Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis Liberal Alliance var en virksomhed, var partiet gået konkurs for længst

Det er egentlig vildt nok, at et parti, der i den grad bekender sig til markedskræfterne, ikke har fattet en brik, når det gælder partiets egne kunder i butikken.

Liberal Alliance var valgets store taber, og det er der sikkert mange gode grunde til. Jeg ved godt, at politisk kommunikation ikke er det samme som ”almindelig” kommunikation, men der er nu en række fælles træk. Et af dem er, at hvis man som brand eller parti ikke er i trit med kunderne i butikken, altså vælgerne, så risikerer man, at de stopper med at handle i ens butik. Og det var vel reelt det, der skete i tilfældet LA?

Der er simpelthen ikke overensstemmelse mellem det, partiet sagde, det ville gøre, og det, som det rent faktisk gjorde. Jo større diskrepans der er mellem det, et parti siger, og det, som det rent faktisk gør, jo hårdere kan kundernes eller vælgernes dom være. Partier kan selvfølgelig sagtens slippe afsted med at sige et og gøre noget andet, men hvis det sker på områder, som vælgerne finder essentielle, altså kerneområder, så falder hammeren.

Jeg ved snart ikke, hvad der er værst: om ledelsen er decideret dum eller bare arrogant.

Et partis vigtigste opgave er – i min optik – ud over at sørge for at få så meget af sin politik igennem, at holde sig i sync med sine vælgere, vide tilstrækkeligt om, hvilke værdipolitiske mærkesager der er ”limen” mellem partiet og vælgerne. Det er nøjagtigt det samme, som enhver virksomhed skal gøre. Vide, hvad der er væsentligt for kunderne, og hvad de er parate til at gå på kompromis med. Enten har LA ikke anet, at vælgerne var hamrende ligeglade med LA’s regeringsprojekt, eller også vidste man det godt, men håbede på, at vælgerne ikke opdagede det. Jeg ved snart ikke, hvad der er værst: om ledelsen er decideret dum eller bare arrogant.

Partiet bragede ellers ind i Folketinget på at repræsentere en række ultraliberale værdier, i hvert fald i forhold til Danmarks liberale parti, Venstre. LA mente, at pengene lå bedst i borgernes lommer, skatterne og afgifter skulle ned, og de gik efter en mindre og bedre drevet offentlig sektor for færre penge – gerne tilsat en masse privatisering. Men så gik partiet i regering og byttede det, som partiet var gået til valg på ud med ministerbiler og kan-du-tælle-til-90-politik. Det er der mange partier, der har gjort før LA med et godt resultat, men den manøvre lykkedes ikke for LA. Vælgernes hårde dom faldt grundlovsdag. Partiet mistede 9 af 13 mandater, og partitoppen med stifteren og formanden i spidsen blev udraderet. Vælgerne eller kunderne i butikken havde talt.

Værdifællesskabet mellem hovedparten af vælgerne og partiet var simpelthen forsvundet. Nu er der kun lige den hårde kerne tilbage. Stamkunderne, der enten ikke så andre alternativer, og som nok anerkendte, at prisen for at gå i regeringssamarbejde nok var dyr, men ikke for dyr.

Flertallet af LA’s vælgere følte sig snydt og bedraget. De så et parti, der havde solgt ud af de liberale grundværdier, og selv om partitoppen kunne prale af en sænkning af registreringsafgifterne og et par andre småting, så var det en flok dybt skuffede vælgere, der gik til stemmeurnerne for et par uger siden. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at de ministerposter, som LA valgte, intet godt gjorde for værdifællesskabet med partiets vælgere. En udenrigsministerpost med ordener og diplomatrejser rundt til verdens brændpunkter og en ældreminister, der opførte sig, som om hun selv var gået på pension, svarer vel nærmest til, at Irma, med en kundegruppe på 45+ lukkede vinafdelingen for kun at sælge shots og billig kopivaresprut.

Ude i erhvervslivet havde så mange tåbelige beslutninger vist sig på omsætningen med det samme, salget ville svigte, og kunderne forsvinde, men i politik kommer vælgernes dom langt senere, og derfor er det da også endnu mere dumt, at partiet ikke havde set den komme.

LA skulle have gjort som De Konservative, der for det første har været i regering mange gange før, så vælgerne er vant til den adfærd, og K gik tydeligvis efter ministerposter, der bakkede op om partiets værdifællesskab med vælgerne, nemlig justitsminister- og socialministerposterne, begge to områder, der gik lige i hjertekulen hos de konservative vælgere. Vælgerne kvitterede da også med at købe stort ind hos De Konservative, og partiet fik det bedste valg i 35 år. Så man kan vel sige, at LA har de vælgere, partiet har fortjent.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat

Marie Krarup: Danmark kan være væk om 100 år

Marie Krarup
Lader vi være med at vogte grænserne, og lader vi endnu flere migranter fra muslimske lande bosætte sig i landet, vil vi få et islamiseret land, der kommer til at adskille sig markant fra det land, vi kender i dag.

Debat: Det borgerlige Danmark tabte

Peder Bjerregaard
Når ”gevinstmaksimering” sættes over mennesker og klima, så siger vælgerne stop!
{"DriveBy-Authorized": 11744602,"DriveBy-NotAuthorized": 11744602,"Returning-Authorized": 11744602,"Returning-NotAuthorized": 11744602,"Fan-Authorized": 11744602,"Fan-NotAuthorized": 11744602,"Default": 11744602}