Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jysk mindreværd klæder ingen, heller ikke Allan Olsen

Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke.

Det er en dårlig fugl, der skider i egen rede, siger et gammelt ordsprog, og som jyde bosat i København i de seneste 20 år, men med fast plads i nærværende avis, er jeg godt klar over, at jeg bevæger mig ud på dybt vand. Men sådan må det være. Jeg vover pelsen.

Forleden faldt jeg over et langt interview i Berlingske med den nordjyske troubadour Allan Olsen, der i anledning af udgivelsen af sin erindringsbog ”Laksetrappen” havde bevæget sig helt til Københavnstrup for at give et interview. Hvorfor han ikke bare havde bedt journalisten om at komme til Nordjylland, melder historien ikke noget om. I artiklen brugte den folkekære sanger ufattelig lang tid på sit selverklærede jyske mindreværd. Det er nu ikke første gang, jeg hører sangeren klynke over magtfordelingen, og det er aldrig kønt.

Jeg er helt med på, at fordommene om Jylland og jyder står i kø for mange københavnere, og at det generelle abstraktionsniveau, når det gælder Jylland og provinsen, godt kan hæves betragteligt for mange københavnere. Og det kniber ganske ofte med forståelsen for, at livet langt væk fra København er væsentligt anderledes. Men hvorfor den populære sanger absolut skal udbasunere sit åbenlyse mindreværdskompleks i forhold til København over flere sider i en landsdækkende københavneravis, fatter jeg ikke.

Hvis Allan Olsen og hans fæller er så indebrændte over den københavnske dominans, hvorfor gør de så ikke noget ved det?

Og Olsen lægger ikke fingrene imellem. Han er simpelthen af den opfattelse, at Danmarks hovedstad for længst skulle have været placeret i trekantsområdet, da Danmark jo for mange år siden mistede det sydlige Sverige, Norge og det halve af Tyskland, som han skriver. Og han svinger sig helt op til at sige, at kongefamilien dengang var lige så meget imod udflytning, som de statsligt ansatte og Radio24syv er det i dag. Det er noget af en sær sammenligning, og Olsen stopper ikke her. Han bliver ved med at udspy sin galde over mange afsnit i interviewet.

Men hvis Allan Olsen og hans fæller er så indebrændte over den københavnske dominans, hvorfor gør de så ikke noget ved det? Hvis de jyske og fynske folketingsmedlemmer slog sig sammen, så kunne de jo med lethed bestemme alt i Danmark. De jyske storkredse har i alt 80 mandater, mens de fynske har 24 mandater. Tilsammen 104 mandater. Og man skal som bekendt kun have 90 mandater for at få gennemført sin politik i dette land. Så hvis Allan Olsen og hans fæller er så utilfredse, så må de jo stemme på nogle andre. For dem, de har valgt, fører da helt klart københavnerpolitik i Olsens optik.

Og mon den nordjyske skjald egentlig er opmærksom på, at det er lettere for vælgere i tyndt befolkede områder at sende politikere i Folketinget end for vælgere fra tæt befolkede byer?

I Danmark har vi faktisk en mere end 100 år gammel praksis, hvor alle i landområder skal repræsenteres på lige fod med folk fra byområder. Så når 100.000 vælgere afgiver deres stemme i København, så giver det tre pladser i Folketinget, mens det samme antal stemmer i Vestjylland faktisk udløser fire pladser.

Og nu vi er i gang: I 2018 sendte hovedstadskommunerne 13,3 mia. kr. til kommunerne i resten af landet. Altså penge, der er opkrævet hos skatteydere i Storkøbenhavn og sendt til bl.a. den kommune, hvor Allan Olsen sidder og plejer sit dårlige selvværd.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Redaktionen anbefaler
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 11430279,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 11430279,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 11430279,"Default": 11430279}