Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Prins Henriks begravelsesbrok bør få os til at støtte dronningen mere

Prinsgemalens beslutning om ikke at ville begraves sammen med dronningen understreger behovet for, at vi bakker op om vores dronning, som er et samlende symbol for et Danmark under forandring, pres og udvikling.

Uden at man skal gøre sig til dommer over, hvordan det går i andre menneskers ægteskab, er det svært at se prins Henriks begravelsesbrok som andet end en meget lidt hengiven handling. Den hengivenhed, han ikke synes at være i stand til at vise hende offentligt, bør vi danskere gøre os umage med at vise dronningen. Det er det mindste, vi kan gøre, når man tænker over, hvor stor en ildhu hun er gået op i sin rolle som dronning med for os alle.

Det fremføres ofte som argument mod kongehuset, at de er en flok mennesker, der lever et luksusliv i sus og dus på skatteydernes regning.

Men der er i hvert fald en luksus, som man ikke har, når man er dronning af Danmark: Det er at have sit privatliv – herunder ens begravelsesplaner – i fred.

Derfor er det klart, at det har ramt forsiderne på landets medier i dag, hvor kongehuset har meldt ud, at prins Henrik ikke vil begraves ved siden af sin hustru i den milliondyre sarkofag til to, som kunstneren Bjørn Nørgaard ellers allerede har kreeret til parret.

Prins Henrik er ifølge kongehusets kommunikationschef ærgerlig over, at han i løbet af sit ægteskab med Danmarks dronning ikke er blevet sidestillet med sin hustru. Han mener, at han – ligesom kvinder, der er gift med en dansk konge, bliver dronninger – burde have haft titel af konge.

Især skal det have gjort prins Henrik såret og vred, da han på et tidspunkt blev placeret bagved sin søn kronprins Frederik, der tog over til nytårskuren, fordi dronningen ikke kunne deltage.

Men der har gennem tiden været mange udtryk for utilfredshed fra prinsgemalens side. Prøver man at finde en fællesnævner for prinsgemalens utilfredshed, så synes den at være, at han har ønsket at blive ligestillet med sin hustru. Det er der også blevet lyttet til: Gennem årene har prinsgemalen netop fået titel som prinsgemal (hvilket adskiller ham fra de unge kongelige) og har fået sit eget hof. Alligevel synes det ikke at være godt nok.

Med sin afvisning af at blive begravet som dronningens mand, vender Henrik ryggen til et system, der aldrig har givet sig og givet ham den status, han selv har ønsket. For faktum er, at det danske kongehus ikke har tradition for at give en dronnings mand titel af konge. Men det er ikke alene et spørgsmål om tradition og lune hos dronningen, det er et lovgivningsmæssigt spørgsmål: For at prins Henrik retteligen kunne tituleres ”Hans Majestæt” (ligesom dronningen), ville der skulle en lovændring til. Og vi har ikke for vane i Danmark, at højt privilegerede mænd kan brokke sig til et folketingsflertal på den måde.

Der er ingen tvivl om, at prins Henriks udmelding skader kongehuset. Det er med til igen at sætte spørgsmålstegn ved hele idéen om, at der er en enkelt familie i Danmark (dronningens), der er født med en masse privilegier (og en hel del ufriheder). Derudover er det, vi betaler til kongehuset for, at de skal binde os sammen og gøre en positiv forskel for os, deres undersåtter. Det er dealen med folket – prisen for alle kongehusets privilegier. Det må man gå ud fra, at prins Henrik godt vidste, da han for 50 år siden helt frivilligt valgte at blive gift med kronprinsesse Margrethe.

Prins Henrik gør det stik modsatte med sin begravelsesudmelding: Han skaber splid i opfattelsen af kongehuset og skaber negativ fokus på institutionen. Han gør dermed en negativ forskel for os som undersåtter. Det er svært at se, hvordan det skulle kunne belønnes med en egentlig lovændring til fordel for hans ønsker om højere formel status.

Det er svært at vide, hvad det egentlig er, der er foregået i prins Henriks hoved. Som dronningen har sagt ”Min mand bliver ældre”. Han er over 80 år gammel, og kan måske være ramt af den snert af komplet ligegyldighed overfor konventioner og almindelig høflig adfærd, der kan iagttages hos nogle ældre mennesker. Det er ikke til at vide.
 

Men en ting ved vi: Vores dronning har virkelig gået op i den livsopgave, hun er født til, med ildhu, omhyggelighed og verdensklasse. Hun har formået at bevare opbakningen til monarkiet og fungere som en samlende, historisk figur for alle danskere igennem nogle årtier, hvor det slet ikke har været givet, at det skulle gå sådan. Hun synes at have formået at balancere sin forpligtelse overfor vores monarkis mere en 1000 år gamle traditioner med en verden, hvor folkestemninger ellers i løbet af få minutter kan flyttes via nettet og sociale medier. Hun har formået at tale samme folkestemninger imod uden at skubbe os, folket, fra sig. Det er en enestående bedrift, Hendes Majestæt Dronning Margrethe er lykkedes med i sin tid som regent. At bevare monarkiet uden at det af den grund alene er blevet en ligegyldig overklassepræget konstruktion, der kun engang havde betydning.

Og der var ingen forhåndsgarantier for, at hun, der er født til opgaven, også ville være så eminent god til at løse den. Sådan er det nemlig så uretfærdigt for både regent og befolkning, at tronfølger og dronning, det er noget, man simpelthen er født ind i. Og det er netop det, prins Henrik åbenbart ikke kan eller vil acceptere: at han ikke er født kongelig. Han kan eller vil heller ikke acceptere, at traditionen ikke tilsiger, at han skal kaldes konge eller kongegemal. Og han vil eller kan åbenbart heller ikke tage ind, at Folketinget ikke bare springer ned i folketingssalen på grund af en i historien enkeltstående prinsgemals luner og ændrer lovgivningen, fordi han har ondt i egoet.

Prins Henrik har gjort et stort stykke arbejde for Danmark, hører man ofte. Og det er sikkert rigtigt. Men det ændrer ikke ved, at det er dronning Margrethe, der er Danmarks dronning. Der er ingen, der kan sidestilles med hende. Men det, vi kan gøre som danskere, er at stille os på hendes side og – uden at gå i pinagtige detaljer om hendes ægtefælles opførsel – vise vores glæde ved at have en dronning, der end ikke bøjer sig for pres fra sin egen mand, når det handler om at fastholde, hvordan vi historisk gør tingene i Danmark.

I den her smertelige sag med prins Henrik synes dronningen om nogensinde at vise, i hvor høj grad hun sætter sin livsopgave som Danmarks dronning højere end sin personlige husfred med sin mand.

Husk nu at hylde hende, når lejligheden byder sig. Det var ikke givet på forhånd, at hun ikke ligesom så mange andre kvinder ville tænke "du får ret, og jeg får fred", når det handler om lillefar derhjemme.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Angela Brink (f. 1972) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2000. Forud for det læste hun religionsvidenskab ved Aarhus Universitet i tre år. Hun har blandt andet arbejdet som reporter på TV2/Nyhederne, som nyhedsanalytiker i tænketanken The Emirates Center for Strategic Studies and Research i De Forenede Arabiske Emirater og som chef for kommunikation og public affairs i tænketanken CEPOS. I 2002 udgav hun romanen Tæsk på forlaget Gyldendal.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
19.10.18, 11:21
Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet desværre, og det har Ilse Jacobsen og Morten Albæk måske lært den seneste uges tid. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
19.10.18, 11:21
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er mega store. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.10.18, 11:02
– når man betaler over halvdelen af lønnen i skat, og staten ingen grænser kender for, hvad den vil blande sig i. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.10.18, 08:43
Af Signe Munk
18.10.18, 13:06
Skal vi forbedre vores sygehuse, skal vi også forbedre arbejdsmiljøet. Og der er flere steder, der skal tages fat. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
17.10.18, 16:11
Regeringen bekender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov til at ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kr. om året. Og danske lønmodtagere skal i fremtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.10.18, 10:12
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.10.18, 09:54
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.10.18, 19:44
De gamle magtpartier går kun én vej, og det er nedad. Vinderne lige nu er yderpartier af alle mulige slags. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her