Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej, jeg arbejder ikke for meget!

Er du ikke lidt for meget på? Skal du ikke slappe lidt af? Pas nu på, at du ikke bliver stresset. Jeg får ofte sådanne kommentarer, men de bider altså ikke på mig. Jeg er fra landet, og min far arbejdede syv dage om ugen, 365 dage om året. I forhold til ham laver jeg jo nærmest ingenting.

Sidste uge var jeg med familien og en masse venner på ski i Schweiz. Det er en af de ferieformer, jeg holder allermest af. Som selvstændig kommunikationsrådgiver holder jeg egentlig aldrig rigtig ferie – dvs. jeg skal altid være ”på” og tilgængelig, og det har jeg det rigtigt fint med. Jeg kan sagtens redigere en pressemeddelelse på mit hotelværelse om aftenen eller tage et opkald i en pause på pisten. Det generer ikke mig, det er en del af mit arbejde, og hvis du leverer rådgivning 24/7, så ved man jo godt, at man står til rådighed hver dag, og det generer heller ikke kunderne, at de en gang imellem taler med mig, når jeg ligger på en solseng, vandrer i bjergene eller sidder på en bar, ofte opdager de det jo slet ikke. Så længe de får den rådgivning og hjælp, de betaler for, er alle glade.

Men det er altså ikke alle, der synes, det er o.k., at jeg åbenbart aldrig holder fri, eller i hvert tilfælde ikke holder fri på den måde, folk synes jeg skal holde fri på. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange kommentarer fra velmenende venner og bekendte både i real life og på sociale medier, jeg har fået. Venlige, men en gang imellem næsten skingre formaninger om, at jeg altså skal huske at slappe af, ikke arbejde så meget, logge af og i det hele taget ikke tro, at mit arbejde fylder alt. Som om min tilstedeværelse på sociale medier eller fortællinger om, at jeg har talt med en kunde kl. 2 om natten pga. en krisesag, i sig selv generer dem.

Slap dog af, plejer jeg at sige. Jeg arbejder altså ikke altid, jeg er hverken stresset eller fortravlet, mit arbejde er en del af min identitet, og det har jeg det faktisk rigtigt godt med. Jeg er altid på arbejde, uden at det overhovedet generer mig privat eller personligt. Min mand har det fint med det, min søn pipper da op en gang imellem om, at jeg altid taler med kunder eller sidder og skriver på computeren, men sjovt nok handler det nu mest om, at jeg ikke har tid til at gøre et eller andet for ham, som han lige så godt kunne gøre selv, men bare ikke gider. Vi har masser af tid sammen, og det ved han også godt.

Faktisk tror jeg, at jeg har denne stærke ”arbejdsidentitet” fra mine forældre. Og det var altså før Facebook, overfyldte mailbokse og uendelige møder. Jeg er vokset op på en gård, hvor mine forældre var hjemme altid. 90 pct. af min fars arbejde var udenfor, i stalden eller på markerne, han stod op kl. 6 hver dag ugens syv dage og var færdig i stalden med sidste malkning kl. 19 ugens syv dage, 365 dage om året.

Hver aften i sommerhalvåret gik han en tur rundt om markerne, hvor køerne gik, for at tjekke det elektriske hegn, og om de køer, der var tæt på at skulle kælve, var o.k. Jeg gik ofte med ham for selskabets skyld, og fordi fire øjne så bedre end to. Ofte sad han med en kop kaffe den halve nat og gloede ud på den ubønhørlige regn, der bare silede og silede ned, og jeg kunne se nervøsiteten i hans øjne for, om regnen ville ødelægge den gode høst, og vi dermed ville have færre penge at leve for det næste år.

Der var da ingen af mine forældres venner eller bekendte, der bad ham slappe af eller lige tage en fridag eller geare lidt ned med de køer. At være landmand fyldte alt i min fars liv og dermed for resten af familien, og det er jeg faktisk stolt over. Ja, min far var meget mere end landmand, han var ikke bare sit arbejde, men han var også sit arbejde. Og det er jeg også.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der gør folk stressede, men jeg tror egentlig ikke, at det er arbejdet i sig selv, men mange forskellige faktorer, som også handler om alt muligt andet end ens job.

Heldigvis værdsatte min far, som jeg også gør i dag, vores frihed og retten til at bestemme selv og ikke mindst muligheden for at sige fra over for kunder, køer og velmenende venner.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Jaleh Tavakoli
20.07.19, 18:56
Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere