Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Folketingsvalgkampen slider på kræfterne

Hvis ikke vi tør tale åbent om, hvor forskellige vi er, når det gælder grundlæggende værdier, og hvis ikke vi respekterer hinanden, selv om vi ikke er enige, så tror jeg simpelthen ikke på, at vores samfund forbliver stærkt og samlende.

Halvt inde i valgkampen til folketingsvalget er jeg simpelthen så træt af politikerne og partiernes smarte, eller knap så smarte, strategier, planer og taktiske tiltag. Som et menneske, der interesserer mig for politik, kan jeg selvfølgelig på et eller andet plan godt synes, at det er spændende via medierne at komme helt ind i maskinrummet og høre om rygter, magtopgør, karaktermord, og hvad de ellers har gang i.

Men hvad skal jeg bruge det til? Jeg orker faktisk ikke at høre politikerne svine hinanden til eller høre anklager om brudte løfter og misligholdte aftaler. Hvad skal jeg med deres uendelige række af ufravigelige og ultimative krav? Når jeg ved, at de lige så sikkert som amen i kirken, ender med at kravle ned fra træet og indgå masser af hug en hæl og klip en tå-aftaler med de partier, som de svor, at de ikke ville samarbejde med, hvis ikke de fik deres 100 pct. ultimative krav opfyldt.

Så når lyset fader fra tv-debatterne, den sidste artikel er læst, og skænderierne på Facebook forsvinder ud i valgtågerne, hvad og hvem er det så egentlig, vi ender med at stemme på? Ender det med at blive på en flok politikeres personlige ambitioner om magt og indflydelse? Eller bliver det partiernes vilde gavebod i form af løfter om råderumsmilliarder, flere sygeplejersker, flere pædagoger, skattelettelser eller tilbagerulning af de skattelettelser, der lige er blevet indført, alt efter hvilket parti man vælger at stemme på.

For mig handler det om værdier. Værdier er for mig de stærkeste pejlemærker for, hvilket parti og hvilke politikere jeg vil overveje at give min stemme.

  • Empati for de svageste i samfundet, børn, unge, handicappede, psykisk syge og svage ældre. Hvordan hjælper vi dem bedst muligt og mest effektivt? Selvfølgelig har vi råd til at hjælpe dem, der har det allersværest. Det skal vi da slet ikke diskutere. Man siger, at man kan kende et civiliseret samfund på, hvor godt de behandler de svageste i samfundet. Men betyder det, at vi måske må erkende, at vi ikke alle har krav på alt, og de, der selv kan, selv skal?
  • Respekt for de mennesker, der arbejder hårdt hver dag, uanset om de står ved samlebåndet på en fabrik i Vestjylland, for dem, der banker en virksomhed op uden sikkerhedsnet, kantineordning og ferie i uge 29 og 30, eller for dem, der passer vores gamle borgere eller skifter ble på de små.
  • Dannelse. Vores evne til at forstå andre tiders mennesker og deres handlinger i forhold til deres samtids nødvendigheder og vilkår.
  • Fællesskab. Det forpligtende fællesskab. Det er fint nok at være sammen med andre, men det forpligtende fællesskab rækker videre. Hvad bidrager jeg selv med? Og hvilken rolle forventer andre, at jeg indtager i samfundet generelt?
  • Ansvar for sig selv, ansvaret for andre, både familie, venner, kolleger. Men også ansvaret for samfundet og den måde, vi sammen agerer på.
  • Ydmyghed for skatteborgernes penge. For det hverv, man er sat til at varetage. Ydmygheden for det, vi i fællesskab har bygget op, for de rettigheder, vi tager for givet, men som danskere før os har kæmpet for.
  • Frihed. Friheden til at tale og tænke frit. Friheden til at være den, man vil, uden tanke på religion, politisk tilhørsforhold eller økonomisk status. Friheden til at leve i et moderne demokrati.

Jeg ved, at denne snak om værdier lyder højtravende og måske en anelse frelst, men hvis ikke vi tør tale åbent om, hvor forskellige vi er, når det gælder grundlæggende værdier, og hvis ikke vi respekterer hinanden, selv om vi ikke er enige, så tror jeg simpelthen ikke på, at vores samfund forbliver stærkt og samlende. Og den tanke er jo ikke til at holde ud.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Valgdebat

Marie Krarup: Danmark kan være væk om 100 år

Marie Krarup
Lader vi være med at vogte grænserne, og lader vi endnu flere migranter fra muslimske lande bosætte sig i landet, vil vi få et islamiseret land, der kommer til at adskille sig markant fra det land, vi kender i dag.

Debat: Det borgerlige Danmark tabte

Peder Bjerregaard
Når ”gevinstmaksimering” sættes over mennesker og klima, så siger vælgerne stop!
{"DriveBy-Authorized": 11744602,"DriveBy-NotAuthorized": 11744602,"Returning-Authorized": 11744602,"Returning-NotAuthorized": 11744602,"Fan-Authorized": 11744602,"Fan-NotAuthorized": 11744602,"Default": 11744602}