hvor fattig hun selv var som barn, og hvor gerne hun ville give sine børn en bedre opvækst end sin egen.

Jeg er ved at kaste op over hendes bortforklaringer; de virker både udtænkte, manipulerende og indstuderede. Især når vi ved, at hun straks flygtede til Sydafrika, da svindelen blev opdaget, det sidste, hun googlede, inden hun blev anholdt var: Kan man lave en falsk fond i Sydafrika, og hvor kan man gemme smykker i Sydafrika?

Jeg har det også stramt med hendes advokat, Nima Nabipour. Selvfølgelig skal en forsvarsadvokat til hver en tid repræsentere sin klient bedst muligt og gå efter frifindelse eller den lavest mulige straf, men Nami Nabipour gør en dyd ud af at fremstille sin klient svag og forvirret, samtidig med at han selv stiller op og fortæller, hvor svært det her er for hans stakkels klient.

Uha da, hvor er det synd for damen, at hun nu skal stå til ansvar for det, hun har gjort.

Hvorfor dukker Nabipour op i et TV 2 News-program, hvor journalist Søren Lippert interviewer en markant personlighed? Nabipour sagde dybest set ingenting i programmet; enten kunne han ikke – eller også ville han ikke svare på langt de fleste spørgsmål. Selvfølgelig skal en forsvarsadvokat procedere i retten og ikke i medierne, så hvorfor egentlig stille op?

Jeg kan kun gætte på, at det handler om to ting: selvpromovering – flere kunder i biksen – og så en framing af Britta Nielsen som et stakkels offer. Vi er vel enige om, at det i sidste ende er os skatteydere, der betaler hans salær, så jeg synes egentlig bare, han skulle passe sit arbejde i retten.

Det er, som om al min vrede over den offentlige utilstrækkelighed og lukkethed kommer ud i min forargelse over Britta Nielsen-sagen. Jeg er så træt af alle de andre sager, hvor de offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Britta Nielsens primitive svindel med Socialstyrelsens penge er bare endnu et eksempel på, hvor skrøbelige vores systemer er.

Det kan da ikke passe, at det er en lille grå mus af en deltidsansat fra det offentlige og hendes smarte forsvarsadvokat, der skal stå i en retssal og klæde det offentlige, deres amatøragtige systemer og eklatant dårlige ledelse af til skindet?

Hvis ikke Britta Nielsen tilfældigvis var blevet opdaget, så var der ikke sjæl, der havde interesseret sig for, om der manglede 117 mio. kr. eller ej.

Det danske system bygger i høj grad på tillid. Og det virker på mig, som om vi lige så langsomt er ved at miste troen på det offentlige. Man stjæler simpelthen ikke 117 mio. kr. fra sine medborgere, fordi man kan. Og man stiller sig i hvert fald ikke op med tudefjæs flankeret af en smart forsvarsadvokat og piber over, hvor synd det er for ens børn og en selv.

Slap kontrol var en stående joke hos Britta Nielsen og kollegerne

Jeg glæder mig til, at den her sag er overstået, og damen har fået sin straf. Så kan vi måske koncentrere os om at få genopbygget en smule tillid til de her instanser igen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.12.19, 13:09
Grønland meldte sig ud af EU (dengang EF) og er stadig en del af rigsfællesskabet. Boris Johnson kunne jo hjælpe Skotland med at forhandle en god aftale på plads. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.12.19, 11:16
Selvom jeg i mit indlæg talte om den rige hvide mand, så fik jeg endnu engang middelklassens hvide mands vrede at smage. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.19, 20:00
England trængte til en afgørelse – og fik det. Selv Margaret Thatcher må smile anerkendende fra de evige jagtmarker. Læs mere
Af Martin Ågerup
13.12.19, 16:02
Skaber briterne et ”Singapore i Nordsøen” eller et ”Venezuela i Nordsøen”? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.19, 11:55
De mener det, de englændere, de vil ud af EU. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.12.19, 11:15
Tillykke med valget. Tillykke til UK. Tillykke til Europa. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.19, 09:15
Man kan ikke tale om Grønland uden at pege på landets svøbe: Socialområdet. Den usynlige mur af problemer og fordomme er et samfundsproblem, som vi er nødt til at bede både de grønlandske og danske politikere om at gå helhjertet ind i. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
13.12.19, 08:27
Hvorfor er vi begyndt at hylde folk, der er utro? Læs mere
Af Søren Gade
12.12.19, 14:30
Den ofte hadefulde tone på nettet afholder mange fra at give deres mening til kende. Det er et problem for ytringsfriheden. Og vi er ikke de bedste rollemodeller for vores børn, hvis vi selv hidser os uhæmmet op. Læs mere