Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Se det i øjnene, 3F: I har en dårlig sag – og I håndterer den amatøragtigt

Det er stadig jungleloven, der hersker i 3F – selv om de påstår noget andet. Og med deres arrogante attitude ender fagforeningen på Arbejdermuseet.

Jeg blev medlem af Syerskernes Fagforening, den sommer jeg blev student. Det var hårdt akkordarbejde, og der lå en indmeldelsesblanket til fagforeningen på min stol i frokoststuen på den første dag.

Tillidsdamen Tove tog mig under sine vinger, og jeg blev stopfodret om alt fra arbejderfeminisme til mine pligter og rettigheder som fagforeningsmedlem. Der var obligatorisk deltagelse i 1. maj på arbejdernes internationale kampdag i Tangkrogen i Aarhus med røde faner og kampråb. Rimelig syret oplevelse for en bondepige fra landet.

Men sammenholdet på systuen var helt unikt. Der var ikke så meget pis med de syersker. Dagen lang sad de bøjet over symaskinerne og syede, så sveden drev for at holde akkorden. I pauserne gik bølgerne højt, og mens der blev drukket spandevis af kaffe og røget så mange smøger, for ikke at glemme cerutterne, at man ikke kunne se en hånd frem for sig, diskuterede de alt fra uduelige ægtemænd, til vanartede unger og campinglivets udfordringer.

Hvis en kollega havde en dårlig dag og ikke kunne holde akkorden, tog vi alle en ekstra tørn og syede ekstra op for hende, så hun kunne holde sin dagløn. Når chefen var urimelig og brokkede sig over tempoet, gik Ingrid, en af de ældste syersker, ind på kontoret og fortalte ham et par sandheder, og så gik der en uges tid, før han turde vise sig i systuen igen. Kodeordene var solidaritet og sammenhold, og alle arbejdere delte de samme værdier. Syerskerne stemte rødt, blodrødt. Formanden for Syerskernes Fagforening i Aarhus var den legendariske Gurli Madsen, der var medlem af byrådet for kommunisterne i mange år. Man end ikke overvejede det medlemskab.

Ingen behøvede at fortælle mig, at man var en kæmpe nasserøv, der snyltede på alle de goder, som fællesskabet havde kæmpet hårdt og inderligt for, hvis man ikke var medlem.

Få år efter begyndte tiden at løbe ud for fagforeningernes magt. Flere og flere nægtede at rette ind og gik imod eksklusivaftalerne. Mange ønskede ikke et medlemskab af en fagforening, som de hverken delte værdier eller faglighed med. Utilfredsheden over at være med til at finansiere fagforeningernes store bidrag til specifikke politiske partier brød ud i lys lue. Og i 2006 blev det et endegyldigt farvel til eksklusivaftalerne på det private arbejdsmarked, da domstolen i Strasbourg gav to danskere ret i, at det var en overtrædelse af menneskerettighederne, da deres arbejdsgiver krævede, at de meldte sig ind i fagforeningen 3F.

Medlemmerne begyndte at sive fra de gamle store fagforeninger. De gule og frie fagforeninger fik større tilslutning fra flere og flere, og bitterheden var til at tage at føle på både hos ledelsen og mange af de traditionelt tænkende medlemmer.

I dag ser vi så resultatet af, at 3F er ikke fulgt med resten af samfundet. Rigtigt mange 3F’ere mener grundlæggende stadig, at folk, der ikke ønsker medlemskab hos dem, ikke skal kunne nyde godt af de goder, som de påstår egenhændigt at stå bag, og derfor skal de ikke være en del af fællesskabet.

Så når ledelsen står frem og bedyrer, at man i 3F selvfølgelig respekterer foreningsfrihedsloven, og at sagen i lufthavnen er en enlig svale, er det bullshit.

Alle ved, at i det fagforbund er det lige præcis jungleloven, der hersker. Hvis du ikke er medlem hos os, så er det ud. Og længere er den sådan set ikke. Reelt er det jo ikke lufthavnen, der bestemmer og leder og fordeler arbejdet i SAS Ground Handling. Det gør 3F.

Men 3F har en dårlig sag; ledelsen i fagforeningen forsøger igen og igen at piske en stemning op, og hver gang de spænder en flok hidsige, testosterone arbejdsmænd foran deres kampagnetog, drukner fagforeningens sager i arrogant og amatøragtig kommunikation.

Så hvis 3F ikke snart dropper deres gammeldags syn på arbejdsmarkedet og de åbenbart slavelignende forhold og finder ud af at gøre sig relevant på anden vis, så ender det nok med, at vi må forbi Arbejdermuseet for at se på de sørgelige rester af en af Danmarks vigtigste fagforeninger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.10.19, 20:20
På skjulte pladser og ved store klassikere mødes mennesker om at opleve arkitekturen. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.10.19, 06:02
Først kæmpede venstrefløjen for økonomisk socialisme, derpå for multikulti. Nu gælder det klimakampen, den nye religionserstatning. Læs mere
Af Harun Demirtas
12.10.19, 16:22
Jeg føler mig dansk, du føler dig dansk! Hvorfor føles det altid nemmere at bede et menneske, der har udenlandske rødder at forlade Danmark, til trods for at vedkommende har et hjerte, der slår kun for Danmark? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
11.10.19, 12:14
Privatskoler er for alle – ikke kun de rige Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
11.10.19, 11:05
Statsministeren tør slet ikke være realist. I stedet sætter hun sin lid til, at forskerne ad åre kommer med idéer til løsninger. Ansvaret væltes over på forskerne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.10.19, 17:09
Og rådgiver for Enhedslisten forsvarer politisk motiveret hærværk, hvis det tjener et højere formål, defineret af venstreekstremister. Læs mere
Af Signe Munk
10.10.19, 14:30
Regningen for klimaets fremtid skal fordeles ligeligt. Læs mere
Af Søren Gade
10.10.19, 13:52
Tyrkiets militære offensiv mod Syrien udstiller ikke kun, at landet ingen midler skyr i denne sag og blæser højt på alliancen mellem Natos lande. Den udstiller også EU’s magtesløshed over for Tyrkiet Læs mere
Af Gitte Seeberg
10.10.19, 13:15
Svaret på at bekæmpe kriminalitet er ikke, at vi undergraver de frihedsrettigheder, vi har. De tiltag, der iværksættes for at bekæmpe kriminalitet, må og skal være proportionale i forhold til de problemer, vi som samfund står overfor. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.10.19, 11:54
Mere overvågning løser ikke problemernes årsag, som er den importerede volds- og kriminalitetskultur. Læs mere