Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er der en voksen til stede på Københavns Universitet?

Der er snart nogen, der skal tage fat i ledelsen på universitetet og fortælle dem, at deres hensynssyge er komplet latterlig.

Nu er fanden løs i Laksegade igen. Af skræk for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til de studerende, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde og transkønnede, opfordrer ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturforståelse deres undervisere til ikke at bruge ord som han, hun, hende og ham om de studerende – og underviserne bør undlade at bruge ”kønnede” ord, som f.eks. piger, damer, drenge eller gutter.

Jeps, du læste rigtigt. Og det er ikke satire eller fake news. Det er ledelsens oversensitive måde at råde deres ansatte om, hvordan de inkluderer og respekterer studerende, der ikke føler sig som det køn, de er født med.

Hvis det er den slags opgaver, der ligger øverst i bunken på skrivebordet, når universitetets ledelse møder efter en lang sommerferie, så tænker jeg, at Undervisningsministeriet måske skal slå et smut forbi med en ny liste med nogle mere relevante opgaver.

Det må da være de studerendes egen opgave at melde ud, hvilket navn, køn eller ikke-køn de vil tiltales med. Det kan da ikke pålægges alle andre at rense deres sprog for helt almindelige ikke-nedladende ord.

Selvfølgelig skal vi respektere, at ikke alle vil tiltales som hun eller han, hvis de føler sig som noget andet. Men da min 16-årige søn startede i en ny klasse her efter sommerferien, sagde en af de nye klassekammerater, at hun var døbt Kirstine, men ikke så sig selv som pige, så hun/han/den ville gerne kaldes Bosse.

Bum, så var den ged barberet – sværere behøver det vel ikke at være.

Den her slags kønspolitiske tiltag virker enormt provokerende. Man må sgu da have større problemer på de her undervisningsinstitutioner.

Og det er jo ikke første gang. På Københavns Universitet måtte de studerende ikke lave fester med visse udklædningstemaer af skræk for at diskriminere nogen, og på CBS opfordrede en underviser til, at man ikke måtte synge ”Den danske sang er en ung, blond pige”, da hun mente, at titlen var diskriminerende.

Nogle voksne må simpelthen træde i karakter.

For 50 år siden gjorde de studerende oprør mod den forældede ledelse af universiteterne og det såkaldte professorvælde, og nu er ledelsen gået i den helt anden grøft og problematiserer alt og offergør nogle få studerende på bekostning af flertallet.

Det virker nærmest som en ”afdemokratisering” af miljøet, hvor flertallet skal indrette sig efter de få, fordi det er synd for dem, at de ikke er som de andre.

Ledelsen og underviserne skulle da hellere bede de studerende om at slappe af og opfordre til, at de kalder sig lige præcis det, de har lyst til, og identificerer sig som det køn eller ikke-køn, der nu passer dem bedst.

Der er i hvert tilfælde sket en del, siden jeg startede på Handelshøjskolen i Aarhus i 1980’erne. Jeg glemmer aldrig hvordan vi sad i auditoriet på den første undervisningsdag, og underviseren råbte alles navne op, og man rejste sig op og sagde ja, når det blev ens tur.

På grund af mit efternavn var jeg en af de sidste.

Det blev min tur, og underviseren læste op fra listen: »Anna Marie Thygesen?«

»Ja,« sagde jeg og tilføjede: »Men jeg er aldrig blevet kaldt andet end Anna, så det vil jeg gerne kaldes.«

Underviseren, en ældre mand, kiggede op fra papiret og sagde tørt: »På det her hold er der to, der hedder Anne, en Anne-Mette med bindestreg, en Annemette i et ord, en Hanne og en Annika, og dit navn ligner de navne alt for meget, så vi kalder dig Rie.«

Det hed jeg så i alle årene på Handelshøjskolen. Og jeg hadede det navn. Men ikke så meget pjat.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere