Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvem er folket egentlig?

Helt naivt troede jeg, at vi alle var en del af ”folket”, men ofte oplever jeg, at ”folket” sidder hjemme i sofaen og brokker sig i stedet for at tage del i den demokratiske proces. Hvorfor?

For et par uger siden var jeg til endnu et folkemøde på Bornholm. Begivenheden fyldte meget i medierne, alle rapporterede derovre fra, selv skrev jeg en klumme om det her i avisen, og jeg lagde i det hele taget ikke skjul på min store begejstring over vores mulighed for at deltage i denne demokratiske folkefest.

Og reaktionerne vælter ind hvert år, både de positive og i høj grad de negative. Og langt de fleste negative kommentarer handler om ”folket”. »Hvor er ”folket”,« lyder det. »Hvorfor er det kun eliten og djøf'erne, der har råd til at deltage?« »Deltagerne får alle sammen betalt opholdet af deres arbejdsgivere. Der er ingen almindelige mennesker på Folkemødet.« »Flyt Folkemødet til Jylland, så folket også har råd til at deltage«.

Helt naivt troede jeg egentlig, at ”folket” var os alle sammen, uanset social status, etnicitet og religion. Os, der bor og arbejder i Danmark. Det er vel ikke for sjov, at det hedder FOLKEskole, FOLKEkirke og FOLKEafstemning? Ordet ”folk” er en integreret del af det danske sprog. Men efterhånden forekommer det mig, at folket er reduceret til de fattige eller ressourcesvage, og når det gælder holdninger til Folkemødet på Bornholm, så er folket åbenbart blevet til fattige jyder.

Men lad os lige slå fast, at halvdelen af alle deltagere på Folkemødet er det, man kalder ”almindelige danskere”. Det fremgik af artikler og reportager, bl.a. på dr.dk. De mennesker har selv betalt rejse og ophold, og de er ikke udsendt af hverken organisationer eller virksomheder. Men de helt almindelige danskere er måske for godt uddannede, for gamle, eller er det, fordi der er en overvægt af kvinder blandt deltagerne på Folkemødet, at de ikke er en del af ”folket”?

Og hvad med alle de frivillige ildsjæle, der valfarter til Folkemødet, fordi de er spejdere eller medlemmer af en fagforening og dermed med i en af de mere end 1000 organisationer, der deltager på Folkemødet? Er de heller ikke en del af ”folket”?

Jeg er forvirret på et højere plan. Det lyder nærmest, som om ”folket” er blevet til de personer, der ikke gider rejse sig fra sofaen og engagere sig i samfundet ud over at sidde bag skærmen og råbe op om, at det er synd for dem, og alle andre får noget, som de ikke selv gør.

Kom nu, let nu r.... fra den sofa, gør noget, tag del i samfundet. Hvis Bornholm er for dyrt, så er der masser af muligheder for at engagere sig lokalt.

Apropos ”folket”, så har der har lige været valg i Tyrkiet, og i den forbindelse stemte rigtig mange tyrkere, der er bosiddende i Danmark.

Det er min opfattelse, at tyrkerne i Danmark ikke er specielt interesserede i at deltage i den demokratiske proces og debat i Danmark, samtidig med at de køber stort ind på velfærdsstaten og i det hele taget går vældigt op i, at vi overholder alle de rettigheder, man normalt opfatter som demokratiske, som f.eks. religionsfrihed, ytringsfrihed og rettigheder til minoriteter.

Derfor virker det helt vildt mærkeligt og faktisk ret provokerende på mig, at lidt mere end 60 pct. af de herboende tyrkere overhovedet ikke tager demokrati alvorligt i deres gamle hjemland og valgte at stemme på Erdogan og dermed stemte for et Tyrkiet med færre demokratiske rettigheder og for en diktator med nærmest uindskrænket magt.

Så skulle vi ikke alle sammen steppe lidt op og tage det her danske demokrati mere alvorligt og bakke op om den frihed, vi har, og mulighed for medbestemmelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.11.18, 07:35
Vil Løkke og hans regering føre Danmark endnu dybere ned i migrationsindustriens logik – eller vil han følge Østrig, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Bulgarien i retning af en ny realisme? Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.11.18, 20:58
Socialdemokratiet anklager Socialdemokratiet for inkompetence i ny skræmmekampagne. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikke-etnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her