Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal vi ikke bare droppe ordet bankrådgiver?

Langt de fleste bilder sig ind, at en bankrådgiver rådgiver folk om, hvordan de får mest muligt ud af de penge, de har eller låner. Men det passer jo ikke. Bankrådgivere sælger derimod bankens produkter til den højest mulige pris.

For nylig kom det frem, at i alt flere end 400 personer sagsøger de to statslige virksomheder Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Sagsøgerne, der kalder sig Foreningen Amagerinvestor, trækker de to virksomheder i retten, fordi de føler sig snydt i forbindelse med Amagerbankens problemer og endelige krak for efterhånden en del år siden. Amagerbanken bad i den forbindelse om en statsgaranti på 13,5 mia. kr. Finansiel Stabilitet sagde ja til garantien på den betingelse, at banken selv skulle rejse yderligere 750 mio. kr. En række privatpersoner, primært lokale amagerkanere, lod sig overbevise og skød penge i banken.

Men både Amagerbanken og de to statslige virksomheder ”glemte” bare at fortælle investorerne, at nedskrivningerne var meget større end den nye aktiekapital, og kort efter gik banken konkurs, og investorerne mistede alle deres penge.

Jeg har også selv været så dum at købe aktier i en bank før finanskrisen, senere kom banken i vanskeligheder og blev opkøbt af en større bank, og mine aktier var pludselig intet værd.

Det var første gang, jeg tænkte, at bankerne måske skulle finde på en ny titel til deres medarbejdere.

Her i vinter solgte jeg et hus og ville købe en lejlighed, og den sag udviklede sig til et sandt mareridt mellem min daværende bank og mig. Jeg har egentlig aldrig været super tilfreds med den bank, men den var trods alt bedre, end den jeg havde før.

Men der stod jeg med en pæn klat penge efter salget og troede egentlig, at min bank ville klappe i hænderne af glæde over, at jeg solgte dyrere, end jeg købte, og over at jeg udskiftede et hus fra 1901 med en tre år gammel lejlighed, der var meget billigere i drift. Men nej, jeg blev sørme rådet til at optage et meget dyrere kreditforeningslån, end jeg havde før, til trods for at min økonomiske situation kun var blevet forbedret. Banken ville simpelthen kun godkende mig til det dyreste og i deres øjne meget lidt risikable kreditforeningslån. Vi diskuterede, og jeg spurgte igen og igen indtil, hvad det var i min situation, der havde ændret sig, og det eneste, banken sagde, var, at det var for min egen skyld og den bedste (og eneste) rådgivning, de kunne tilbyde mig.

Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg kunne slet ikke overskue, hvordan jeg skulle nå at finde en ny bank, inden mit advokatforbehold udløb, og jeg vidste, at det var et godt køb, men jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle ud med hatten i hånden til en ny bank, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle forhandle med. Men så kom jeg i tanke om en uvildig økonomisk rådgiver, jeg havde mødt for flere år siden til et foredrag om kvinder og økonomi. Hun var på, med det samme jeg fik forklaret hende, hvad sagen drejede sig om, og hun fik alle oplysninger om køb, salg, min virksomhed etc. Og så gik det stærkt. Den uvildige rådgiver fik hurtigt en fornemmelse for, hvad det var, jeg gerne ville, og hvor jeg og min familie var i livet, og i løbet af tre-fire dage forhandlede hun med seks (!) forskellige banker, der alle var interesserede i at give et bud på min privatøkonomi. I løbet af en uge stod jeg med to banker, der begge kunne tilbyde det, jeg gik efter. Og så handlede det jo kun om at vælge den bedste af de to løsninger.

Bum, færdigt arbejde. Ud med hatten i hånden og ind med reel rådgivning og forståelse for mine behov. Det kostede selvfølgelig nogle penge, men halvdelen af den uvildige økonomiske rådgivers honorar sparede jeg på de gebyrer og mærkelige banktillæg, som hun forhandlede sig frem til med den nye bank.

Så i min verden hedder det ikke en bankrådgiver mere, men en banksælger!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her