Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En muslimsk religiøs sang i Højskolesangbogen får i den grad mit p*s i kog!

Isam B mener, at kritikken er et udtryk for, at nogle er bange for forandring. Ironien er tyk, for nu er islam jo ikke just kendetegnet ved at have udviklet sig på den progressive måde.

Gad nok vide, hvor mange troende muslimer i Danmark, der i de seneste år har siddet med et eksemplar af Højskolesangbogen i hænderne til noget fællessang i moskeen med kringle og kaffe og bladret forgæves rundt efter en folkelig og god sang om islam? Ingen vil jeg tro.

Og heller ikke tilbage i april 2018, da Højskoleforeningen udsendte en pressemeddelelse, om at det var tid til at forny Højskolesangbogen, lod det til, at sange om islam stod højt på ønskelisten. Tværtimod, de nye sange skulle primært afspejle vores fælles historie, stod der.

Men piben har nu fået en anden lyd, da udvalget følte sig kaldet til at bede en stærkt troende muslim, sangeren Isam B, om at forfatte en muslimsk sang. Og vupti, så endte der en religiøs sang om den muslimske praksis ramadan på listen.

Hvorfra trangen kom til at proppe en religiøs muslimsk sang ind i en traditionel dansk sangbog, aner jeg ikke, men hvis udvalget ikke har overvejet, at den stak hånden ind i en hvepserede, så burde hele bundtet fyres, og hvis de har, så må det jo have et klart ønske om at komme med et politisk statement. Jeg tror mest på det sidste. Initiativet er simpelthen en omgang populistisk fedteri for muslimer og politisk korrekte danskere og intet andet.

Det handler ikke om, at muslimer ikke må bidrage til Højskolesangbogen. Men religiøse sange fra muslimer, ortodokse jøder, Jehovas Vidner eller asatroende er simpelthen et no-go. For 500 år siden slap vi ud af katolicismens stramme greb, og siden har vi brugt flere hundrede år på at minimere kirkens magt i samfundet. Højskolesangbogen bygger naturligt nok på en kristen kulturarv, men det folkelige og sekulære har for længst taget over.

Om jeg fatter, hvorfor en samlet venstrefløj inklusive De Radikale i den grad kan juble over troende muslimers ønske om at lade Koranen regulere alle mulige forhold i samfundet. F.eks. piger og kvinders tildækkede hår, arrangerede ægteskaber og udelukkelse af drenge og mænd i svømmehaller, samtidig med at de samme typer galper op om, at kristendommen endelig ikke må fylde i samfundet. Det er da dobbeltmoral, så det basker.

Og kritikken af skeptikerne over for den muslimske sang er da også til at tage at føle på.

Sangskriveren selv, Isam B, virker nærmest forarget over, at nogen overhovedet tillader sig at kritisere hans sang. Han politiserer straks og blamer forudsigeligt højrefløjen. Manden er også forundret over, at sangen kan få nogens pis i kog, som han siger. Ha ha, jeg kan nu nok nævne et par ting eller tre i det danske samfund, der nemt kan bringe troende muslimers pis i kog. Isam B mener tilmed, at vi må have en identitetskrise, hvis hans sang rokker ved vores tro eller nationalidentitet. Og det kommer fra en voksen mand, der åbenbart ikke er stærkere i sin egen tro, end at han for år tilbage frabad sig at stå tæt på en kvindelig sanger til en koncert, fordi hun ikke havde tildækket sine arme, som man skal ifølge Koranen. Sangeren mener også, at kritikken er et udtryk for, at nogle er bange for forandring. Ironien er tyk, for nu er islam jo ikke just kendetegnet ved at have udviklet sig på den progressive måde, og Koranen slår mig ikke just som et moderne værk. Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en vantro kulturkristen.

Selv de indremissionske højskoler er positive over for den muslimske sang. De påstår endda, at de vil synge den. Ja, helt klart, det er da et stærkt argument. Selvfølgelig står de indre missionske kristne sammen med muslimer – det er begge religioner, der ønsker at regulere samfundet i højere grad på baggrund af Bibelen og Koranens ord. Hvis muslimerne kan få listet deres religion ind af ad bagdøren, så kan det jo være, at Indre Mission kan hoppe med på vognen.

Det bliver et nej tak herfra.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Signe Munk
22.08.19, 14:05
Især unge i udsatte positioner bliver ofre for kviklånene. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.08.19, 22:11
Af Rune Lund
21.08.19, 14:31
Der er masser af penge at hente til velfærd og grøn omstilling uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.19, 10:24
Udlændingespørgsmålet er det eneste sted, hvor debatten er løssluppen. Alt andet lukkes ned. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.08.19, 10:12
Danmark tager ikke rollen som arktisk stat alvorlig. Derfor lever fantasier om køb af Grønland i bedste velgående. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.08.19, 17:35
De politisk korrekte må jo ligefrem sukke efter hvid identitetspolitik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.08.19, 16:02
Indenfor rigsfællesskabet kan vi hjælpe hinanden i stedet for at sælge hinanden Læs mere
Af Nauja Lynge
20.08.19, 10:44
Den ene går gennem rigsfællesskabet. Det andet - et reelt køb kan kun ske efter Grønlands løsrivelse. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.08.19, 09:32
DR har kun øje for en socialistisk fortælling om omfordeling Læs mere