Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kommercielt brug af det muslimske tørklæde vidner om dumhed

Er det god kommunikationsstil at bruge muslimske kvinder og piger som blikfang i store reklamekampagner? Emnet har i hvert fald sat ild i de sociale medier i sommer.

Den muslimske burka er ikke det eneste klædningsstykke, der har skabt debat i medierne denne sommer. Det muslimske hovedtørklæde har også delt vandene i medierne. Hele to reklamekampagner fra store internationale brands spiller bevidst på brugen af det muslimske tørklæde i et kommercielt budskab i Europa. Og det er der ikke kun kommet positive reaktioner ud af.

Først var det den tyske slikproducent Katjes, der tidligere på sommeren valgte at bruge en muslimsk kvinde med et pink tørklæde over håret som blikfang på kæmpestore billboards i hele Europa for det nye slikprodukt Jes. Produktet er lavet uden kunstige smags- og farvestoffer og svinegelatine, som de fleste slikprodukter normalt er, og målgruppen er derfor naturligt nok, ud over vegetarer, også muslimer, der som bekendt ikke spiser svin.

Katjes, der ellers er mest kendt for bl.a. kattepoter og salte sild, stak med den tørklædedækkede smarte unge kvinde i den grad hånden i en hvepserede, for ikke alle reaktioner var positive, tværtimod så udbrød der en veritabel shitstorm i flere lande mod kampagnen.

Mens iranske kvinder kommer i fængsel for at smide tørklædet, så hylder I det, lød kritikken fra mange på Katjes hjemmeside. Et knæfald for islam, var kommentaren fra flere højreorienterede politikere i Tyskland, og Katjes måtte moderere kraftigt i kommentarerne og den ellers så fredelige Facebook-side og Instagram-profil med fotos af slikprodukter, dyrebørn og glade mennesker blev pludselig omdannet til en slagmark, hvor ordene boykot Katjes figurerede lidt for ofte.

Det amerikanske tøjbrand Gap fulgte senere trop med en reklame i franske medier for en børnekollektion i anledning af begyndelsen på det nye skoleår. En gruppe af søde farvede børn i seks-syvårsalderen prydede reklamen, herunder også en lille muslimsk pige med tørklæde. Det faldt ikke i god jord i det sekulære Frankrig, hvor det længe har været forbudt at bære religiøse symboler i offentlige institutioner.

Hvad ligner det, at en amerikansk tøjkæde hylder en islamisering af det franske samfund og undertrykkelsen af helt små piger? Tordnede alt fra franske feminister til politikere. Og vrede franskmænd rasede og spurgte, om børn i Ku Klux Klan-tøj ville blive en del af den næste Gap-reklame.

Jeg undrer mig. Er det bare, fordi disse brands ikke tænker sig om og ikke konsekvensberegner på forhånd, eller er det et nærmest politisk budskab, de ønsker at bringe, fordi de simpelthen mener, at det muslimske tørklæde til kvinder er et symbol på rummelighed, tolerance og mangfoldighed?

Jeg hælder til, at det skyldes dumhed fra begge brands side. Hvorfor igangsætte en dyr reklamekampagne i Frankrig, når man udmærket ved, at små piger med tørklæde lige præcis i det land er et no go? Det er da at råbe på problemer.

Og hvis Katjes-kampagnen virkelig var et politisk statement, hvorfor så vælge en ikketørklædebærende serbisk kristen model ved navn Vicida Petrovic som ansigt for kampagnen? Da det kom frem, valgte mange af muslimerne i målgruppen ikke at støtte kampagnen, og det har vel ikke været meningen, da man fandt på det hundedyre reklamestunt?

Jeg aner ikke, hvad de to brands havde tænkt sig. Umiddelbart vil jeg tro, at det eneste, der tæller, er, hvor mange poser slik og stykker tøj de kan proppe ned i halsen på kunderne, og jeg er ikke så sikker på, at tiden er moden til den slags kommunikation.

Salgstallene vil vise det, hvis det ellers er noget, de går ud med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her