Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er der en voksen til stede på Københavns Universitet?

Der er snart nogen, der skal tage fat i ledelsen på universitetet og fortælle dem, at deres hensynssyge er komplet latterlig.

Nu er fanden løs i Laksegade igen. Af skræk for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til de studerende, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde og transkønnede, opfordrer ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturforståelse deres undervisere til ikke at bruge ord som han, hun, hende og ham om de studerende – og underviserne bør undlade at bruge ”kønnede” ord, som f.eks. piger, damer, drenge eller gutter.

Jeps, du læste rigtigt. Og det er ikke satire eller fake news. Det er ledelsens oversensitive måde at råde deres ansatte om, hvordan de inkluderer og respekterer studerende, der ikke føler sig som det køn, de er født med.

Hvis det er den slags opgaver, der ligger øverst i bunken på skrivebordet, når universitetets ledelse møder efter en lang sommerferie, så tænker jeg, at Undervisningsministeriet måske skal slå et smut forbi med en ny liste med nogle mere relevante opgaver.

Det må da være de studerendes egen opgave at melde ud, hvilket navn, køn eller ikke-køn de vil tiltales med. Det kan da ikke pålægges alle andre at rense deres sprog for helt almindelige ikke-nedladende ord.

Selvfølgelig skal vi respektere, at ikke alle vil tiltales som hun eller han, hvis de føler sig som noget andet. Men da min 16-årige søn startede i en ny klasse her efter sommerferien, sagde en af de nye klassekammerater, at hun var døbt Kirstine, men ikke så sig selv som pige, så hun/han/den ville gerne kaldes Bosse.

Bum, så var den ged barberet – sværere behøver det vel ikke at være.

Den her slags kønspolitiske tiltag virker enormt provokerende. Man må sgu da have større problemer på de her undervisningsinstitutioner.

Og det er jo ikke første gang. På Københavns Universitet måtte de studerende ikke lave fester med visse udklædningstemaer af skræk for at diskriminere nogen, og på CBS opfordrede en underviser til, at man ikke måtte synge ”Den danske sang er en ung, blond pige”, da hun mente, at titlen var diskriminerende.

Nogle voksne må simpelthen træde i karakter.

For 50 år siden gjorde de studerende oprør mod den forældede ledelse af universiteterne og det såkaldte professorvælde, og nu er ledelsen gået i den helt anden grøft og problematiserer alt og offergør nogle få studerende på bekostning af flertallet.

Det virker nærmest som en ”afdemokratisering” af miljøet, hvor flertallet skal indrette sig efter de få, fordi det er synd for dem, at de ikke er som de andre.

Ledelsen og underviserne skulle da hellere bede de studerende om at slappe af og opfordre til, at de kalder sig lige præcis det, de har lyst til, og identificerer sig som det køn eller ikke-køn, der nu passer dem bedst.

Der er i hvert tilfælde sket en del, siden jeg startede på Handelshøjskolen i Aarhus i 1980’erne. Jeg glemmer aldrig hvordan vi sad i auditoriet på den første undervisningsdag, og underviseren råbte alles navne op, og man rejste sig op og sagde ja, når det blev ens tur.

På grund af mit efternavn var jeg en af de sidste.

Det blev min tur, og underviseren læste op fra listen: »Anna Marie Thygesen?«

»Ja,« sagde jeg og tilføjede: »Men jeg er aldrig blevet kaldt andet end Anna, så det vil jeg gerne kaldes.«

Underviseren, en ældre mand, kiggede op fra papiret og sagde tørt: »På det her hold er der to, der hedder Anne, en Anne-Mette med bindestreg, en Annemette i et ord, en Hanne og en Annika, og dit navn ligner de navne alt for meget, så vi kalder dig Rie.«

Det hed jeg så i alle årene på Handelshøjskolen. Og jeg hadede det navn. Men ikke så meget pjat.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
28.02.20, 14:11
Visionerne døde med Jens Kramer Mikkelsens farvel til politik. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
28.02.20, 13:40
Den nuværende regering kom til magten ved at strø om sig med tomme løfter; åbningstalens moraliseren er gjort grusomt til skamme af virkeligheden. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
28.02.20, 08:31
TV-medierne spreder bevidst uberettiget frygt om Coronavirus. De to landsdækkende kanaler spiller på vores bekymring. Læs mere
Af Nauja Lynge
28.02.20, 07:36
Vi diskrimineres og udsættes for fordomme og skal som minimum høres omkring rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
27.02.20, 16:30
Vi skal stoppe med at belønne de forkerte. Udligningsreformen burde lade pengene følge borgerne i stedet for det uigennemskuelige flytteri af penge mellem kommunerne. Læs mere
Af Signe Munk
27.02.20, 14:30
Vi er for dårligt forberedte på det, der har ramt os lige nu – og som vil ramme os oftere. Vi skal have en samlet plan for, hvad vi gør ved de klimaforandringer, der truer med at drukne os. Læs mere
Af Rune Lund
27.02.20, 13:08
Flere multinationale selskaber har igen ikke betalt en eneste krone i skat Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
26.02.20, 21:58
Når det bliver krænkende adfærd at behandle et menneske som et frit og ansvarligt individ. Læs mere
Af Henrik Højlund
26.02.20, 21:51
En finsk politiker er genstand for politiundersøgelse, fordi hun går imod (LGBT)strømmen. Et varsel for Danmark? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
26.02.20, 16:00
Socialdemokraternes opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed er tom snak - heldigvis. Selv om masser af socialdemokrater bedyrer, at der skal ske noget, så bliver det ved ordene. Læs mere