Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Modighedsporno er det nye sort

Skal vi ikke være enige om at sætte en stopper for det der ”modighedsporno” og nøjes med at bruge udtrykket modig, når der virkelig er grund til det?

Mod er blevet the sh*t inden for selvudvikling og følelsesretorik. Misforstå mig ikke, jeg synes ikke, vi skal stoppe med at være modige eller tale om modige mennesker, jeg synes bare, at der er gået inflation i ordet. Forleden faldt jeg over en kursustitel, der hed ”Vil du gerne være mere modig i hverdagen?” Say what – jeg troede kurset handlede om, hvordan man redder en ældre mand med en hjertestarter på vej hjem fra arbejde, eller hvordan man stopper et bankrøveri, når man alligevel er ude at handle, men nej, kurset handlede derimod om begrebet ”hverdagsmod” – mod til ikke at være en pivskid og mod til at tage beslutninger i hverdagen. Den havde jeg ikke lige set komme. Sådan et kursus kan jo være ganske nyttigt for folk, der lider af angst eller mærkelige fobier, men når man læser teksten, så henvender kurset sig til ganske almindelige mennesker, primært kvinder, der gerne vil være bedre til at være modige i hverdagen.

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Men der er mere om snakken . Det selvudviklingsmod dukker mere og mere op. Vi lever åbenbart i en tid, hvor det at tage relativt simple beslutninger i eget liv er en kæmpe ting. Det handler mere om, hvad andre tænker om os, end om hvad vi selv har lyst til at gøre.

En damebladsartikel, der handler om, at Jette tog en modig beslutning, da hun holdt op med at farve sit hår og nu har det smukkeste grå hår, er ikke fri fantasi, men virkelighed. Nej, Jette er IKKE modig, Jette har flot gråt hår, Jette er en frisk kvinde, der går op i sit udseende, Jette kan til nød være spændende, men hun er godt nok ikke modig. Hvori ligger det modige? At turde bede frisøren lade være med at farve håret brunt? Eller at turde face naboen Inge, der spørger, om Jette da ikke har fået nyt hår? Kigge sig selv i spejlet og sige det er da meget flot med gråt hår, nu gider jeg ikke bruge en formue på hårfarve mere? Nej vel. Stik da endelig Jette og andre kvinder med hang til hårfarveskift tusind tips og tricks til, hvordan man får det perfekte grå hår, og hvordan man lægger farvedåsen på hylden, men lad venligst være med at blande mod ind i det.

I efteråret lagde jeg en post op på Facebook, hvor jeg skrev, at vi nu havde sat vores hus til salg og ikke anede, hvad der så skulle se. Vi anede ikke, om vi skulle flytte væk fra Amager, købe en ejerlejlighed på Østerbro eller leje et bondehus på landet. Hold da op. Masser af likes og søde kommentarer. Og mange, især kvinder, skrev godt gået, og hvor er du modig. Jeg ved jo godt, at de mente, at det var ”modigt” at sælge sit hus uden at vide, hvad vi så skulle. Men endnu en gang nej. Der er ikke meget mod over at sætte en kasse af et hus til salg, som man har haft i 14 år, indkassere den fede skattefri friværdi, tage pengene under armen og gøre noget andet. Vi endte med at tage et ”modigt” valg og investere i en fed penthouselejlighed med kæmpe tagterrasse, 2,2 kilometer fra vores gamle hjem. Så er man da helt ude af egen comfort zone. Og ja, der var mange følelser involveret i den beslutning – frustration over vores gamle bank, der gjorde, at vi måtte finde en ny, og tårer i øjenkrogen, da Vilhelms gamle tøjdyr måtte på genbrugsstationen efter 10 års pitstop i kælderrummet, men modig følte jeg mig godt nok aldrig.

Så skal vi ikke bare være enige om at sætte en stopper for det der ”modighedsporno” og nøjes med at bruge udtrykket, når der virkelig er grund til det. Om personer, der virkelig sætter sig ud over egne behov og tager beslutninger, der gør en forskel for andre mennesker end dem selv.

Og når vi nu er ved det, skal vi ikke også lade være med at gå så højt op i, hvad andre mennesker mener om os? Så længe vi ikke går rundt og generer nogen og prøver at opføre os nogenlunde ordentligt, så tror jeg altså ikke, at vi behøver at finde det indre mod frem ret ofte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
20.10.18, 18:21
De senere måneders skandaler i den private sektor, ikke mindst i bankverdenen må få os til at overveje om den markedsøkonomi, som i dag er grundlaget for den vestlige verdens konstante fokus på vækst og profit, er gået for langt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.18, 16:03
Det mener flertallet i det australske senat ikke. Så er man nemlig »white supremacist«. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
19.10.18, 12:29
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling. Milliarder, som kunne bruges på sundhed, de ældre, uddannelse osv., ryger i de forkerte hænder. Og vi gør meget lidt for at undgå det. Læs mere
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.10.18, 08:43
Af Signe Munk
18.10.18, 13:06
Skal vi forbedre vores sygehuse, skal vi også forbedre arbejdsmiljøet. Og der er flere steder, der skal tages fat. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
17.10.18, 16:11
Regeringen bekender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov til at ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kr. om året. Og danske lønmodtagere skal i fremtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her