Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det frygtelige par - der skal altså to til en tango!

Det er ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen.

Christian Tafdrups film ”En frygtelig kvinde” er da sjov og rammer plet, når den spidder mange kvinders trang til at tvinge deres egen opfattelse af, hvordan tingene skal være, ned over deres mænd.

Jeg kan sagtens genkende mig selv i nogle af scenerne, ligesom jeg også er stødt på mænd som hovedpersonen Rasmus, der i den grad lader sig hundse rundt med uden at sige fra.

Men i min verden handler det her altså ikke bare om nogle frygtelige kvinder men i højere grad om nogle frygtelige par, hvor kvinderne fremstår som manipulerende hekse og mændene som skvat.

Det bliver I nødt til at holde op med, kære venner. Hvis ikke, så ender det altså med, at en af jer skrider, og det er da nogle åndssvage lærepenge at fyre af.

Det handler jo om værdighed. Det er altså ikke værdigt at se kvinder behandle mænd som uartige og uintelligente børn, og det er ikke værdigt at se mænd dukke nakken og lade sig jagte rundt i manegen. Slap nu lidt af. Mange kvinder går op i en eller anden tosset form for selviscenesættelse af sig selv og deres hjem. Som om de er bange for at blive opfattet som utjekkede eller ikke-succesfulde, hvis der står et par fodboldpokaler på en hylde eller hans CD-samling står fremme, selvom CD-afspilleren for længst er passé.

Det er altså ikke fordi, man som kvinde scorer point hos ret mange mænd, når de laksefarvede vatrondeller har samme farvenuance som toiletpapiret og håndklædet på badeværelset eller når interiøret i stuen er så hvidt og douche i farverne, at man nærmest ikke tør trække vejret af skræk for at svine. I har vist ikke noget at lade hinanden høre.

Det er decideret deprimerende at sidde og høre på, når en kvinde til et middagsselskab ikke laver andet end at kritisere sin mand, gøre grin med ham eller bare slet og ret udstille ham for hans manglende lyst til at synes det samme om alt som hende. Indrømmet, jeg kan også godt blive lidt stram i masken, når min bedre halvdel for sjette aften i streg indtager sofaen, og fjernbetjeningen er fast indstillet på de kanaler, der viser Champions League, engelsk, tysk eller spansk fodbold. Men manden elsker jo fodbold, og noget af det første han sagde til mig, da vi var ude på den første date, var, at han elskede at ligge i sofaen og se fodbold. Der fandtes nærmest ikke noget bedre end det. Jeg kan også godt lide sport men det med sofaen og fodbold i TV, forstår jeg simpelthen ikke.

Men jeg vidste det fra starten, og jeg har derfor aldrig haft ambitioner om at lave om på ham, der er jo tusind andre ting, jeg kan lave, mens han ser fodbold. Tværtimod, nu har jeg endda selv produceret endnu en fodboldtosse, der opfører sig nøjagtigt som sin far, og sådan er det.

Ofte smutter jeg forbi mit lokale shoppingcenter om lørdagen, Hver gang jeg er derude, møder jeg de her yngre par, der vælger at tage på kæresteshoppingtur i det her center. Jeg ved ikke, hvad de får dagen til at gå med, men det virker som om, de bare dalrer rundt og kigger på butikker. Hver gang lægger jeg mærke til det døde blik i disse mænds øjne, de ligner zombier, som de bevæger sig langsomt rundt fra butik til butik og forsøger at nikke anerkendende på de rigtige steder, når konen viser dem et eller andet helt ligegyldigt stykke tøj eller par sko.

Men det værste er, når hun får ham lokket i de her fiskemassagebutikker. Jeg har ikke helt forstået konceptet, men det er åbenbart vildt dejligt at sidde og dingle med fødderne i et akvarium og lade en flok eksotiske fisk æde de døde hudceller på fødderne. Det må være en kvindeting, for mændene ser altid ud, som om de hellere vil have tre rodbehandlinger uden bedøvelse end at sidde der til offentligt skue med deres blege ben og fødder i fri dressur.

Personligt har jeg så meget lyst, til at gå ind i butikken og råbe ind i hovedet på de mennesker, at de skal holde op med det der. Lad nu være med at hive din mand eller kæreste med ind i det her tåbelige arrangement, du udstiller ham jo. Og dig skvatmand, hvad fanden laver du her? Du hader jo hvert sekund af det, sig da til din kæreste eller kone, at du ikke gider trave rundt i det her røvsyge center, og at hun må tage sin veninde eller mor med ind i det der fiskehalløj.

Så kan de måske lære det!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Anna Thygesen (f.1965) er ejer af et kommunikationsbureau i København, men kommer oprindeligt fra Elsted uden for Aarhus. Anna havde sin gang i store internationale virksomheder og troede selv, at hun havde gang i en stor karriere, men så endte hun på forsiden pga. den såkaldte PFA-skandale. Men det lykkedes hende at gå fra at være en skandaleramt erhvervskvinde til en succesfuld kommunikationsrådgiver. Anna skærer ind til benet, hun er en skrap moster og har en mening om det meste.
Seneste blogs
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.01.18, 14:25
Selvom sygeplejerskerne i årevis er blevet omrokeret, har en statsminister aldrig stået halvnervøst frem og meddelt dem og hele offentligheden om det. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
19.01.18, 10:09
Det er næppe en forudsætning for at løse rollen som økonomisk vagthund, at man er tilstede inde i Finansministeriet (eller at man kan gå dertil fra den nuværende adresse lige ved Amalienborg). Læs mere
Af Naser Khader
19.01.18, 08:09
Mainstream medierne kan simpelthen ikke komme sig over, at Trump blev valgt, og de er fast besluttede på, at han skal ned med nakken. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.01.18, 12:52
Hvis man ikke er villig til at sætte sin egen taburet og mandat på spil for befolkningens sikkerhed og tryghed, så er man ganske enkelt ikke værdig til at repræsentere borgerne. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.01.18, 19:19
Giveren er privat, og modstanderen er kommunen, som ikke vil gøre det muligt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.18, 17:36
Mediernes behandling har været udsøgt ringe. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.01.18, 13:35
Europa-Kommissionens længede ventede plastikstrategi kommer med langsigtede mål, men med her-og-nu-handlinger på størrelse med mikroplastik. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.01.18, 12:15
København skal ikke leve af statslige arbejdspladser Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her